Myterne om batterier i bærbare computere blev efterfulgt af historien om Lenovos bærbare pc med to skærme til en pris på 24.000 kroner uden moms.
Her følger hele listen over ugens 10 mest læste historier på Version2.
## Batterimyter: Er det skidt at lade strømstikket sidde i den bærbare?
En god batterilevetid gør forskellen på, om det er en fornøjelse eller en plage at bruge en bærbar pc. Men er det rigtigt, at man skal sørge for at aflade batteriet jævnligt, eller at man skal fjerne opladeren, når batteriet er fuldt?
## Lenovo lancerer monsterbærbar med to skærme til 24.000 kr.
En let Thinkpad X201 med Intels i7-processor eller et monstrum med to skærme og indbygget pegeplade? Lenovo præsenterer nu de nye business-bærbare.
## Dansk teleanalytiker i ordstrid med Googles topdirektør
En præsentation af Googles direktør Eric Schmidt på Mobile World Congress udviklede sig til en længere diskussion, da den danske teleanalytiker John Strand stillede et spørgsmål.
## 40 grader varmt hostingcenter sender edbpriser.dk til tælling
Et udfald i et køleanlæg gav temperaturer på over 40 grader i en serverhal hos hostingfirmaet Netgroup. Det sendte blandt andet Aller-hjemmesiden edbpriser.dk til tælling.
## Amazon betaler patent-penge til Microsoft for at bruge Linux
Amazon har måttet hoste op med en ukendt sum til Microsoft, fordi firmaet bruger Linux på serverne. Microsoft ejer nemlig patenter, som Linux overtræder, lyder begrundelsen.
## Se videoen: Apple bygger hemmeligt mega-datacenter til 5,5 mia. kr.
En ejendomsmægler i Maiden, North Carolina, har fløjet henover og filmet en kolos af en lagerbygning, der angiveligt huser Apples nye datacenter til 5,5 milliarder kroner.
## Dokumentation: Her er John Strands diskussion med Google-direktør
Hvad blev der egentligt sagt, da teleanalytiker John Strand stillede spørgsmål til Googles topdirektør Eric Schmidt? Her er ordvekslingen, der har affødt en hidsig debat på Version2.
## Tyveri af OL-tv tvinger DR til at slukke for Windows Media
Danmarks Radio er nu gået over til kun at streame tv med H.264-standarden, efter den video-stream, som DR havde købt fra vinter-OL, blev ulovligt kopieret til andre websteder.
## Linus sender ny Linux-kerne på gaden
Version 2.6.33 af Linux-kernen er nu frigivet, mindre end tre måneder efter forgængeren. Blandt de tusindvis af forbedringer er nye open source-grafikdrivere og DRBD-integration.
## TDC elsker Googles trafik: Der er penge i bitflytteri
Lige nu er Googles båndbredde-slugende services og teleselskabernes salg af dataforbindelser i en perfekt symbiose, siger TDC. Men i fremtiden kan Google sagtens blive en konkurrent til teleselskabet.