Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (22)
Emner Android, Tablets

Anmeldelse af Asus Transformer Prime: Dødlækker tablet, men ingen seriøs ultrabærbar

5.000 kroner er for dyrt for et produkt, der ikke helt ved, om det vil være en tablet eller en bærbar pc. Version2 anmelder Android 4.0-tabletten Asus Transformer Prime.

Af Mikkel Meister Torsdag, 23. februar 2012 - 6:59

Den er en tablet, som du kan styre med fingrene ligesom en iPad. Men den er også en fiks, lille bærbar, når du sætter den medfølgende tastatur-dock på med et klik.

Navnet er Asus Eee Pad Transformer Prime TF201, og den forsøger ihærdigt at være det bedste fra både tablet-verdenen og de små, bærbare pc'ers domæne.

Med en vejledende udsalgspris på 4.999 kroner for versionen med 32 gigabyte lager og wifi lægger den sig i segmentet for dem, der gerne vil med på tablet-bølgen, men ikke kan klare tanken om nul fysisk tastatur.

Men er den pengene værd?

Version2 tager her et kig på Asus' nyeste Android-tablet.

Førstehåndsindtrykket

Asus Transformer Prime er et dødlækkert produkt at have i hænderne.

Indpakningen af aluminium med 'Champagne Gold'-finish er svær ikke at holde af, og den giver generelt et indtryk af kvalitet til Asus Transformer Prime.

Klik-mekanismen mellem tabletten og docken føles også gedigen, og selvom skærmen kan rokkes lidt frem og tilbage i soklen med en let finger, er det ikke noget, der trækker ned på helhedsindtrykket.

Galleri: Galleri: Asus Eee Pad Transformer Prime

Hardwaren

Asus Transformer Prime er bestykket med en 1,3 gigahertz Nvidia Tegra 3-processer med fire CPU-kerner. Dermed ligger den i den helt tunge ende af skalaen, når man ser på de processorer, tablets normalt er udstyret med.

Skærmen er på 10,1 tommer ligesom konkurrenten Samsung Galaxy Tab 10.1 og er dermed en anelse større end iPad 2 med sine 9,7 tommer. Opløsningen er WXGA 1280x800 pixels, og materialet er det modstandsdygtige Gorilla Glass. Skærmtypen er Super IPS+ LED.

Skærmen fremstår knivskarp med krystalklare farver, men den blanke overflade kan give en hel del refleksioner under de forkerte lysforhold.

Transformer Prime har 1 gigabyte indbygget hukommelse og fås i to versioner med enten 32 eller 64 gigabyte lager.

På bagsiden sidder et 8 megapixel kamera, og på modsatte side et 1,2 megapixel front facing-kamera. Kanten af tabletten er udstyret med mikro-HDMI-indgang, mikro-SD-port, volumenkontrol og minijack-indgang.

Tabletten er 8,3 millimeter tynd og vejer 586 gram. Dermed lægger den sig vægtmæssigt cirka midt i mellem iPad 2's 601 gram i wifi-udgaven og Samsung Galaxy Tab 10.1's 565 gram.

Docken vejer 537 gram, og det giver altså en samlet vægt for hele pakken på 1,13 kilogram. Docken gemmer i øvrigt på en USB 2.0-port og en SD-kortlæser.

Der er ingen 3G-version af Asus Transformer Prime, så det er altså ikke muligt at sætte et SIM-kort i maskinen og gå på nettet via dataforbindelsen.

Tastaturet

Keyboard-docken er det helt store salgspunkt for Transformer Prime. Det rummer et komplet QWERTY-layout, som man kender det fra almindelige bærbare pc'er, samt en touchpad.

De klassiske F-taster er erstattet med en stribe alternative funktionstaster, der blandt andet byder på kontrol med lysstyrke og volumen.

