Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (19)
Emner iOS, IP-telefoni (VoIP), Mobiltelefoni, Smartphones

Fed business case: Giv alle dine medarbejdere iPhones

Medarbejderne i medicotech-virksomheden Ambu elsker deres nye iPhones. Det gør it-afdelingen også - især på grund af den øgede sikkerhed.

Af Theis Holtz Hansen Mandag, 21. maj 2012 - 6:59

Da de gamle Nokia-telefoner i Ballerup-virksomheden Ambu skulle udskiftes, faldt valget på iPhone. Til stor glæde for medarbejderne og supportholdet, som nu har fuld kontrol over medarbejdernes telefoner.

»Når du fortæller folk, at de får en enhed, hvor der er et æble på bagsiden, så bliver de meget begejstrede. Vi har aldrig fået så mange tilbagemeldinger så hurtigt med de oplysninger, vi skulle bruge fra medarbejderne,« siger systemingeniør Gert Mortensen til Version2.

Ambu fremstiller blandt andet dukker til træning af kunstigt åndedræt og hjertemassage og udstyr til genoplivning.

Det er Apples benhårde kontrol over sine produkter, der fik Ambu til at vælge iPhone. Overvejelserne gik også på Android. Men ifølge Gert Mortensen gør Androids åbenhed platformen for usikker, fordi man nemt kan hente applikationer fra skumle kilder.

For at sætte sikkerheden og brugervenligheden i top bliver der installeret et såkaldt mobile device management-system (MDM) på alle iPhones. Ambu har valgt MobileIron som MDM-system. På den måde kan it-supporterne sikre og slette data fra telefonen, hvis den skulle blive tabt eller stjålet.

Når en ny iPhone skal kobles sammen med Ambus it-system, logger brugeren ind på MobileIron. Herefter synkroniserer den automatisk mail, kalender, adressebog og alt, hvad der ellers måtte være brug for. Det gør support-opgaven noget lettere, fordi man nemt kan resette telefonen. Man logger bare ind på MobileIron, og så konfigurerer den alt automatisk, og medarbejderen har derefter adgang til alle sine data.

Det har dog vist sig, at der er opstået efterspørgsel på support til andre områder.

»Folk har taget iPhonen til sig, som var det deres lille barn. Så på den måde kommer der også mange spørgsmål. Til gengæld har vi vundet meget på sikkerhedssiden,« siger Gert Mortensen

IP-telefoni på iPhones

Som noget nyt er Ambu i øjeblikket ved at implementere IP-telefoni på iPhones. Her skal mobiltelefonerne erstatte fastnettelefonerne. Det sparer Ambu for at betale minutpriser, da medarbejderne taler gratis i telefon, så længe deres smartphone er på internettet.

Implementeringen er dog ikke gået helt problemfrit. Det har vist sig, at det trådløse netværk i Ambus bygninger ikke var tilstrækkeligt til at kunne bære IP-telefoni fra Apples smartphones. Dækningen var for dårlig. Desuden blev medarbejderens samtale afbrudt, hvis han bevægede sig rundt i huset fra det ene access point til det andet.

Derfor har Ambu nu købt nye 300 megabit Cisco-access points. Det har forbedret wifi-dækningen, og det er nu muligt at bevæge sig rundt uden at blive afbrudt .

For at få IP-telefonien til at virke for medarbejdere på farten, skal man koble sig op til virksomhedens netværk med en VPN-forbindelse. Det betyder i praksis, at man strækker et virtuelt netværkskabel gennem internettet og tilslutter sig Ambus interne netværk.

Det har vist sig at give flere fordele. For ikke alene kan medarbejderne bruge IP-telefoni, uanset hvor de er, de kan også gå ind på virksomhedens intranet og andre systemer på det interne netværk.

Medarbejderne har taget æblemobilen til sig

Selvom Gert Mortensen personligt synes, Android-telefoner er mere spændende, er han ikke i tvivl om, at iPhones var det rigtige valg for Ambus.

»Jeg tror, hvis vi valgte Android-enheder, så ville halvdelen spørge efter en iPhone, men der er ingen, der spørger efter en Android nu. Det er svært at vælge produkter, der gør alle glade. Men alle er tilfredse her, fordi de får sådan en Apple-ting,« siger Gert Mortensen.

De medarbejdere, som også har fået en iPad, bruger i flere tilfælde deres iOS-enhed som erstatning for pc’en. De læser vedhæftede filer på dem og tager præsentationer med ud til kunderne i stedet for at slæbe pc’en med.

Ambu har i dag omkring 280 iOS-enheder i virksomheden verden over.

