Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (11)
Emner Outsourcing, Arbejdsmiljø, It-governance

Amputeret it-afdeling driver halv kommune

Trods store ambitioner er det kun lykkedes Langeland Kommune at outsource halvdelen af de kommunale it-systemer. Imens er budgettet skredet med 700.000 kroner, og den ene af kommunens to it-folk er sygemeldt med stress.

Af Tirsdag, 3. marts 2009 - 11:01

Det er ikke så nemt at outsource rub og stub. Det må Langeland Kommune sande, efter at kommunen i 2007 besluttede at lægge al drift hos KMD.

Kun 40 til 60 procent af de kommunale it-systemer er nemlig i praksis overdraget til KMD, hvilket betyder, at en betragtelig del af it-systemerne stadig drives af kommunen. Blandt andet bliver it-systemerne på Langelands syv skoler stadig drevet af kommunens nedbarberede it-afdeling ved siden af en række administrationssystemer og et større antal servere.

Selvom outsourcingen til KMD altså ikke fik det planlagte omfang, holder kommunen fast i, at der kun er brug for ganske få it-medarbejdere.

Langeland Kommunes it-afdeling består således i dag af to medarbejdere, hvor den ene i øjeblikket er sygemeldt med stress på grund af alt for store arbejdsbyrder.

En kilde vurderer over for Version2, at kun 40 procent af systemerne reelt er blevet flyttet til KMD. Kommunaldirektør Jørgen Christiansen fra Langeland Kommune synes dog, at 40 procent »lyder urealistisk.« Han tror mere på tallet 60, som er et gæt.

Ifølge Jørgen Christiansen blev administrationen overrasket over, hvor meget der lå på de servere, som blev tilbage i forbindelse med overgangen til KMD. Han oplyser, at kommunen i øjeblikket er ved at undersøge, hvor mange af de tilbageværende systemer, som reelt er i drift.

»Det er ubetinget, at vi blev overraskede over den opgave, vi kastede os over, da vi begyndte at ville standardisere vores platform. Der kom vi på en opgave, som var større, end vi havde troet,« siger kommunaldirektør Jørgen Christiansen.

Syg af stress og urimelige arbejdsvilkår

I slutningen af 2007 var det Langeland Kommunes ambition at flytte alle systemer til KMD og herefter klare sig med en it-bemanding på to medarbejdere.

Men den reelle arbejdsbyrde har været langt højere, end hvad der har været bemanding til. Det vurderer byrådsmedlem Rene Larsen (S):

»It-afdelingen er nu reduceret til to medarbejdere, hvor den ene er sygemeldt på grund af stress. Det er ikke noget at sige til det, for det er urimelige arbejdsvilkår, de har at arbejde under. De kan simpelthen ikke følge med.«

Den sygemeldte medarbejders stilling er i mellemtiden udfyldt af en konsulent, som arbejder på fuld tid. En anden konsulent er i gang med at kigge på, hvorledes kommunen kan indfri sine mål med outsourcing.

Konsulentudgifterne kommer oven i en budgetoverskridelse, som allerede i september måned sidste år nåede 700.000 kroner. Kommunaldirektør Jørgen Christiansen mener dog, at beløbet kan hentes ind igen over den fireårige periode, som budgettet løber over.

Byrådsmedlem Rene Larsen har et andet billede:

»Det jeg hører på vandrørene er, at det ikke kommer til at holde stik.«

Skoler lider under dårlige it-forhold

Specielt skoleområdet lider ifølge Version2s oplysninger under it-problemerne. Skolerne kan vente uger eller måneder, før der kommer svar på forespørgsel om it-hjælp.

»Jeg har på vandrørene hørt, at man har kamufleret nogle udgifter under skolerne. Hvis det er rigtigt, og det ved jeg ikke, om det er, så er det endnu dyrere,« siger Rene Larsen.

Den påstand afvises fuldstændigt af kommunaldirektør Jørgen Christiansen. Han mener tillige, at service-niveauet overfor skolerne i hvert fald er lige så godt, som før outsourcing-planerne blev sat i værk.

Store driftsproblemer siden 2007 Til Version2 har Langeland Kommune tidligere oplyst, at driftsproblemerne ikke er så slemme, som kritikken har villet gøre det til.

Men det stemmer ikke med Rene Larsens erfaringer.