Den mest prominente af de nye taster er nok tilbage-pilen, der sidder placeret i øverste venstre hjørne. Den har samme funktion som tilbage-pilen i nederste venstre hjørne af Android-grænsefladen på skærmen.

Man skal være opmærksom på, at tyngdepunktet i Asus Transformer Prime ligger temmelig højt, når keyboardet er sluttet til, fordi skærmen i sagens natur rummer langt mere end bare selve skærmen og dermed bliver relativt tungere end på almindelige bærbare.

Det betyder, at tabletten har det med at vippe forover for et godt ord, med mindre den står på et helt plant underlag.

Dermed skal man altså være ekstra opmærksom, når tabletten hviler i skødet. Eller når den står på bordet i et tog, der pludselig bremser op. Der er ikke lang vej til, at de 5.000 kroner alu, glas og kredsløb pludselig ligger nede på gulvet og roder rundt eller vælter medpassagerens kaffekop.

Keyboard-docken fungerer også som ladestation og ekstra batteri for tabletten, som ifølge Asus kan give en batterilevetid på helt op til 18 timer. Det er noget mere end konkurrerende tablets, der typisk ligger omkring 8-9 timer. Transformer Prime-tabletten er i sig selv angivet til 12 timers batterilevetid.

Tasternes størrelse er den primære akilleshæl for denne anmelder. De er ganske enkelt for små, hvilket måske ikke er så overraskende, hvis man er bekendt tastaturerne på almindelige 10-tommer netbooks.

Hvis du normalt ikke selv har svært ved at ramme tasterne på en netbook af den størrelse, vil du formentlig heller ikke have problemer med tastaturet på Asus Transformer Prime.

Men for alle os andre er tastaturet i længden ikke den store hjælp, hvis man vil skrive længere tekster. Og det var vel ellers det, der var meningen.

Asus har samtidig valgt at spare forskellige versioner af tastaturet til det nordiske marked væk.

Det betyder, at tasterne 'æ' og 'ø hver indeholder tre påtrykte æ'er og ø'er - til dansk, svensk og norsk tastatur. Kigger man på æ-tasten, er der altså i alt påtrykt et grønt Æ, et bordeaux-farvet Ø, der næsten er usynligt i svag belysning, og et hvidt, svensk Ö.

Det kan godt være temmeligt forvirrende for folk, der ikke er knusende sikre på blindskrift. Men det er naturligvis ikke en løsning, Asus er alene om at benytte sig af på markedet.

Det indbyggede software-tastatur i Android fungerer generelt glimrende. Tasterne har den rette størrelse, og responsvilligheden er helt i top.

Android 4.0

Asus Transformer Prime landede på Version2-redaktionen bestykket med Android 4.0.3 Ice Cream Sandwich.

Det er den seneste version af Android-platformen, og den mangler endnu at blive rullet ud på blandt andet Samsung Galaxy Tab 10.1, der indtil omkring udgangen af marts må nøjes med Android 3.2. Dermed er Asus Transformer Prime blandt de første produkter på markedet, der får Ice Cream Sandwich-opdateringen.

Dermed har det ikke været muligt at sammenligne Android 3.2 med Android 4.0 på Asus Transformer Prime, men kender man den til tider frustrerende oplevelse fra Android 3.2 på Samsung-tabletten, er det tydeligt, at Android 4.0 på Transformer Prime er en markant forbedring.

Man kan indvende, at det er som at sammenligne æbler og pærer at holde Samsung Galaxy Tab 10.1 med Android 3.2 op mod Asus Transformer Prime med Android 4.0.

Det er også rigtigt, for det er to forskellige produkter, og Nvidia Tegra 3-processoren er uden tvivl hurtigere end den to-kernede processor på 1 gigahertz i den cirka seks måneder ældre Galaxy Tab 10.1.

Læs også: Få Samsungs nye Galaxy Tab 7 med Android 4.0 for under 3.000 kroner

Men efter denne anmelders bedste skøn skal en del af forklaringen på den store forbedring af brugeroplevelsen også findes i, at Android 4.0 simpelthen er mere gennemarbejdet med henblik på performance end tidligere Android-versioner.

