Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (25)
Emner Offentlig it

It-budgettet blegner: Rasmus Seebach får 1,5 mio. kr. for telefonchikane-kampagne

Et kampagnesite til 933.000 kroner og en Facebook-side til 50.000 kroner er kun pebernødder i en omstridt kampagne med telefonvækning, som reelt koster 300 kroner pr. opkald. Sangeren Rasmus Seebach og tv-reklamer løber med pengene.

Af Christian Loiborg Tirsdag, 6. december 2011 - 6:59

Royalties til sangeren Rasmus Seebach på 1,5 millioner kroner, reklameudgifter for mere end 6 millioner kroner samt utallige konsulenttimer trækker hovedparten af budgettet på 15 millioner kroner til Undervisningsministeriets telefonvækningskampagne, der skal få unge syvsovere ud af fjerene.

I november kunne Version2 fortælle om vækningskampagnen fra Ministeriet for Børn og Undervisning, der muliggjorde telefonchikane på det offentliges regning, fordi afsenderne ikke skulle bekræfte deres mobilnummer først.

Kampagnen har et budget på 15 millioner kroner, og derfor søgte Version2 aktindsigt i budgettet for at finde ud af, hvor meget ministeriet havde givet for it-ydelserne i kampagnen.

Læs også: Ny tjeneste: Lav telefonchikane på det offentliges regning

Kampagnesitet godtdukom.dk har kostet 662.600 kroner for CMS-implementering, Flash-programmering, indholdsimplementering samt integration med sociale medier, som det fremgår af budgettet.

Hertil kommer opstartsworkshop, informationsarkitektur, design, lyddesign, konkurrence-arkitektur og vedligeholdelse i kampagneperioden, hvilket koster 270.000 kroner.

Tv-reklamer skal udbrede kendskabet til kampagnen.

Kampagnens Facebook-side med etablering og integration til kampagnesiden har kostet 49.200 kroner. Den samlede pris for nettilstedeværelsen, uden reklameudgifter, er altså lige under en million kroner.

De omtalte wake-up calls er budgetteret til 90.700 kroner. Som Version2 kunne fortælle, var der en merudgift på 40.000 kroner, da der var brug for yderligere 25.000 opkald oven i de oprindeligt budgetterede 25.000 opkald. Ifølge ministeriet er der dog taget højde for en eventuel merudgift i budgettet.

Det giver i alt en udgift på 300 kroner pr. opvækningsopkald, som brugerne har sendt, hvis man holder antallet af opkald op mod de samlede omkostninger til kampagnen. Uden de ekstra opkald havde den reelle pris pr. opkald været 600 kroner.

Opgaven er købt ind under SKI's rammeaftale for management-konsulentydelser og leveret af konsulentfirmaet Pluss i samarbejde med reklamebureauet Envision.

Du kan se hele budgettet herunder.

Send Tweet
Udskriv

Mere om Offentlig it

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Ny blog: Offentlige it-projekter set indefra

Udgivet 24. maj 13.19Opdateret 24. maj 13.30

Norsk HR-software skal hjælpe 3.000 chefer med at hyre 5.000 medarbejdere

Udgivet 23. maj 12.20Opdateret 23. maj 12.20

Københavns Kommune satser 50 millioner på Drupal-platform

Udgivet 22. maj 10.06Opdateret 22. maj 10.06

Dansk IT: Brug NemID i stedet for CPR til at bekræfte folks identitet

Udgivet 18. maj 15.46Opdateret 18. maj 15.46

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
SAP APO Senior-konsulent
Udgivet 8. feb 11.18
Akademiker til metodeområdet
Udgivet 9. maj 17.29
QA Manager
Udgivet 2. maj 11.03
SharePoint 2007/2010 udviklere
Udgivet 16. jun 2011 14.28

Kommentarer (25)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Christian E. Lysel 6. dec. 2011 - 08.23
 
Hvad er billigst?

Det her, eller lærerne ringer rundt og får penge for det?

  • Stem op 18
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Riis 6. dec. 2011 - 08.44
 
jeg er sikker på at man kunne

jeg er sikker på at man kunne få en lærer til at ringe til elever for 300kr pr opkald.

Og det ville sikker have været mere effektivt at Hej Ole det er din fysik lærer der ringer end end bot.

15 millioner ? og så kan man ikke forstå at riget mangler penge

<suk>

  • Stem op 14
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Bangs billede
Casper Bang 6. dec. 2011 - 09.08
 
Damn

Næsten 6 års fuldtidsarbejde for én mandsperson, alene til etablering. Damn!

