Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (17)
Emner Chrome OS, Undervisnings-it

Amerikanske skoler køber 27.000 "usynlige" Chromebooks

Google har vundet en lille sejr i udbredelsen af det netbaserede styresystem Chrome OS. Tre amerikanske stater køber nu 27.000 Chrome-computere til skoleeleverne.

Af Jesper Kildebogaard Fredag, 27. januar 2012 - 10:19

Der var meget snak om Googles styresystem Chrome OS i årene der gik, før det var klar til brug. Men da det endeligt blev lanceret, efter års forsinkelse, blev det lidt af en fuser. Interessen for de netbook-lignende Chromebooks stod ikke mål med hypen.

Nu har Google landet en aftale med tre amerikanske stater om at levere Chromebooks til over hundrede skoler. I alt 27.000 Chromebooks køber skolerne, så mindst ét klasselokale på hver skole bliver udstyret med Googles computere. Det skriver Cnet.com.

Læs også: Google: Chromebook kommer til Danmark - men vi siger ikke hvornår

Fordelene ved Chromebooks i forhold til traditionelle computere er automatiske opdateringer og mindre behov for support, lyder det fra skolerne.

»Vi var på udkig efter en maskine, der kan være usynlig. Vi vil have lærerne til at fokusere på undervisning, ikke på teknisk support, ventetid når computerne skal boote, eller at skulle sikre, at de er ladet op,« sagde Bryan Weinert, it-koordinator ved Leyden Community High School-distriktet i Illinois, da aftalen blev offentliggjort.

Læs også: Anmeldelse af Chrome OS: Hjernedød fornøjelse uden internet

Galleri: Cr-48 på V2

En anden lærer røbede dog også, at eleverne helst vil have en tablet i stedet for en traditionel computer. Men da fokus i timerne skal være på at skabe indhold, passer en computer, der ligger tættere på en typisk bærbar computer, bedre til behovet, lød det.

Chrome OS er et styresystem bygget op omkring browseren Chrome. Man kan ikke installere og køre software lokalt, men bruger webtjenester som Google Apps i stedet. Det er således nødvendigt med netadgang for at bruge computeren.

Via: Cnet
Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Google

Udgivet 9. jan 0.04Opdateret 11. jan 18.52
LokationKøbenhavn K

Mere om Chrome OS

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

LG indgår patentlicensaftale med Microsoft for at undgå søgsmål

Udgivet 13. jan 9.28Opdateret 13. jan 9.34

Google: Chromebook kommer til Danmark - men vi siger ikke hvornår

Udgivet 6. sep 2011 9.57Opdateret 22. sep 2011 15.24

Nu kan du læse - men ikke redigere Google-dokumenter offline med HTML5

Udgivet 1. sep 2011 10.44Opdateret 22. sep 2011 15.24

Chromebooks klar til virksomheden: Nu med VPN, Secure WiFi og Citrix

Udgivet 11. aug 2011 13.03Opdateret 22. sep 2011 15.24

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Microsoft Dynamics AX Functional Consultant - Manufacturing and Production
Udgivet 14. feb 17.23
Ambitiøs embedded udvikler søges til spændende fast stilling
Udgivet 23. feb 8.38
Student – STG Platform – IMT Nordic
Udgivet 11. jan 10.43
Director of Program Management (786280)
Udgivet 22. feb 20.36

Kommentarer (17)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jakob Damkjær 27. jan. 2012 - 11.10
 
Mhm beton traditionalisme....

"Men da fokus i timerne skal være på at skabe indhold, passer en computer, der ligger tættere på en typisk bærbar computer, bedre til behovet, lød det."

Et argument der er blevet manet til jorden så mange gange af folk der skaber indhold på tablets at det må siges at være forkert... og hvordan er det lige at chromebooks på magisk vis ikke skal lades op ?

Siger ikke at de skulle ha valgt iPads men bare at deres argumenter for at ha valgt en traditionel form factor ikke er underbygget af fakta. Hvis de nu sagde at de fik dem møg billigt eller gratis ville det gi mere mening...

  • Stem op 1
  • Stem ned 9
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Benjamin Kristensens billede
Benjamin Kristensen 27. jan. 2012 - 11.20
 
Tablets er forstyrende

Personligt syntes jeg at tablets virker forstyrende, og hindrende i undervisning, netop forde de er så smarte, men også fordi tastaturet er mere bøvlet at bruge...
Men ingen, det er min mening...

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Loke Dupont 27. jan. 2012 - 11.21
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Et argument der er blevet manet til jorden så mange gange af folk der skaber indhold på tablets at det må siges at være forkert...