Samsung Galaxy Tab 10.1 skæmmes indimellem af irriterende små forsinkelser ved selv de mindste operationer - for eksempel når skærmen vendes fra vandret til lodret orientering, eller når der swipes mellem skærmbilleder. Den slags småting bør selv en dualcore-processor på 1 gigahertz kunne håndtere flydende.

Og her må man sige, at Asus Transformer Prime et lang stykke hen ad vejen klarer opgaven med bravour.

Tingene kører anderledes glat på Asus Transformer Prime. Og det er altså et must, at brugergrænsefladen er meget responsiv og reagerer omgående, når brugeren benytter fingrene til at navigere på skærmen.

På nettet

Den indbyggede browser giver generelt en rimelig god oplevelse på nettet.

Transformer Primes problem er dog, at den ikke altid er lige hurtig til at læse siderne ind. Om det skyldes, at wifi-antennen er delvist kapslet ind i en alukappe, er uden for denne anmeldelses område at afgøre, men det kan nok ikke afvises, at den kan spille negativt ind.

Faktum er i hvert fald, at indlæsningen af hjemmesider ind i mellem virker som om, at styrken af wifi-signalet tager nogle dyk.

Browseren lider i øvrigt af en temmeligt pinlig fejl, som Samsung allerede rettede for et par måneder siden i opdateringen fra Android 3.1 til 3.2 på selskabets Galaxy Tab 10.1.

Nemlig den, at browseren ikke husker, når den er blevet bedt om at vise hjemmesider i enten desktop- eller tablet-version. Det betyder, at for eksempel www.version2.dk bliver vist i mobilversionen som standard, hvilket er strålende på en smartphone, men slet ikke fungerer på en tablet med en skærm på 10.1 tommer.

Løsningen? Jo, du taster teksten 'about:debug' i browserens adressefelt. Herefter går du ind i Indstillinger i browseren, trykker på Fejlretning (Debug) og derefter på UAstring. Du ændrer derefter din user agent-string til Desktop. Så virker det ... indtil browseren glemmer indstillingen igen, og du tvinges til at køre den samme rutine igennem en gang til. Ikke specielt elegant i forhold til den gennemsnitlige bruger.

Af andre lidt kluntede egenskaber kan nævnes lettere kryptiske oversættelser til dansk. For eksempel 'Installer fra opbevaring' eller det næsten newspeak-agtige 'Oplysningslagring'.

Eller når Transformer Prime skriver 'Brug tastatur til at indtaste ord', når du sætter tabletten i keyboard-docken. Det giver næsten sig selv.

Apps

Det er efterhånden velkendt, at antallet af applikationer til en platform ikke er det afgørende for platformens succes. Det er det derimod, at platformen tilbyder de rigtige applikationer.

Android-platformen er efterhånden cirka lige så godt med på smartphone-området som iPhone, når det for eksempel kommer til udbuddet af apps til netbanker og offentlige tjenester som e-Boks. Men på tablet-fronten halter Android stadig efter.

Det betyder blandt andet, at man endnu ikke kan forvente særlige tablet-udgaver af netbankernes applikationer til Android herhjemme.

Det kan man ikke bebrejde Asus, men det er selvfølgelig værd at tage med i overvejelserne, inden Dankortet sender 5.000 kroner af sted til butikken.

Med Asus Transformer Prime følger den i Android-sammenhæng efterhånden velkendte kontorpakke Polaris Office, som lader dig oprette og redigere Microsoft Word, Excel og Powerpoint-dokumenter i formaterne Office 97-2003.

Den kan i en snæver vending godt bruges til simpel redigering af dokumenter og er under alle omstændigheder en noget mere brugervenlig oplevelse end Google Docs-app'en til Android, som denne anmelder kun har oplevet som helt og aldeles håbløs.