»Der har været mange driftsforstyrrelser. Det har jeg også oplevet selv, når jeg har været på kommunens intranet.«

Det er Rene Larsens indtryk, at driftsforstyrrelserne har forgået over en væsentlig længere periode, faktisk næsten siden slutningen af 2007, hvor platformen blev omlagt.

Det afvises af kommunaldirektør Jørgen Christiansen, som forklarer, at der dog for nylig var en større driftsforstyrrelse på det kommunale intranet.

Har du kendskab til forholdene med Langeland Kommunes it-systemer? Så kontakt Version2 på adressen redaktion@version2.dk .

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Capgemini is seeking an IT Operations specialist in Kolding
Udgivet 24. apr 10.30
Software Engineering Lead, Automation
Udgivet 7. maj 15.44
SD Senior-konsulent
Udgivet 24. apr 10.40
SAP PP Senior-konsulent
Udgivet 8. feb 8.56

Kommentarer (11)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Ole Thrane 3. mar. 2009 - 12.15
 
IT i Langelands Kommune

Uha uha, dette er vel et klassisk eksempel på at ledelsen ikke har fået den fornødne information - og stadig klamrer sig til den viden de har.
Personlig tror jeg ikke på at et given antal konsulenter vil hjælpe, medmindre de kan ændre ledelsens opfattelse af it-virkeligheden.
Jeg mener at man burde erkende at der er et problem og derfor finde en løsning som også fungerer fremadrettet.
Jeg håber der er nogle ansvarlige politikere som vil tage dette spørgmål op.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Trolle 3. mar. 2009 - 14.08
 
Re: IT i Langelands Kommune

Det er ikke et spørgsmål om en ledelse som ikke har fået fornødne informationer, men politikere og embedsmænd som intet aner hvad der foregår med deres IT-drift.

IT-ligger tit inden under en eller anden forvaltning, som f.eks. Økonomi, og her ses IT som et omkostningssted mere end en bruger service.

Det er mange steder svært for IT-afdelingen at rapportere op i systemet, for de har igen direkte vej op i systemet, eller også er direkte sprogforbistring.

Og det er først når tingene går galt, at politikerne og kommune ledelsen opdager problemerne.

Jeg har læst brok fra den Norske IT-chef, men jeg tror ikke han har haft det let.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Thrane 3. mar. 2009 - 14.20
 
Re: IT i Langelands Kommune

Vi er fuldstændig enige, med ledelse mener jeg netop den måde en kommune organisatorisk er opbygget på. Men det ændrer jo ikke ved at den nærmeste leder, som i dette tilfælde enten er Økonomichefen eller Kommunaldirektøren ikke har fået informationen så de kunne skabe sig et billede af hvad der foregår. Man må da ikke håbe at de har fået informationen, men bare har valgt ikke at bruge den ej heller rapportere til Borgmester og Byråd.
Man kan bare konstatere at der ikke er nogen der har magtet at ændre situationen.

Du har ret mht. at it bare ses som en ekstra omkostning i stedet for borger/bruger-service.

Problemet med at der er mange som ikke har mulighed for at rapportere "op i systemet" er vel i bund og grund at mange it-afdelinger i den kommunale verden ikke sidder tæt nok på ledelsen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rune Eilertsen 3. mar. 2009 - 14.39
 
Alle forholdt var grundig kendt af direktion, direktør, og b ...

Alle involveret i beslutningen var meget grundig briefet af blandt andet mig personlig, i et formøde til byrådsmøde, grundet det var godt kendt omkring konflikten på IT området og direktørens planer. Jeg fremla massiv kritik til hver eneste punkt i rapportens massive fejlbehæftede oplysinger af faktuel art (så vel som personlige betragtninger i skrivelsen). Vi taler om sådan 90% misvisende faktuelle oplysninger. Kritikken blev dermed fremført på formøde til byrådsmøde. Dette efter en halv års "kamp" mod direktionens tvivlsomme metoder og skyggelægning.

Direktøren fik det udelukkende gennemtrumfet i økonomiudvalg ved at skulle fjerne "personlige afhængighed", og at det skulle være udgiftsneautrale over en periode på 4 år.
Ingen af påstandene har vist sig at holde efterfølgende. (for at si det mildt, for så skal driften nok være gratis de neste 3 år... :-)

Inden byrådsmøde, efter IT afdelingen, med mig i spidsen forela for det samlede byråd en skarp kritik omkring både metoder, grundlag, faktuelle data etc. som var lagt til grund for outsourcingen, samt totalt mangel på faktisk tilbud og løsning fra KMD og Netdesign. Det blev først indgået en faktisk aftale med KMD en halv år efter byrådets beslutning. Indholdet af den var en helt anden end den som forelå som beslutningsmateriale året før.
Til politisk behandling var det så heller ikke vedlagt et eneste dokument som beskriver den ny løsning, eller økonomien i ny løsning. Det var udelukkende benyttet energi på at nedvurdere eksisterende løsning, som en beslutningsgrundlag for at outsource.