Har du et link til de steder hvor det er manet til jorden? Jeg tvivler virkelig på at tekstbehandling er federe på en tablet.

  • Stem op 8
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Schumacher 27. jan. 2012 - 11.46
 
Jeg vil også gerne vide

Jeg vil også gerne vide hvordan tekst behandling og regneark er "smart" på en tablet.

Den første som siger man bare kan bruge et BT keyboard til sin tablet skal forresten give kvaje bajer... for så er ens tablet gået fra smartere end en bærbar til dummere og mere besværdig end bærbar....

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnnie Hougaard Nielsen 27. jan. 2012 - 12.00
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Tekstbehandling med et rigtigt tastatur er klart bedre end på den touch-skærm som er udmærket til nogle få simple knapper.

Hvad opladning angår, er fidusen at Chromebook kan fås i klassesæt, hvor en vogn har tilslutning til opladning, og forresten også en printer:
http://www.google.com/intl/en/chrome/education/chromebook/contact.html
Denne løsning er selvsagt ikke tænkt til at eleverne tager maskinen med hjem, men på at skolen kan sikre en velfungerende computer i timerne.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Winther 27. jan. 2012 - 12.30
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Hvad opladning angår, er fidusen at Chromebook kan fås i klassesæt, hvor en vogn har tilslutning til opladning

Apple har samme løsning, både til macbook, ipads mm

https://www.apple.com/education/labs/

I øvrigt tror jeg mange børn taster hurtigere på en mobil og ipad end en fysisk tastatur. Nok fordi det er der de bruger mest tid. Spørgsmål om vaner.

  • Stem op 0
  • Stem ned 4
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 27. jan. 2012 - 12.42
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

I øvrigt tror jeg mange børn taster hurtigere på en mobil og ipad end en fysisk tastatur. Nok fordi det er der de bruger mest tid. Spørgsmål om vaner.

Det lyder ufatteligt usandsynligt.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kristoffer Olsen 27. jan. 2012 - 12.45
 
Re: Jeg vil også gerne vide

Den første som siger man bare kan bruge et BT keyboard til sin tablet skal forresten give kvaje bajer... for så er ens tablet gået fra smartere end en bærbar til dummere og mere besværdig end bærbar....

På hvilken måde er en Asus Transformer Prime med docking station "dummere og mere besværlig" end en bærbar?

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan S. Hansen 27. jan. 2012 - 12.57
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Det lyder ufatteligt usandsynligt.

Det vil jeg nu ikke sige. Det kan sagtens tænkes at 'unge' taster hurtigere på mobil end på et keyboard.

Men det siger intet om hvor hurtigt de taster og om med læring ikke kan taste hurtigere på et keyboard.

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Damkjær 27. jan. 2012 - 13.25
 
Re: Jeg vil også gerne vide

"Har du et link til de steder hvor det er manet til jorden?"

Jeg ville mene at de 4.726 iPad apps der er kategorien "productivity" ikke er så dårligt et sted at starte.

og alle de artikler på internettet hvor folk klart bruger deres iPads til at lave indhold og alle de udviklere der laver apps der benyttes til at lave indhold.

Men hvis man nu siger at onscreen keyboardet ikke er brugbart for alle til at skrive længere tekster på så kan man jo faktisk bare få fat i et bluetooth keyboard... Hvordan er en iPad så voldsomt anderledes end den 11" Macbook Air der sidder på mit bord ? NB! den der er fin til tekstbehandling.

  • Stem op 0
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 27. jan. 2012 - 14.13
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Det vil jeg nu ikke sige. Det kan sagtens tænkes at 'unge' taster hurtigere på mobil end på et keyboard.

Jeg har aldrig set nogen taste hurtigt og fejlfrit på et touch-tastatur. Men det er selvfølgelig relativt hvad man definerer som "hurtigt".. :)

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henning Steen 27. jan. 2012 - 14.45
 
Hurtige på tasterne?

Nogen der kender til undersøgelser af unges evner til at taste hurtigt og fejlfrit, evt. bare på almindeligt tastatur, når de fx går i 3.g?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 27. jan. 2012 - 14.45
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

I øvrigt tror jeg mange børn taster hurtigere på en mobil og ipad end en fysisk tastatur. Nok fordi det er der de bruger mest tid. Spørgsmål om vaner.

Mn staver skit gramma sutter LOL

;-)

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 27. jan. 2012 - 18.54
 
Re: Mhm beton traditionalisme....

Det vil jeg nu ikke sige. Det kan sagtens tænkes at 'unge' taster hurtigere på mobil end på et keyboard.

