Bertel Haarder parat til lovændring for at tillade huske-sms'er

Jeg vil mene, at det er forkert at lave en lovændring pga. dette problem.
Datatilsynet er jo oprettet for at sørge for, at man undgår personlige oplysninger bruges tilfældigt og spredes hist og her, uden at de pågældende personer er opmærksomme på det.
Så at lave en lovændring er jo næsten at bede om amerikanske tilstande i Danmark.

Man kunne jo vælge at lave systemet anderledes.
F.eks. med en SMS om at logge ind med sin digitale signatur på en webside med en tilhørende kode, for at se informationerne angående aftalen.

Man kunne jo også have valgt at vente på en forhåndsudmelding fra Datatilsynet, inden man startede med at lave systemet.
I stedet for at lave det og håbe på, at det går godt bagefter.

Burde det ikke være tilstrækkeligt at give muligheden for at vælge det til eller fra - man skal jo alligevel opgive et mobilnummer for at sådan en service giver mening, og i den forbindelse kunne man jo fint tage stilling til, om man synes det er så personlige oplysninger, at de ikke må sendes per SMS?

Gør man det, kommer man selvfølgelig ind i problemerne med hvorvidt brugerne bliver presset til at acceptere en sådan service, og at der derfor ikke er nogen egentlig frivillighed. Men det må da være til at løse - f.eks. hvis oplysningen om hvorvidt brugeren har accepteret sådan en påmindelse ikke er tilgængelig for hospitalet / kommunen / ...

Tilslutter mig Flemming Bach, en nem måde var vel at henvise til borger.dk hvor en sådan indkaldelse/påmindelse forhåbentlig nem kunne integreres.
Send en e-mail 8 dage før / send en sms 48 timer før - og henvis til ny besked på borger.dk

Hvorved det elegante og besparende i løsningen forsvinder.
Problematikken ligger i berøringsangst over, hvad vi betragter som "flove"/personfølsomme oplysninger.
-
"Ifølge Datatilsynet må sms’er til borgere hverken indeholde cpr-oplysninger, økonomiske oplysninger som eksempelvis ordene kontanthjælp, boligstøtte eller førtidspension, navnet på et mødested, som for eksempel Jobcentret eller Børnetandplejen, hvis navnet giver oplysninger om borgerens økonomiske, sociale eller helbredsmæssige forhold.

Datatilsynet går så vidt som at forbyde at skrive adressen på et mødested, hvis adressen giver oplysninger om borgerens økonomiske, sociale eller helbredsmæssige forhold. Man kan således ikke blot skrive ’Nørregade 10’ i stedet for ’Jobcentret.’"
-

Datatilsynet ser glasset som halvtomt, fremfor halvfyldt !
En aftale hos læge/hospital betyder ikke nødvendigvis jeg er syg, men kan være led i andet.
Samme er gældende for Jobcenteret.
Er man pr. definition socialt tabt, såfremt man skal møde på et JobCenter ?

Det her handler jo først og fremmest om at huske folk på, at de har en aftale.

Det kan opnås alene ved som standard at sende en SMS uden personfølsomme data:

"Hej Ib-Ole Ronniesen,
Husk, at du har en aftale i morgen kl. 10:37.
Hvis du ikke kan huske hvad, så gå se det brev, du modtog d. 32. febtober."

eller

"Hej Ib-Ole Ronniesen,
Husk at aflevere den bog, du lånte d. 32. febtober.
Mvh. biblioteket"

Man kan så lave en opt-in, så folk kan bede om at få SMS'er med detaljer fra forskellige kategorier (bibliotek, sygehus, jobcenter osv.):

"Hej Ib-Ole Ronniesen,
Husk at du har en aftale på kønsskifteklinikken i morgen kl. 10:37.
Adresse: Fedtmulevej 14, opgang H, 2. sal, 1234 Næblinge"

eller

"Hej Ib-Ole Ronniesen,
Du har lånt bogen "Hvordan slipper man ud af med spillegælden" d. 32. febtober. Husk at den skal afleveres senest i morgen.
Mvh
Vridsløselille Fængselsbibliotek"

Jeg vil mene, at det er forkert at lave en lovændring pga. dette problem. Datatilsynet er jo oprettet for at sørge for, at man undgår personlige oplysninger bruges tilfældigt og spredes hist og her, uden at de pågældende personer er opmærksomme på det.

Nu taler vi jo ikke om at den oplysning bliver sendt til alle mobil telefoner i Danmark. Det bliver sendt til din personlige mobil. Hvis naboen har fat i min mobil er der allerede risiko for snageri.
Jeg tror/håber de fleste i Danmark synes det er ok så personlige data bliver sendt til dig personligt. Et brev fra hospitalet kan også læses af posten(afsender adresse). En af mine venner bor på en adresse med 5 andre, hvor de hver har et værelse. Må der så ikke sendes nogen breve til ham mere?

Det så vidt som jeg har fået ikke det der er problemet.

Problemet er at SMS'erne bliver sendt på et "åbent" netværk, som afsenderen ikke har kontrol over.

Generelt er jeg enig i at den slag lovændringer ofte gør mere skade end gavn. Men hvis ikke Datatilsynet magter at godkende en løsning under de nuværende regler, så må vi ændrer loven så vi utvetydigt kan tillade SMS-påmindelseri en eller anden form.