Borgmesteren holdt 15 minutter lukked møde med sine trofaste ja-siere, og derefter åbnet byrådsmøde, hvori aftalen om at støtte ens direktion, og direktøren, var fastholdt uden et eneste spørgsmål til problemet med beslutningsgrundlaget. Rene Larsen som artikkelen henviser til, ønsket som den eneste politiker en gennemgang af beslutningsgrundlaget, men fik ikke flertal til dette. Dette til trods for at han ad flere omgang forsøgte at spørge til det sprikende udsgn fra ene rapport fra kommunesammenlægningen, og til den anden som direktøren skaffet til veje.

Man kan derfor si at politikerne lukket øjnene, fuldt klar over det var rejst meget kritik til det faktuelle materiale som var henvist til af direktøren, og direktørens konsulent bekendt, som lavet beslutnings grundlaget.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Trolle 3. mar. 2009 - 14.39
 
Re: IT i Langelands Kommune

Så er vi jo helt enige. Jeg forstod dig bare forkert.

Jeg har bare oplevet og set så meget, ved et job som salgssupporter hos en stor IT-leverandør til det offentlige marked.

Jeg søgte engang et job i en kommune, men da jeg så på hvilket sidespor jeg skulle placeres, så syntes jeg ikke det var interessant.

Jobtitlen IT-chef kan også være for sur. Man skal bare få det hele til at passe sammen, men man har ingen beføjelser og bruger bare mere tid på at kæmpe end at producerer.

Jeg er glad for jeg ikke er en at de tilbageværende IT folk.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Thrane 3. mar. 2009 - 14.53
 
Re: Alle forholdt var grundig kendt af direktion, direktør, ...

Hej Rune
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du har informeret alt det som du har formået, men set i bakspejlet kan vi jo blot konstatere hvordan det er gået. Det ændrer desværre ikke på den nuværende situation.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jon Bendtsen 3. mar. 2009 - 18.37
 
Hørte de så efter? Og forstod det?

Hørte de så efter? Og forstod det? Det lyder slet ikke sådan. Men sådan er det sikkert også med mange andre forhold i det offentlige.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rune Eilertsen 3. mar. 2009 - 19.56
 
Hej Ole, jon

Jeg er helt med på den, jeg ville bare bekræfte at det ikke var uvidenhed som bringet Langeland ledelse i denne situation, men en direkte resultat af en (meget) egenrådig direktør med personlig agenda :-) Altså blot bekræfte at det ikke handlet om manglende info, men tvært i mod, det handlede om at direktøren selv havde skaffet en konsulent, som bringet ham det beslutnings grundlag han handlet efter. Direktøren valgte samtidige at ugyldiggøre tidligere konsulent rapport, lavet af konsulentfirma med hele 3 stk uafhængige konsulenter, som netop var grundlaget for valg af den tidligere platform, som var basis for de 3 langelandske kommuners kommunesammenlægningen. Sammenlægningen forløb også fulstændig efter planen, og det var penge tilbage på budgettet.
Denne del var godkendt i hver af de 3 kommunal bestyrelser kun 1,5 år tidligere. :-)
Nævnte jeg at direktørens konsulent var ven af direktøren, manden til tidligere kollega, hvor konsulentens kone nu er kommunal direktør i en anden kommune i DK ? ;-) Disse to direktører var tilfædigvis kollegaer i tidligere kommune dem jobbet sammen i den gang.

Denne konsulent benyttet så et kendt konsulenthus, som han kun havde jobbet 2 måneder til, for at give et "tungtvejende" grundlag. (vedkommende var selv tidlgiere IT chef som skiftet job som følge af kommunesamenlægningen i den kommune han var tilhørende. Han var oveni berygtet både fra kollegaer og fra leverandører.
Som teknikker ved en større leverandør forklaret mig. " Vi kender ham, jeg har besked fra min chef at aldrig ta i mod noget, uden det er skriftlig fra ham." (I og med han gentagne gange havde lavet problemer i planlægningen, og forandret forudsætnigenerne for leverancen "on the fly" ved den kommunesammenlægning han var del af.)

