Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (5)
Emner

Anmeldelse: Giv Windows 7 fingeren - den kan lide det!

Mus og trackpad er så meget 2009. Nu kan du bruge fingeren i Windows 7 sammen med touch-skærme på bærbare pc'er, nøjagtigt som på mobiltelefoner. Og det vænner man sig hurtigt til.

Af Jesper Stein Sandal Mandag, 23. november 2009 - 6:59

LCD-skærme er normalt noget, man skal holde pegefingrene på god afstand af. Nu har de første helt almindelige bærbare pc'er med skærme, der meget gerne må røres ved, set dagens lys, men er fingeraftryk på skærmen lige så godt eller bedre end en god gammeldags trackpad?

Windows 7 har nu bygget alle tablet-funktionerne ind som standard og understøtter også multitouch. Version2 har set nærmere på kombinationen af Windows 7 og Hewlett-Packards første almindelige bærbare pc med multitouch-skærm, Pavilion dv3.

Lad det være sagt med det samme: Efter to uger tager du dig selv i at ville bruge pegefingeren til at klikke på links eller scrolle direkte på skærmen, når du sidder ved din almindelige pc, hvor skærmen højst reagerer med lidt uro i de flydende krystaller.

Det er en indikation af, at touch faktisk *er *en intuitiv måde at interagere med pc'en på. Det er vigtigt at understrege, at HP's dv3 er en helt normal bærbar pc, som er beregnet til forbrugermarkedet. Det er ikke en konvertibel tablet-pc, hvor skærmen kan vendes.

Kan være svært at ramme præcist

Det sværeste ved pludseligt at skulle bruge fingrene direkte på skærmen er præcisionen. Det kræver øvelse at ramme et lille område præcist. I Windows er det især svært at ramme knapperne i vinduer til at minimere og maksimere dem. Radioknapper kan også være svære at ramme i visse applikationer.

Til gengæld er det som regel let at ramme links på websteder, medmindre der ligger mange links tæt på hinanden. Det er også let at bruge Windows 7's nye proceslinje, hvor de større ikoner og visning af forskellige vinduer og browsertabs er nemme at ramme.

For at touch ikke skal være frustrerende, skal man nemlig kunne ramme i første forsøg uden at holde tungen lige i munden. Fidusen ved touch er, at du slipper for at skulle lave små fine manøvrer eller gentage den samme bevægelse flere gange på en trackpad.

Med touch rækker du blot ud efter det, du ser på, rører ved det, og pc'en reagerer. Det er intuitivt.

Teknologien er dog ikke helt fejlfri endnu. Mange berøringsfølsomme skærme reagerer kun på en tydelig markering med en fingerspids. Det er også tilfældet med HP's dv3. Brugere med lange fingernegle bliver frustrerede, fordi de rører skærmen med spidsen af neglen, men pc'en reagerer ikke.

Højreklik er besværligt med fingeren

Men softwaren er heller ikke altid lige intuitiv. Man vænner sig nemlig hurtigt til, at hvis man vil interagere med noget på skærmen, så rører man ved det. Men navigationen i eksempelvis filer på pc'en kræver ofte et dobbeltklik, og det er ikke en intuitiv handling med andet end en mus.

Et andet problem er højreklik. I Windows' touch-sprog er der to måder at højreklikke på: Du kan enten holde fingeren på et punkt, hvorefter der bliver tegnet en cirkel, og efter et sekund, regner Windows det som et højreklik og åbner højrekliksmenuen, når du slipper igen.

Den anden måde er en del af multitouch-funktionerne. Først sætter du én finger dér, hvor du ønsker at højreklikke. Derefter kan du give skærmen et enkelt tap med en anden finger et andet sted, hvorefter højrekliksmenuen kommer frem.

Ingen af delene fungerer specielt intuitivt, og det gør det svært eksempelvis at åbne links på websteder i et nyt faneblad i browseren. Samtidig blokerer multitouch-højreklikket for en funktion, der forekommer intuitiv: Markering af et tekstafsnit. Per instinkt vil man markere et tekstafsnit ved at sætte først én finger og dernæst en anden finger, og så burde tekste mellem de to punkter blive markeret. I stedet skuffes brugeren med en højrekliksmenu.

Så selvom Microsoft Offices Ribbon-menu med store knapper er rigtig god til touch, så er multitouch ikke noget, applikationerne er klar til endnu.

To akavede fagter

Netop multitouch er faktisk den største skuffelse. Windows 7 understøtter grundlæggende to fagter: Zoom og rotation. Zoom sker ved at føre to fingre tættere på hinanden for at zoome ind og længere fra hinanden for at zoome ud. Rotation sker ved at sætte to fingre på skærmen og rotere håndleddet.

Det kan være brugbart nok, når man sorterer sit fotoalbum, men langt det meste af tiden er det ikke noget, man har brug for. Det er synd, for de samme fagter kunne sagtens bruges som genveje til andre funktioner i andre applikationer.

De fleste applikationer understøtter ganske vist zoomfunktionen, men den er som regel for upræcis til at være tilfredsstillende. Specielt hvis man er vant til præcisionen i at kunne zoome med eksempelvis et scrollhjul på en mus.

Et andet problem med multitouch er, at det faktisk er akavet at skulle bøje håndleddet for at lave fagterne på skærmen, når man sidder med pc'en på skødet eller ved et bord. Det er helt tydeligt, at fagterne er udviklet til at blive brugt på vandrette flader som eksempelvis en multitouch-trackpad, en ægte tablet-pc eller på en mobiltelefon.