Med Transformer Prime følger blandt andet også app'en MyCloud, som giver dig adgang til otte gigabyte lager i skyen med Asus Webstorage.

Konklusionen

'Den bedste Android-tablet indtil videre.'

Sådan lyder dommen som regel, når en ny tablet med Google Android rammer gaden og gør det bedre end forgængeren.

Underforstået: Det er et godt produkt, men ikke nødvendigvis bedre end iPad 2 fra Apple, der startede hele tablet-virakken.

Men er Asus Transformer Prime så den bedste Android-tablet, verden endnu har set?

Som rendyrket tablet er det nok svært at komme uden om, at Asus Transformer Prime er den bedste Android-tablet indtil videre, hvilket langt hen ad vejen er Android 4.0's fortjeneste. Hardwaren er bestemt også i top, så der fortjener Asus ros.

Transformer Prime er under alle omstændigheder også et markant mere positivt bekendtskab end for eksempel Samsung Galaxy Tab 10.1, der også tidligere har fået påklistret 'Bedste indtil videre'-mærket af udenlandske mobilmagasiner.

Sammenligningen med iPad 2 er nok sværere at besvare entydigt, fordi Android- og iPad-verdenen er så forskellige, at det må være et spørgsmål om temperament. Kan man bedst lide Androids åbne model eller Apples mere lukkede?

På hardwareområdet er Asus Transformer Prime en forbedring i forhold til iPad 2 på flere områder. Den er også kommet på markedet senere, så alt andet havde været skuffende. Men på softwareområdet mangler Android 4.0 stadig nogle justeringer, før platformen kan nå helt op på Apples velkendte niveau for strømlinethed.

Asus Transformer Primes største problem er nok prisen. Fem tusindekronesedler er mange penge for et produkt, der ikke er helt sikker på, hvilket behov det skal løse.

Som tablet alene ville Asus Transformer Prime klart ligge i den dyre ende med en pris på 5.000 kroner for 32 gigabyte-udgaven. Uden 3G-understøttelse vel at mærke.

Nu følger der imidlertid et tastatur med, hvilket også gør en sammenligning med de såkaldt ultralette bærbare pc'er oplagt. Og i den kategori får man altså en noget bedre ydelse for pengene, end Asus Transformer Prime lægger for dagen.

Køb den, hvis du vil have den bedste Android-tablet på markedet lige nu og helst ikke vil undvære et fysisk tastatur. Du skal dog ikke forvente, at Asus Transformer Prime er noget seriøst bud på en bærbar pc, når du skal arbejde på farten.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Apple

Udgivet 20. jan 13.14Opdateret 20. jan 13.14
LokationKøbenhavn K

Google

Udgivet 9. jan 0.04Opdateret 11. jan 18.52
LokationKøbenhavn K

Mere om Tablets

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Så splittet er Android: 3.997 forskellige enheder

Udgivet 16. maj 14.44Opdateret 16. maj 14.48

Apple fortryder 4G-mærkat på den nye iPad

Udgivet 14. maj 15.50Opdateret 14. maj 15.50

Hver 10. dansker har nu sin egen tablet

Udgivet 11. maj 13.46Opdateret 14. maj 12.02

Odder-elever smadrer iPads for 100.000 kroner

Udgivet 1. maj 13.25Opdateret 1. maj 13.25

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Mobility arkitekt
Udgivet 7. dec 2011 13.13
Java EE/Web Developer (7261)
Udgivet 7. maj 15.02
Software Developer
Udgivet 21. maj 8.06
Software Developer
Udgivet 2. maj 10.54

Kommentarer (22)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Kim Østergaard Christiansen 23. feb. 2012 - 08.30
 
Har efterhånden testet mange Android tableter

Men efter min mening er Lenovo Thinkpad tablet stadig den bedste. Ikke fordi den er den hurtigste eller den smarteste. Nej, fordi den prøver at være noget andet end alle de andre på markedet. Havde den været født med ICS og ikke den forfærdelige version 3,1, så havde den været helt perfekt! Lenovo har sagt at ICS skulle være på vej i staten af Q2, så bliver denne tablet et helt igennem fantastisk produkt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ove Andersen 23. feb. 2012 - 08.37
 
Re: Har efterhånden testet mange Android tableter
Nej, fordi den prøver at være noget andet end alle de andre på markedet.