Et touch-"keyboard" reagerer ikke lige så hurtigt som et hardwarekeyboard med rigtige hardwareknapper. Det kan jeg se når jeg betjener min mobil via touch og via tastaturet. Sidstnævnte er markant hurtigere, alene fordi der ikke skal tolkes et input.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Mikael Kristensen 28. jan. 2012 - 10.00
 
Re: Mhm beton traditionalisme

iPad'ens tastatur har et andet problem, i og med at nummertaster og andre almindeligt brugte taster ikke er tilgængelige via det første synlige tastatur. Desuden mangler elementære taster som tab, delete og piletaster.

Derudover er markøren meget svær at sætte præcist, hvis man vil rette et ord et stykke tilbage i teksten, når der ingen piletaster er, og man skal bruge pølsefingrene til at sætte markøren, vælge ord, osv. og man er tvunget til at bruge popupmenuer, for at foretage tekstmarkering. Markering af et større område af formatteret tekst er ofte et mareridt, hvor man skal sidde og prøve 5-6 gange, før man får valgt det rigtige område.

Man kan være nok så hurtig til at skrive på et touch-tastatur, men det hjælper ikke, når tastaturet er handikappet på andre måder.

Løsningen er et eksternt tastatur, som iPad'en heldigvis forstår det hele af.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Stefan Svensson 28. jan. 2012 - 19.10
 
...

"Jeg ville mene at de 4.726 iPad apps der er kategorien "productivity" ikke er så dårligt et sted at starte."

Hvor mange programmer findes der til windows i samme kategori?

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ronni Dyrholm Chidekel 31. jan. 2012 - 15.13
 
Kroner og øre
Fordelene ved Chromebooks i forhold til traditionelle computere er automatiske opdateringer og mindre behov for support
Vi vil have lærerne til at fokusere på undervisning, ikke på teknisk support

En Chromebook koster i omegnen af 3.000,- hvilket er mindre en den mindste iPad. (jeg har selv lige bestilt en Chromebook på Amazon.co.uk)

Derefter skal lægges 0,- til softwarelicencer 0,- til ressourcekrævende installation og vedligeholdelse af software. Jeg er ikke sikkerhedsekspert, men gætter på, at da der ikke kan installere programmer på en Chromebook, kan der formentlig heller ikke installeres virusbehæftede filer, som vi kender det fra Windowsbaserede computere. En Chromebook kræver derfor meget få ressourcer fra skolernes it-afdeling! Skolens it-administrator skal blot sørge for at der er en stabil internetforbindelse til rådighed, og evt. stå for at administrere skolens Google Apps konto.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Windows Server 8 kan slå flere netværkskort sammen til én storage-kanal

Udgivet 23. feb 7.57Opdateret 23. feb 7.57

Galleri: Asus Eee Pad Transformer Prime

Udgivet 23. feb 6.59Opdateret 23. feb 6.59

Anmeldelse af Asus Transformer Prime: Dødlækker tablet, men ingen seriøs ultrabærbar

Udgivet 23. feb 6.59Opdateret 23. feb 6.59

15 kommuner køber it-systemer for 300 millioner i kæmpeudbud

Udgivet 22. feb 15.40Opdateret 22. feb 15.40

Danske Bank droppede ekstra sikkerhed: Troede NemID var sikker

Udgivet 22. feb 14.53Opdateret 22. feb 14.53
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Anmeldelse af Asus Transformer Prime: Dødlækker tablet, men ingen seriøs ultrabærbar

    3 comments.
    Last update 1 minut 9 sekunder
    Skrevet af Kristoffer Olsen
  2. Windows Server 8 kan slå flere netværkskort sammen til én storage-kanal

    1 comment.
    Last update 3 minutter 40 sekunder
    Skrevet af Christian Wilken
  3. 44 procent af CSC's projekter til staten er forsinkede

    7 comments.
    Last update 16 minutter 47 sekunder
    Skrevet af David Nielsen
  4. Danske Bank droppede ekstra sikkerhed: Troede NemID var sikker

    6 comments.
    Last update 35 minutter 11 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  5. Apple må tage en voldsom beslutning i år

    28 comments.
    Last update 1 time 26 minutter
    Skrevet af Max Tobiasen
  6. KMD's monopol igen-igen

    1 comment.
    Last update 3 timer 42 minutter
    Skrevet af Jan Pedersen
  7. Censurens grænser

    59 comments.
    Last update 5 timer 4 minutter
    Skrevet af Rene Andersen
  8. Digital video med Linux: Hvilken HW bruger du?

    25 comments.
    Last update 7 timer 14 minutter
    Skrevet af Kent Knudsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300