Direktøren nægtet først foran den samlede IT afdeling at kende vedkommende konsulent. Efterfølgende rettede direktøren dette til at han kendte ham, men kun job relateret.

Fakta er.. direktøren henvende sig ikke til firmaet, men til konsulenten.

Direktøren nægtede at gennemgå rapporten, og trods gyldigheden blev diskuteret, trods jeg gravet op relationene mellem konsulent og direktør.

Ved neste runde udtalte direktøren vi kunne se bort fra rapporten, men han ville dog ikke slette den, eller gøre den ugyldig.

Det mærkelige er at denne rapport blev sendt rundt til KMD, netdesign med flere, og også blev benyttet som grundlag i økonomi udvalget og for byrådet, for at bringe min troværdighed som IT chef ned.

Konsulent jobbet var jo heller ikke gratis for kommunen...:-)Indledende ca. 130 000,-
Konsulenten var også med til efterfølgende forhandlinger med KMD og netdesign.
Ingen andre fra kommunen var med.. Ikke fra IT, ikke fra direktion, ej heller fra øvrige ledelse.

Konsulenten lavet en større undersøgelse, gennemgik dokumentation, men afleveret intet udover rapporten med de mange faktuelle fejl. Påstande i raporten var ikke underbygget, men blot fremlagt "as is"

Hele det konsulent grundlag som rapportet bygget på var "ikke eksisterende".. trods at hans job var at fremlægge et grundlag for outsourcingen.

Dertil måtte man betale KMD og netdesign for at lave hver sin nye undersøgelse for at afdække behovene, da rapporten var af 0 værdi teknisk, og det ikke fulgte med noget underbyggende materiale som kunen bruges. Jeg forespurgte hvorfor ikke man fik lavet et udbudsmateriale, så man kunen få ind bud fra flere leverandører. Igen blev jeg afvist.
Istedet betalte man altså 260 000 for at få tilbud på en outsourcing job. Noget jeg kunne fremskaffe ganske gratis. Jeg ville i alle tilfælde ikek betale en kvart milion, blot for at sidde igen med en tilbud, som man ikke en gang havde underliggende beslutningsmateriale tilbage for at efterprøve mod andre leverandører. Det var helt lukkede dører. Og Leverandørene var fastlagt på forhånd.

De planer som dem lavet holdt ikke. KMD tilbud blev genforhandlet mindst 4 gange EFTER at kommunal bestyrelsen havde vedtaget løsnigen, grundet mangler og "nye" behov undervejs.

Løsnings model i konsulent raport var ikke længere grundlaget for den ny løsning, da den ny løsning pr design er meget nærmere den tidligere løsning, end konsulentens forslag.

Ingen økonomi forelå for politikerne, ej heller for økonomi udvalget. I det hele.. meget mærkelige at en som er uddannet i økonomi, helt ser bort fra økonomien, når det er på hans egen agenda.

Men garantien hans stod fast.. IT afdeling med 2 mand, udgiftsneautrale over 4 års periode, og borte var alle personafhængigheder. :-) hahah
Normering på 2 personer i IT afdelingen stod ikke engang i konsulent rapporten, og var dermed kun hostet op af direktøren selv for at få en sansynlighed for at outsourcing kunen være neautrale.

Når bemandingen ikke holder med 2 mand, når budgettet ikke holder, og hvor personafhængigheden ikke virker forbedret.., hvor galt skal det gå før man kalder noget for mislykket mon i direktørens egne øjne ? Udviser han den samme aksept for dårlige dømmekraft og budget kontrol også fra øvrige chefer og ledere ?

Må vi se om direktøren er sin ansvar bevist, og tager sin hat og går ?