Send Tweet
Udskriv

Mere om IP-telefoni (VoIP)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Microsoft lytter med på dine hemmelige Skype-links

Udgivet 15. maj 9.18Opdateret 15. maj 10.21

Studerende afslører: Sådan virker Kinas Skype-overvågning

Udgivet 12. mar 11.38Opdateret 12. mar 11.38

Headset-producent skiftede til Lync - og droppede bordtelefonerne

Udgivet 25. feb 6.29Opdateret 25. feb 7.45

Microsoft smelter Skype og Lync sammen

Udgivet 20. feb 10.33Opdateret 20. feb 10.33

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
IT Network Administrator for Danske Commodities
Udgivet 2. maj 12.58
IT development graduates
Udgivet 16. jan 19.50
GEUS søger IT systemkonsulent
Udgivet 22. maj 8.34
Senior it-projektleder til nøgleposition i d60 i Aarhus
Udgivet 22. maj 13.06

Kommentarer (19)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Anders Jensen 21. maj. 2012 - 08.18
 
Det er MobileIron... ikke mobileion

så vidt jeg er orienteret eller med mindre et andet MDM produkt har lagt sig tæt på dette navnemæssigt...

Anders Jelnes
SAC-IT.DK

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Theis Holtz Hansen 21. maj. 2012 - 08.39
 
Re: Det er MobileIron... ikke mobileion

Tak for det! Jeg har rettet det nu.

/Version2

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikkel Mikjær 21. maj. 2012 - 09.22
 
VPN?

Mon ikke 95% af version2's brugere godt ved hvad en VPN forbindelse er?

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Nyhus 21. maj. 2012 - 09.26
 
Hurra for Iphone

For cirka 2½ år siden fik 50 ud af 80 kollegaer, som jeg er it-chef for, en iphone. Det afløste dels fastnet tlf. og dels andre mobilløsninger. Og hold da op hvor nemt. Ikke it-vante personer hører jeg sjældent fra og de vante kan 'lege'. Jeg fravalgte Android fordi jeg oplever at der ofte stadig er problemer med de mest basale ting som opsætning af mail m.v.

  • Stem op 5
  • Stem ned 11
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 21. maj. 2012 - 09.50
 
Re: Hurra for Iphone

Jeg fravalgte Android fordi jeg oplever at der ofte stadig er problemer med de mest basale ting som opsætning af mail m.v.

What?

Jeg har idriftsat et utal af Android-telefoner af forskelligt fabrikat og der er absolut intet der er vanskeligt i den forbindelse. Tværtimod.

Det er lettere at idriftsætte en Android-telefon end at idriftsætte en preinstalleret Windows-maskine.

Så hvis du ikke kan idriftsætte en Android-telefon siger det vist mere om dine IT-evner (og du er IT-chef?) end noget andet. Du har ikke overvejet at skifte branche til noget der er mindre krævende for intellektet - gadefejer, feks.?

  • Stem op 14
  • Stem ned 16
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sune Foldager 21. maj. 2012 - 09.54
 
Re: Hurra for Iphone

Stay classy, Jesper Poulsen. Det er ikke nationen det her.

  • Stem op 25
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Bo Larsen 21. maj. 2012 - 09.55
 
Android

Nej Selvfølgelig er der ingen der spørger efter Android..
Android er et styresystem I-Phone er en telefon. Er der nogen som spørger efter IOS, nej vel..

  • Stem op 5
  • Stem ned 6
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Nyhus 21. maj. 2012 - 10.09
 
Re: Hurra for Iphone

Hej Jesper - tak for din særdeles 'konstruktive' kommentar. Jeg kan kun konstatere at mine brugere har langt nemmere ved at finde ud at OIS end Android + jeg oplever færre problemer med opsætning af OIS end ved Android. Hvis du oplever det anderledes, er det jo fint for dig. Jeg tager ikke parti, men deler blot min erfaring.

  • Stem op 8
  • Stem ned 5
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Ellegaard 21. maj. 2012 - 10.27
 
Hvad vil artiklen?

Jeg har lidt svært ved at se hvad artiklen vil. De har købt nye AP'er fordi de gamle var for gamle, de har indført IP telefoni, de har opgraderede deres mobiler til smartphones og har givet deres medarbejder VPN på deres telefoner...
Er det nyhed eller en konstatering?

Ellers meget fint at det virker for denne virksomhed, lyder til et projekt der er kørt lige igennem uden udfordringer...

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nikolaj Hansen 21. maj. 2012 - 10.29
 
Re: Hurra for Iphone

Jeg er hverken specielt for eller imod Android / Apple.

Men det virker lidt som om, at iDevices er kryptonit for nogles kritiske sans.

Og måske bør man tilføje, at med google talk, så virker IP telefoni / Video IP telefoni lige ud af kassen på ens tlf.

Jeg er sikker på den samme løsning kunne være lavet på Android også.

Der er ikke noget, der kan være lettere end mail konfigurering på en Android. Specielt ikke hvis du har gmail / google apps mail hosting.

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Jönsson 21. maj. 2012 - 10.49
 
God reklame!

Tak til v2 for at bringe en så god reklame for Apple's produkter. Det skal nok få værdien af mine Apple aktier til at stige endnu mere :-)
Jeg bukker og skraber....

