Billedspam sætter båndbredden under pres
Softscan peger selv på, at den øgede størrelse på de enkelte spam-mails skyldes den øgede brug af billedspam, og at de større filmængder presser virksomhedernes båndbredde.
Den gennemsnitlige størrelse er ifølge Softscans beregninger siden september 2006 steget fra et 6,62 kb til 11,76 kb, og selv om der er tale om små filformater, så mener Softscan alligevel, at der kan blive tale om problemer med kapaciteten, idet der er tale om ganske mange mails.
»Stigningen i filstørrelsen, kombineret med den markante stigning i spam-volumen, betyder, at mange forskellige forhold omkring netværksadministration og internetbåndbredde påvirkes. Filstørrelsen på spam-mails bliver en udfordring for virksomhederne, især hvis spammerne også begynder at anvende andre medietyper, som eksempelvis lyd eller video i takt med, at billedspam får mindre og mindre effekt på grund af effektive spamfiltre,« siger Diego d'Ambra, CTO hos SoftScan i en pressemeddelese.
Spammerne bruger billeder for at lure spam-filtrene og for at gøre budskabet mere attraktivt for potentielle købere.
Kommentarer (1)
Hvad om det blev muligt for diverse anti-spam programmer at filtrere på indhold ?
Altså hvis der er et billede i en mail kunne det filtreres fra som udgangspunkt med mindre afsenderen stod som trusted allerede.
F.eks har Outlook og Outlook express ( ikke at jeg bruger dem ) mulighed for at lave et ganske fint filter baseret på teksten i en mail samt afsender og et par andre ting. En opdatering der også kan filtrere på attachments ville også fange mange virus.