Hvad, om man tør spørge? :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kristoffer Olsen 23. feb. 2012 - 08.49
 
-

Tak for en grundig og informativ anmeldelse, som i hvert fald har fået mig til at revidere min opfattelse af Asus Transformer.

Det betyder, at for eksempel www.version2.dk bliver vist i mobilversionen som standard, hvilket er strålende på en smartphone, men slet ikke fungerer på en tablet med en skærm på 10.1 tommer. Løsningen? (en lang og kompliceret sekvens af handlinger)

Løsningen kunne jo også være, at Version2 lod brugerne bestemme, hvad de ville se ved at tilbyde den mobile hjemmeside på "m.v2.dk" og desktop-udgaven på "v2.dk" ;-)

  • Stem op 6
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Bjerregaards billede
Lars Bjerregaard 23. feb. 2012 - 09.24
 
Hvor køber man den?

Er der nogen der vil give et bud på hvor man går hen og køber den?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nils Bøjden 23. feb. 2012 - 09.28
 
5 kerner

Tegra3 har 5 kerner.

4 symmetriske og 1 lowpower. Sidstnævnte til at håndtere diverse low power States.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 23. feb. 2012 - 09.30
 
Re: Hvor køber man den?

5 sekunder på edbpriser: http://www.edbpriser.dk/tablet/asus-eee-pad-transformer-prime-tf201-32-g...

Men det ser ikke ud til at der er nogen der rent faktisk har fået den leveret endnu.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikkel Mortensen 23. feb. 2012 - 09.36
 
Tastatur
Eller når Transformer Prime skriver 'Brug tastatur til at indtaste ord', når du sætter tabletten i keyboard-dock'en. Det giver næsten sig selv.

Det er altså ikke bare en dårlig oversættelse. Der står noget lign. hvis man skifter sprog til engelsk, så det er altså helt bevidst fra Googles/ASUS' side at det er det der skal stå.

Du skriver at 5000 kr er i overkanten for en tablet med et tastatur, hvor man ikke helt får den rigtige bærbaroplevelse med. Hvis man ikke har brug for tastaturet og bare gerne vil have en tablet, så kan den købes uden tastatur og er dermed noget billigere end de -- enig -- ret mange penge, 5000 kr.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Olsens billede
Thomas Olsen 23. feb. 2012 - 09.37
 
Ikke about:debug

Men derimod about:settings. Men ellers tak for tippet :-)

Løsningen? Jo, du taster teksten 'about:debug' i browserens adressefelt. Herefter går du ind i Indstillinger i browseren, trykker på Fejlretning (Debug) og derefter på UAstring. Du ændrer derefter din user agent-string til Desktop. Så virker det... indtil browseren glemmer indstillingen igen, og du tvinges til at køre gennem samme rutine igennem en gang til.
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Bjerregaards billede
Lars Bjerregaard 23. feb. 2012 - 09.50
 
Re: Hvor køber man den?

Men det ser ikke ud til at der er nogen der rent faktisk har fået den leveret endnu.

Tak.
Utroligt. Den skulle være kommet til Danmark i slutningen af januar. Så blev det februar. Stadig ikke kommet. Jeg glæder mig til at indløse min julegave, så er en smule utålmodig efterhånden. Kan det svare sig at bestille sådan noget på amazon.co.uk ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikkel Meister 23. feb. 2012 - 09.57
 
Re: Ikke about:debug

Hej Thomas -

Nu har jeg lige prøvet det efter på Transformer Prime, og about:debug virker nu altså helt som beskrevet :-).