Det kan enten være som opt-in, som Rune Broberg foreslår, eller ved mere klart at afgrænse området for beskyttelsen så det offentlige i det mindste kan sende en 'Hey, du har en aftale' SMS uden indhold vi normalt betragter som overordentligt følsomt.

Det handler ikk eom at man har glemt at få en forhåndsudmelding fra Datatilsynet. Den har vi ventet på mindst siden juli sidste år. Det er direkte smøl fra tilsynets side at de ikke udstikker nogle generelle retningslinjer. Hvis Datatilsynet ikke vil så bliver politikerne nød til at træde i karakter med en lovændring.

Det så vidt som jeg har fået ikke det der er problemet. Problemet er at SMS'erne bliver sendt på et "åbent" netværk, som afsenderen ikke har kontrol over.

Er det ikke et problem lige meget hvordan staten kommunikerer med borgeren? Jeg tænker f.eks. på post.

Eneste "sikre" vil være noget krypteret login hvor man regner med at borgeren ikke har fået afluret sin kode. Men behøver vi det i alle tilfælde?
Jeg behøver personligt ikke.

De fleste modtager allerede følsomme dokumenter i e-boks, så hvorfor ikke bare bruge det?

Er det ikke et problem lige meget hvordan staten kommunikerer med borgeren?

Problemet er efter min mening at alt for mange mennesker tænker sort/hvidt.

Der er simpelthen ikke plads til at give de enkelte individer og tjenester mulighed til at vurdere hvad der er personfolsomt og hvad der er sikkert nok. Det er "one size fits all or none size fits all".

Så jatak til en opt-in løsning hvor jeg kan give tilladelse til at visse personlige oplysninger sendes ukrypteret, usikret over en SMS. Datatilsynets rolle er så at sætte nogle retningslinjer op for hvordan jeg tilkendegiver dette så jeg er rimelig sikker på hvad jeg giver tilladelse til.

De fleste modtager allerede følsomme dokumenter i e-boks, så hvorfor ikke bare bruge det?

Det er nemmere at læse en sms i bussen.

Men klart muligt. Det ville også være muligt at bede folk om at komme ind på kommunen og få beskeden direkte. Det handler om sikkerhed vs. brugervenlighed.
Men en løsning kunne være at minde folk om de havde en aftale og se e-boks for mere info.

Nemlig, det samme "åbne netværk", som også bliver brugt til telefonsamtaler.

Konsekvensen bør så være, at de instanser som ikke må sende sms'er til borgeren, heller ikke må ringe til borgeren (eller kunne ringes op), da netværket jo kan aflyttes.

Og netværket til emails er endnu mere åbent end det til sms'er, så det må da være helt forbudt, medmindre det er krypteret? :)

Som det er nu får man jo en e-mail om at man skal kigge i sin e-boks. Det samme kan vel gøres pr. sms.

Det irriterer mig at vi opfinder de samme ting igen og igen.

De fleste modtager allerede følsomme dokumenter i e-boks, så hvorfor ikke bare bruge det?

Fordi ideen er på en meget nem og overskuelig metode at minde folk om ting. Hvis du giver dig til at blande e-boks ind i det er systemet allerede en god del mere besværligt at bruge. Jeg ville personligt ikke gide skulle til at logge ind i e-boks for at tjekke en besked om at jeg har en aftale hos lægen i morgen, det ville gøre systemet nærmest værdiløst for mig.

Jeg gider godt logge ind i e-boks, ligesom jeg godt gider at skrive i min kalender, fordi jeg synes det er vigtigt at gå til lægen.

Jeg gider godt logge ind i e-boks, ligesom jeg godt gider at skrive i min kalender, fordi jeg synes det er vigtigt at gå til lægen.

Her begår du så den fejl at antage at de fleste danskere er ligeså fornuftige som dig.

Tydeligvis er der en god mængde idioter derude, når så mange bliver væk fra deres operationer og tandlæge aftaler.

Jeg gider godt logge ind i e-boks, ligesom jeg godt gider at skrive i min kalender, fordi jeg synes det er vigtigt at gå til lægen.

Så er det nok heller ikke dig der er skyld i at regionerne har et resursespil opgjort til 50 millioner om året.

At "de fleste" er lige så fornuftige som mig er en glimrende antagelse.
Jeg tror ikke at den meget lille gruppe vi forsøger at hjælpe kun består af idioter, og jeg tror heller ikke at datatilsynet vender tommelfingeren nedad bare for sjov.

Det vi debatterer her er hvilket kompromis mellem sikkerhed og magelighed vi skal vælge. Jeg går mere op i sikkerhed end magelighed, og har indset at jeg er på den tabende side.

At "de fleste" er lige så fornuftige som mig er en glimrende antagelse.

Men faktum er at regionerne er uenige med dig. Tag diskussionen med dem og kom tilbage når I er nået til enighed.
Hvis de siger der er mange som misser aftalerne, så passer det nok. Jeg tror ihvertfald de har væsentlig bedre tal end dig.

Hvis de siger der er mange som misser aftalerne, så passer det nok. Jeg tror ihvertfald de har væsentlig bedre tal end dig.

Hvilket giver lidt kontekst til pointen om fornuftighed ...

Uden at have regionernes tal, så føler jeg mig sikker på at de er enige med mig i at de fleste overholder deres aftaler.

Din tone har overbevist mig om at stoppe her.