Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (1)
Emner Licenser, It-compliance

Analytiker: Microsofts licensjungle koster virksomheder dyrt

Mange kunder giver op og skriver en stor check til Microsoft, fordi de ikke kan gennemskue, hvordan licenserne virker i forbindelse med eksempelvis virtualisering, vurderer analytikere.

Af Jesper Stein Sandal Tirsdag, 15. september 2009 - 8:07

Microsoft hævder at have forenklet deres licenser kraftigt de seneste år, men for mange kunder er det stadig en jungle. Det vurderer analytikere fra analysefirmaet Directions on Microsoft.

De har opstillet fem årsager til, at Microsofts licenser i dag er uigennemskuelige, og hvorfor det vil fortsætte sådan.

»Microsofts licenspolitik afspejler ikke den virkelige verden, og hvordan teknologier ændrer sig. I sidste ende giver mange kunder op og skriver bare en check uden at vide, om de har truffet det rigtige valg,« siger analysechef Paul DeGroot fra Directions on Microsoft ifølge Redmondmag.com.

Et af problemerne opstår i forbindelse med licenser til virtuelle miljøer, hvor Microsoft har flere særregler om, at man eksempelvis ikke må flytte visse licenser af dets software til en ny fysisk maskine mere end én gang inden for 90 dage.

Det kan være svært at administrere i et virtuelt miljø, hvor én af de største fordele netop er muligheden for konstant at kunne flytte mellem ledige fysiske servere.

De fem grunde til at Microsofts licenser er svære

Den første årsag til de svære licenser er ifølge analytikerne, at Microsoft sælger mange forskellige produkter på mange forskellige markeder. Det betyder, at der skal tages forbehold for lokale variationer i lovgivning og forskellige typer kunder.

Den anden årsag er, at selvom Microsoft har en særlig afdeling, som udelukkende arbejder med licenser, så er det i sidste ende op til hver enkelt division at vælge licenstyperne og fastsætte priserne. Derfor er der ingen samlet strategi, fordi hver afdeling kun kigger på lige netop deres direkte konkurrenter.

Den tredje årsag er, at Microsoft har været nødt til at justere licenserne for at følge med nye teknologier. Ud over virtualisering har mobilitet og cloud computing betydet, at Microsoft har indført særlige regler og undtagelser for at tjene penge på nye muligheder.

Den fjerde årsag til, at licenserne er svære, er, at Microsoft ikke hjælper med gode værktøjer til at holde styr på, om man overholder reglerne i licenserne. Det er op til kunderne selv at holde styr på dem på tværs af alle Microsofts produkter. Det betyder ifølge analytikerne, at mange kunder ender med at forsikre sig ved at vælge Microsofts største licensaftaler, selvom de måske kunne nøjes med mindre.

Den femte og sidste årsag er, at Microsoft ikke har nogen grund til at lave om på licenserne for at gøre dem enklere for kunderne. Kunderne køber nemlig stadig Microsofts produkter. Hvis Microsoft beslutter sig for at ændre licenserne risikerer softwaregiganten tværtimod at tabe penge.

Microsofts svar på kritikken fra analytikerne er ifølge Redmondmag.com, at selskabet har forenklet dets licenser ved at reducere antallet af licensmodeller fra 74 til ni.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Software Engineering Manager
Udgivet 2. maj 9.51
IT Management konsulenter til Capgemini Business og Technology Consulting
Udgivet 17. feb 15.03
QA Manager
Udgivet 2. maj 11.03
Udvikler til forretningsudført udvikling - IT Udvikling
Udgivet 23. apr 13.01

Kommentarer (1)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Niels J. Hansen 16. sep. 2009 - 08.58
 
Kilder til indsigt inkl. Directions on MS, Gartner, Forreste ...

Directions on Microsoft er et af de steder man kan gå hen for at få lidt indsigt i dette emne, som jeg også ser Microsoft som mærkværdigt uinteresserede i at oplyse ordentligt om. Gartner, Forrester m.fl. har også beskæftiget sig med emnet i en lang række analyserapporter. Desværre er meget af informationen kun tilgængelig mod betaling.

IBM har i en årrække tilbudt en gratis service aktivitet der fortæller om Microsoft licens politikker og hvordan man kan reducere udgifterne hertil - ofte uden at skifte strategi for anvendelsen af Microsoft software. Nok et kik værd for dem der er ude efter større indsigt. Læs mere her: www.ibm.com/software/info/liberate

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Voxpop: GOTO giver inspiration

Udgivet 22. maj 11.26Opdateret 22. maj 11.26

Studerende taler ud om kæmpehul: Pærelet at hacke 100.000 danske routere

Udgivet 22. maj 10.44Opdateret 22. maj 10.56

Datamatikere i Skive får gratis smartphone til .Net-udvikling

Udgivet 22. maj 10.28Opdateret 22. maj 10.28

Københavns Kommune satser 50 millioner på Drupal-platform

Udgivet 22. maj 10.06Opdateret 22. maj 10.06

EMC: Derfor brugte vi 2,5 mia. på flash-firma uden produkter

Udgivet 22. maj 9.25Opdateret 22. maj 9.25

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Athena hjælper Mozambique med IT-knowhow

Athena IT-Group

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Seneste debat

  1. Studerende taler ud om kæmpehul: Pærelet at hacke 100.000 danske routere

    5 comments.
    Last update 14 minutter 33 sekunder
    Skrevet af Mikkel Andreasen
  2. Microsoft fjerner umoderne bling-effekter i Windows 8

    10 comments.
    Last update 25 minutter 37 sekunder
    Skrevet af Andrew Rump
  3. Dart-pilen sidder lige midt i skiven

    14 comments.
    Last update 34 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Torben Mogensen
  4. Københavns Kommune satser 50 millioner på Drupal-platform

    2 comments.
    Last update 45 minutter 4 sekunder
    Skrevet af Jens Beltofte Sørensen
  5. Partner solgte Netgroups 'test-platform' med overskriften 'fuld redundans'

    9 comments.
    Last update 47 minutter 52 sekunder
    Skrevet af Patrick Theander
  6. ITU-studerende kan støvsuge alle danskeres CPR-numre

    19 comments.
    Last update 1 time 27 sekunder
    Skrevet af Frithiof Andreas Jensen
  7. Das NemID trojaner - paranoia eller rettidig omhu?

    14 comments.
    Last update 1 time 7 minutter
    Skrevet af Troels Møller
  8. Enhedslisten bider sig fast: VIL have svar på, om NemID er spionsoftware

    21 comments.
    Last update 1 time 16 minutter
    Skrevet af Troels Møller

Mere debat »

It-virksomheder

Ubivox
|
Reload!
|
Devteam Danmark
|
Avenida
|
4C Management Consulting
|
Byggeweb
|
Coolsms
|
Presswire
|
ØBERG Partners
|
Sharkcell
|
MOC
|
Ciklum
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300