Jeg synes det er ok at en direktør, også i det offentlige, vælger hvad og hvordan hans "bedrift" skal fungere. Men det skal være med basis i virkeligheden, og åbent og gennemsigtige for alle parter. Det heder jo offentlige forvaltning....:-)
Men her er det så meget snusk, og af sådan et omfang, at man ikke kan have stort nok tæppe til at feje det in under... for det løber langt over dørstokken.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jon Bendtsen 3. mar. 2009 - 20.12
 
Re: Hej Ole, jon

Jeg påskønner din ildsjæl, hvis der bare var mange flere lige som dig og PHK.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Trolle 3. mar. 2009 - 20.46
 
Re: Hej Ole, jon

Hej Rune,
Det kan ikke have været en sjov tid, jeg har har stået på sidelinjen før og set noget tilsvarende. Desværre er der altid for mange som ikke vil tabe ansigt. Så dit skriv hjælper nok ikke noget - desværre. Man skal op i Brixtofte klassen før der sker noget.
/erik

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rune Eilertsen 3. mar. 2009 - 22.03
 
;-)

Det er jeg også klar over...
Jeg anser jo at politikerne er folkets valg, og hvis dem giver sin stempe på at direktøren handlinger er ok, så er det også fint med mig.
I hvad omfang dem kunne vurdere sagen den gang kan selvsagt altid diskuteres, men så har man jo mulighed at kræve mere infdo.

En garanti omkring en økonomisk forudsætning, som i det hele er hvad der fik omlægningen godkendt, betyder jo intet om man ikke efterfølgende evaluerer at det også hænger sammen i praksis.

Så dette er den del jeg ønsket lidt fokus på.
Og måske et sted frembringe troværdig "bevis" på at direktørens påstande om tidligere systems svagheder ikke medfører rigtighed. ( i henhold til den rapport tidligere omtalt. Det firma som blev præsenteret som leverandør af den rapport, er jo et firma som udelukkende baserer sig på ledelse rådgivning, og IT konsulent analyse for stat og kommune. Det er jo så en anden side af sagen at dem ikke vil fremstå som særlige troværdige, om det blev bevist at sådan rapport var resultat af en "baggårds aftale". Men det lader jeg lige ligge. (for nuværende)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Netgroup efter kæmpe-nedbrud: Kunderne vidste godt, der ikke var fuld redundans

Udgivet 16. maj 16.24Opdateret 16. maj 16.32

Justitsminister vil ikke afvise NemID som spionværktøj for politiet

Udgivet 16. maj 16.00Opdateret 16. maj 16.00

Microsoft risikerer nyt browser-slagsmål med EU over Windows 8

Udgivet 16. maj 15.21Opdateret 16. maj 15.23

Så splittet er Android: 3.997 forskellige enheder

Udgivet 16. maj 14.44Opdateret 16. maj 14.48

Her er 5 undskyldninger for at droppe Digital Post

Udgivet 16. maj 14.03Opdateret 16. maj 14.31

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Athena IT-Group med i Race Across America 2013

Athena IT-Group

Skyen bliver hybrid i fremtiden

HP

Konica Minolta er hovedsponsor ved det danske EU-formandskab 2012

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Athena hjælper Mozambique med IT-knowhow

Athena IT-Group

Ny chef for HP’s skandinaviske service- og outsourcingforretning

HP

Seneste debat

  1. Raspberry Pi - den booter ... oftest :-)

    12 comments.
    Last update 19 minutter 30 sekunder
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  2. Justitsminister vil ikke afvise NemID som spionværktøj for politiet

    15 comments.
    Last update 2 timer 42 minutter
    Skrevet af Peter Jespersen
  3. Her er 5 undskyldninger for at droppe Digital Post

    11 comments.
    Last update 5 timer 17 minutter
    Skrevet af Jacob Larsen
  4. Hardware-mangel i skoleklasserne: 2 pc'er 3 gange om ugen er for lidt

    13 comments.
    Last update 5 timer 25 minutter
    Skrevet af Christian Wang
  5. Netgroup efter kæmpe-nedbrud: Kunderne vidste godt, der ikke var fuld redundans

    18 comments.
    Last update 6 timer 5 minutter
    Skrevet af Peter Larsen
  6. Så splittet er Android: 3.997 forskellige enheder

    15 comments.
    Last update 6 timer 9 minutter
    Skrevet af Marcin Brodzikowski
  7. TDC køber 7.500 kunder fra konkursramte Skyline

    4 comments.
    Last update 8 timer 52 minutter
    Skrevet af Ken Poulsen
  8. Hadoop har næppe gennemslagskraft i markedet

    5 comments.
    Last update 9 timer 12 minutter
    Skrevet af Allan Ebdrup

Mere debat »

It-virksomheder

Ciklum
|
Humac Pro
|
Software Innovation
|
Systematic
|
Netcompany
|
TOPdesk Danmark
|
Futurecom Business Solutions
|
Esec
|
Tiger Media
|
Sec4it
|
Netop Business Solutions
|
Intelliglobe
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300