Vh Mikkel, v2.dk

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Kvan Clausen 23. feb. 2012 - 10.39
 
Re: Har efterhånden testet mange Android tableter

Hvad, om man tør spørge? :)


Thinkpad'en har en rigtig digitizer i fuld skærmopløsning og med trykfølsom pen, hvilket gør den anvendelig til håndskrevne noter, skitser osv.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Olesen 23. feb. 2012 - 10.50
 
Pris?

Synes det er sjovt i sammenligner den med iPad2 og så bagefter brokker jer over prisen på ASUS. Den koster næsten det samme som iPad2 WIFI 32 GB, men har et tastatur. Og som I selv siger har den bedre hardware osv...
Som en note synes jeg begge devices er for dyre, det samme gælder telefoner og igen i særdeleshed iPhony.

  • Stem op 4
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Grønborg 23. feb. 2012 - 11.18
 
Har fået den leveret

Bestilte den gennem Proshop samme dag den kom til salg og fik den rettidigt på lancerings datoen sidst i Januar.

Super produkt, kan varmt anbefales.

Ja den er pengene værd. Hvad koster en IPAD med samme spec ? Det er jo ikke muligt at få en så kraftfuld IPAD. Det er jo det samme som at sammenligne en Kindle Fire med en IPAD, det er jo også helt i skoven.

Jeg har også en IPAD og må nøjes med den grundet konen har taget den her til sig.

Glæd jer til den og nej Amazon.uk er ikke hurtigere, vi prøvede også der først.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Grønborg 23. feb. 2012 - 11.19
 
.

.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ib Erik Söderblom 23. feb. 2012 - 11.23
 
Genial i sin konstruktion

Har den nuværende eeePad og den har været den mest geniale erstatning for min netbook, som jeg eller benyttede flittigt.
eeePad'en gør bare så meget mere, på en bedre måde.
Eneste problem er, at den ikke er helt så behagelig at holde i sin Tablet-mode, som eksvis Samsungs.
Har prøvet Lenovo's, Samsungs og Motorola's, samt iPad1+2.
Skal jeg prioritere dem, kommer eeePad'en først, dernæst Samsung, Motorola, iPad, Lenovo.
Den nye transformer gør blot valget endnu mere klart.
Det eneste store tilbageskridt fra netbook'en er det håbløst reflekterende glas, som alle tablet's af en eller anden grund leveres med!

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Mortensen 23. feb. 2012 - 11.24
 
Re: Hvor køber man den?

Forsynings situationen kunne være bedre
http://www.fudzilla.com/home/item/26032-transformer-prime-tf201-very-har...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Slater 23. feb. 2012 - 11.52
 
Re: Hvor køber man den?

Jeg købte den i Expert, den 31/1, til de omtalte 4999kr.
Og har været meget glad for den, så kan varmt anbefale den.
For mit vedkommende har den erstattet meget min almindelige computer, netop fordi den har et tastetur.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Lykke 23. feb. 2012 - 12.50
 
Re: Tastatur

Du skriver at 5000 kr er i overkanten for en tablet med et tastatur, hvor man ikke helt får den rigtige bærbaroplevelse med. Hvis man ikke har brug for tastaturet og bare gerne vil have en tablet, så kan den købes uden tastatur og er dermed noget billigere end de -- enig -- ret mange penge, 5000 kr.


Så vidt jeg kan se kan den tablet ikke købes uden tastaturet? Den anden Eee Pad man kan finde på diverse shops er ikke den samme model. Den har en mindre CPU osv.

Det er godt at der begynder at dukke nogle fornuftige Android tablets op - Det er hvad der skal til før at der kommer gang i app udviklingen. Men 5000 kr for en tablet uden 3G på en platform med begrænset mængde tablet apps er alt for højt når alternativet er en iPad til 4400 kr for en 32GB model.