Scrolling på skærmen giver rar arbejdsstilling

Den bedste touch-funktion i Windows 7 på HP's dv3 er helt klart 'swipe'. Den gør det muligt at scrolle i et dokument eller på en hjemmeside med et strøg af fingeren i den lodrette akse. Det kræver lige lidt tilvænning, hvis man ikke har prøvet det på eksempelvis Apples iPhone, men fungerer i øvrigt rigtig godt.

Det er en god arbejdsposition at have en tommelfinger eller langfinger i kanten af skærmen, når man sidder med en bærbar pc på skødet. En anden swipe-funktion er i den vandrette akse, hvor den kan bruges til eksempelvis at bladre tilbage til den foregående hjemmeside. Det kan dog ind imellem være svært lige at ramme den rigtige retning og hastighed, uden i stedet at markere tekst.

Touch-funktionerne i Windows 7 har rødder tilbage til tablet-udgaverne af Windows. Det betyder også, at hver gang man trykker på et tekstfelt, får man mulighed for at få et tastatur frem på skærmen. Tastaturet fungerer for så vidt fint, men det er bare ikke nær så effektivt, som det tastatur, man alligevel sidder med foran sig. Funktionen er naturligvis beregnet til at hjælpe i tablet-tilstand, men kunne nok tåle at blive slået fra som standard.

Skærmen klarer fedtfingrene

Hvad med fedtfingre? Det er selvfølgelig det afgørende spørgsmål, når man taler om at sætte fingre på skærmen hele tiden. Det er ikke lige så let at tørre skærmen på en bærbar pc af i skjorteærmet, sådan som man kan med mobiltelefonen med touchskærm.

Heldigvis har HP gjort sig erfaringer med berøringsfølsomme skærme fra dets Touchsmart-pc'er, og skærmen på Pavilion dv3 fungerer fint. Selvom der kommer fingeraftryk på, så generer de ikke. Man kan sagtens nøjes med en ugentlig rengøring. Faktisk er tastaturet en kraftigere fingeraftryksmagnet.

Alt i alt giver touch en positiv oplevelse. Man glemmer hurtigt, at pc'en også har en trackpad, som i HP dv3's tilfælde faktisk også understøtter multitouch. Flere funktioner ville være rart, men de intuitive klik og swipe-funktioner er i sig selv nok til, at touch allerede nu er særdeles brugbart.

Send Tweet
Udskriv

Kommentarer (5)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jarle Knudsen 23. nov. 2009 - 08.16
 
Nyhedsværdi?

Typisk MS-verden - altid lang efter alle andre.
Her er Ubuntu 8.04 (altså halvandet år gammel) + CompizFusion:

http://www.youtube.com/watch?v=4MLoNhK7qds

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 23. nov. 2009 - 08.23
 
Øhhhh?
  1. Touch screens er ikke noget nyt - det var standard på min snart 10 år gamle Fujitsu-Siemens Lifebook.

  2. Hovedparten af de nævnte "faciliteter" (måske på nær multitouch som så iøvrigt skuffer) har ikke en bønne med Windows 7 at gøre, men fungerer under stort set alle OS der betjenes med en mus.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 23. nov. 2009 - 08.30
 
.

For én gangs skyld enig med d'herrer ovenfor. Har lidt svært ved at se nyhedsværdien i det her.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nick Frederiksen 23. nov. 2009 - 09.04
 
Det er vel en nyhed...

... at det er første gang touch er en integreret del af Windows?

Men hvis det er sådan, så er der ikke meget software der kan generere nyhedsværdi.

"Ny webbrowser ser dagens lys" - Mosaic har kunnet det længe, nyhedsværdi?

"Nyt styresystem fra Google" - Med Windows, *nix osv. nyhedsværdi?

"Ny opensource officepakke" - Har vi set før, ingen nyhedsværdi.

Ret mig hvis jeg tager fejl...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Sørensen 23. nov. 2009 - 09.35
 
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

Udgivet 10. feb 8.01Opdateret 10. feb 8.01

Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

Udgivet 10. feb 6.59Opdateret 10. feb 9.21

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02

Adobe: Vi laver ikke Flash til Android-udgaven af Chrome

Udgivet 9. feb 15.15Opdateret 9. feb 15.15

Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

Udgivet 9. feb 14.22Opdateret 10. feb 9.05
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    7 comments.
    Last update 14 minutter 27 sekunder
    Skrevet af Adam Tulinius
  2. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    3 comments.
    Last update 19 minutter 48 sekunder
    Skrevet af Maciej Szeliga
  3. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    11 comments.
    Last update 31 minutter 26 sekunder
    Skrevet af Jesper Kildebogaard
  4. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    51 comments.
    Last update 34 minutter 22 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  5. Apple vildleder danske kunder med dårlig serviceordning

    16 comments.
    Last update 1 time 5 minutter
    Skrevet af Jesper Poulsen
  6. Dansk it-firma: Befriende med e-mailfri januar

    4 comments.
    Last update 1 time 24 minutter
    Skrevet af Morten Marquard
  7. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    12 comments.
    Last update 1 time 36 minutter
    Skrevet af Nikolaj Brinch Jørgensen
  8. Opdateret liste over danske iværksættere

    2 comments.
    Last update 5 timer 46 minutter
    Skrevet af Therese Hansen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300