  • Stem op 8
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Espensen 21. maj. 2012 - 10.58
 
Re: Hurra for Iphone

Hvis der er et mobilt styresystem der har problemer med mails så er det iOS, tror aldrig jeg har set noget så dårligt konstrueret. Fx. kan man kun få den til at fetche mails hvert 15. minut, det betyder at hvis du rammer et par perioder hvor du måske ikke har så meget signal så kan der sagtens gå over en time før du modtager mails der måske har høj prioritet. Desuden er det da langt sværrer at opsætte vilkårlige email kontoer på iPhone end i.e. Android eller WP. Så har svært ved at se hvordan iPhone har nogle positive mail aspekter!

  • Stem op 10
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Peter Guldfeldt 21. maj. 2012 - 11.35
 
Svar til Jesper Poulsen

Ja nu sidder jeg også som MDM administrator og jeg vil netop mene at IOS er nemmere at håndtere end Android. Problemet med Android er primært at der eksisterer for mange forskellige versioner der komplicerer en central styring og endvidere er det på Android muligt at "snyde" sig udenom nogle policy der sættes fra centralt hold. Mht. mail er det helt sikkert lettere at håndtere på IOS end Android. Du har tydeligvis en anden opfattelse, men din holdning virker dog lidt "religiøs" efter min mening. Desuden er det også min opfattelse at almindelige brugere har nemmere ved at håndtere IOS end Android. jeg vil ikke bedømme dine evner, selvom du åbenbart er kompetent til at bedømme andres evner ud fra et kort indlæg ;-)

  • Stem op 3
  • Stem ned 6
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 21. maj. 2012 - 11.36
 
Re: Hurra for Iphone

Fx. kan man kun få den til at fetche mails hvert 15. minut, det betyder at hvis du rammer et par perioder hvor du måske ikke har så meget signal så kan der sagtens gå over en time før du modtager mails der måske har høj prioritet.

Måske et dumt spørgsmål - men understøtter langt de fleste mails ikke push?

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Kjeldgaard 21. maj. 2012 - 11.36
 
Re: Hurra for Iphone

Morten Espersen,

Fx. kan man kun få den til at fetche mails hvert 15. minut, det betyder at hvis du rammer et par perioder hvor du måske ikke har så meget signal så kan der sagtens gå over en time før du modtager mails der måske har høj prioritet.

Det er kun rigtigt når Push er slået fra. Når Push er slået til, kommer mailen på iTelefonen ligeså snart den rammer serveren.

  • Stem op 5
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
kim Nielsen 21. maj. 2012 - 15.29
 
Iphone

Har også fået en Iphone af firmaet, har nu leget med den i 2 mdr. har besluttet at levere den tilbage, har aldrig oplevet noget mere hyped end den. jeg starter min gamle android igen, så behøves jeg ikke at være frustreret mere. og konen bliver glad så kan jeg stave i min smser igen og slippe for mærkelige opsætninger som jobs har bestem. men værst af alt har appel som målsætning at hente penge penge og penge ud af en. underbetale "deres" arbejder i kina for at få den produceret billigt og være i nærheden af sjældende jordmetaller. en skuffet beruger af en iphone.

  • Stem op 8
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jacob Nordfalks billede
Jacob Nordfalk 21. maj. 2012 - 21.11
 
Re: Svar til Jesper Poulsen

Problemet med Android er primært at der eksisterer for mange forskellige versioner der komplicerer en central styring

Så vælg dog én model fra én producent?

Så har I jo det samme som Apple tilbyder.

Samsung Galaxy SII har så vidt jeg ved også mulighed for central styring via Samsungs værktøjer.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Bang 24. maj. 2012 - 10.09
 
"Problemet med Android er

"Problemet med Android er primært at der eksisterer for mange forskellige versioner ...."
Øhh så du mener at du ikke er i stand til at købe én model med android til dine medarbejdere. Så vidt jeg kan se har samsung galaxy SII solgt 20 milioner units, hvordælen arbejder du ?

/edit
DOH, så ikke indlæg oven over før jeg havde postet :)

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Hansen 13. jun. 2012 - 14.39
 
Re: Hurra for Iphone

fejlkommentar

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Udgivet 22. maj 17.28Opdateret 22. maj 17.28

Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Udgivet 22. maj 17.26Opdateret 22. maj 17.33

Firefox vil blokere cookies som standard - men teknikken driller

Udgivet 22. maj 15.49Opdateret 22. maj 15.49

40.000 digitale afgangsprøver blev rettet automatisk i år

Udgivet 22. maj 14.50Opdateret 22. maj 14.50

CSC indgår millionforlig i sag om regnskabssvindel

Udgivet 22. maj 13.34Opdateret 22. maj 13.34

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

CES 2013 - Fra hjernebølger til smart home

GlobalConnect

Ny direktør til RushFiles A/S

RushFiles

Udskriv fra din smartphone eller tablet via ny app på Google Play

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

It-virksomheder

Huawei Technologies (denmark)
|
Relation House
|
Mirsk Digital
|
Humac Pro
|
Rasby
|
Mobile Advisor
|
Jayway
|
Clockwork Consulting ApS
|
Woodbo
|
Webitall
|
Propeople
|
Brugertest.nu
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300