Android tablets sælges i stor grad på at være et billigere alternativ til en iPhone. Så billigere priser skal der til før der virkelig kommer hul på bylden.
Og hvis Android tablet producenterne kan modstå fristelsen til at fragmentere deres skærme i samme graf som på telefonerne så er der håb for et fornuftigt app marked til Android tablets.

  • Stem op 0
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikael Andersen 23. feb. 2012 - 13.08
 
Re: Tastatur

man kan godt bestille den uden tastatur på nettet. det er først for kort tid siden den kom frem i denne version. men den findes altså.
tjek CDON.dk 4369,-

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Lykke 23. feb. 2012 - 13.16
 
Re: Tastatur

@Mikael - Takker. Kunne være man skulle købe den som endnu en testenhed :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Lund 23. feb. 2012 - 15.40
 
Løsning på about:debug

Til dem der burger Android 4.0 og er træt af de (dog få) mangler der er i Stock Browseren vil jeg forslå jer at tjekke ICS Browser+ (http://goo.gl/kfFzJ). Baseret på Stock 4.0 Browseren men opgraderet på punkter som at "Desktopversion" nu forbliver slået til og flere muligheder med "hurtig betjening", samt tilføjelsen af Gestures.

Mvh Morten

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nils Bøjden 24. feb. 2012 - 20.36
 
Tegra3 rebrand til 4+1

http://blogs.nvidia.com/2012/02/technology-formerly-known-as-vsmp-gets-a...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Berlingske hyrer ny it-direktør

Udgivet 25. maj 15.21Opdateret 25. maj 15.21

Dell XPS 13 Ultrabook i aluminium og kulfiber

Udgivet 25. maj 14.22Opdateret 25. maj 14.22

Dell XPS 13 er en klassisk Ultrabook med små skavanker og pebret pris

Udgivet 25. maj 14.20Opdateret 25. maj 14.20

Ny blog: Fokusér på innovation frem for daglig drift

Udgivet 25. maj 13.35Opdateret 25. maj 13.35

3 kvindelige it-bosser optaget i Kraks Blå Bog

Udgivet 25. maj 13.09Opdateret 25. maj 13.09

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Om eBinder

eBinder ApS

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. Et frisk pust

    2 comments.
    Last update 1 time 11 minutter
    Skrevet af Cristian Ambæk
  2. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    33 comments.
    Last update 5 timer 1 minut
    Skrevet af Martin Bøgelund
  3. NemLog-in slår rekord med 13 mio. logins i 2012

    9 comments.
    Last update 5 timer 13 minutter
    Skrevet af Jesper Lund
  4. Dell XPS 13 er en klassisk Ultrabook med små skavanker og pebret pris

    3 comments.
    Last update 5 timer 25 minutter
    Skrevet af Lars Hansen
  5. GOTO - programming with the stars (F#)

    11 comments.
    Last update 8 timer 27 minutter
    Skrevet af Jens Dalsgaard Nielsen
  6. Studerende taler ud om kæmpehul: Pærelet at hacke 100.000 danske routere

    14 comments.
    Last update 10 timer 2 minutter
    Skrevet af Christian E. Lysel
  7. Jysk hospital bygger eget socialt netværk på Drupal

    3 comments.
    Last update 10 timer 15 minutter
    Skrevet af Lars Bjerregaard
  8. Minister forbereder sig på cyberangreb fra terrorister

    1 comment.
    Last update 15 timer 44 minutter
    Skrevet af John Vedsegaard

Mere debat »

It-virksomheder

Relation House
|
Mobile Advisor
|
Ciklum
|
EVRY Danmark A/S
|
Computerfriend.DK
|
Queue-IT
|
Omada
|
Visma Sirius A/S
|
Siblingsoft
|
NetDesign
|
Biwise
|
Intelliglobe
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300