  • Stem op 15
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Mikael Kristensen 6. dec. 2011 - 09.17
 
Sovetider
Undervisningsministeriets telefonvækningskampagne, der skal få unge syvsovere ud af fjerene.

Måske var det en bedre idé at få dem tidligere i seng i stedet for at lave symptombehandling.

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Jul Jensen 6. dec. 2011 - 09.40
 
Re: Damn

6 mandeår, hvordan kommer du frem til det? Kender du nogen webudviklere der sidder til 14K/mnd?

Udover det er jeg enig i at næsten 1 million lyder som helt ufattelig mange penge for det der site, med mindre der er væsentlig funktionalitet som man ikke umiddelbart kan se. Og iøvrigt dejligt bekvemt lige under udbudsgrænsen :)

  • Stem op 7
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Bangs billede
Casper Bang 6. dec. 2011 - 10.12
 
Re: Damn

6 mandeår, hvordan kommer du frem til det? Kender du nogen webudviklere der sidder til 14K/mnd?

Jeg taler nu ikke kun om webudviklere og regnede iøvrigt galt! Der er naturligvis kun tale om 9 mandemåneder til etableringen (1280 timer fordelt på 37t arbejdsuger). Det svarer så tilgængæld til ca. 170.000Kr i gennemsnitlig månedsløn. Selv om du trækker 50% fra til udgifter, administration mv. til konsulenthus, ligger vi stadig på behagelige 85.000Kr.

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ib Erik Söderblom 6. dec. 2011 - 11.05
 
Formynderstaten

Jeg har en tilsvarende idé, hvor en bot ringer til forældrene og husker dem på, at poderne skal have en sund og nærende kost, i overenstemmelse med myndighedernes anbefalinger!

Der vil være mere konsekvens i at indeholde et strafbeløb i forældrenes løn, ved X-antal udeblivelser, uden lovlig begrundelse/forudgående varsel...
Dog har lærerne ikke 100% styr på eleverne i de store klasser, som er blevet dagens norm, så der vil være basis for en masse tvistigheder.
Dovne forældre og ugidelige elever er en belastning for kvaliteten af indlæringen for de øvrige elever, så når en klasse har et problem med et antal elever, som konsekvent er sløve, så er det forældregruppens pligt, at komme på banen.
Og lærernes pligt, at underrette forældregruppen!

  • Stem op 4
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Frandsen 6. dec. 2011 - 11.09
 
300 kr???
De omtalte wake-up calls er budgetteret til 90.700 kroner. Som Version2 kunne fortælle, var der en merudgift på 40.000 kroner, da der var brug for yderligere 25.000 opkald oven i de oprindeligt budgetterede 25.000 opkald.

Så vidt jeg kan se koster det under 3 kr. pr opkald. Resten er kampagneudgifter, som ville være det samme uanset om der blev stillet en opkaldsservice til rådighed eller ej.

  • Stem op 7
  • Stem ned 6
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Bjerregaards billede
Lars Bjerregaard 6. dec. 2011 - 11.27
 
Som skatteborger

Jeg må indrømme at det er historier som denne, der nogen gange gør mig virkeligt forarget, over hvad mine skattekroner bruges til. Føj!

  • Stem op 8
  • Stem ned 5
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Eiriksson 6. dec. 2011 - 11.36
 
På papiret...

Jeg kan godt forstå at det var så dyrt.
De har implementeret det hele i papir! De må have kodet egen papp-server og bygget det op omkring et wireframework. Det må være den dér mashé-up teknologi.
Se selv sitet. Selv videoafspilleren er lavet ud af kvadreret skoleblok!

Og man kan også ringe fra den siger I...?!!

Respekt... kast endelig flere penge efter den slags innovation.

  • Stem op 2
  • Stem ned 5
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Wolsing 6. dec. 2011 - 12.17
 
Hvad med alle de børn der

Hvad med alle de børn der gerne vil i skole, men har svært ved det fordi skolen er blevet nedlagt eller beskåret så kraftigt, at undervisningen simpelthen er for dårlig? Var det ikke en ide at kaste lidt flere penge i den retning i stedet?

15 mio. kunne gøre rigtigt meget på mange af de små skoler. Måske kunne de endda lære denne sang:

Ingen hæmmer mig som du gør
Alle ved at det er svært at lære uden en skole
I farten lød det sikkert meget godt
Men mu der lukket og slukket
Og jeg savner den

Når klokken ringer ind, Si'r uh uh uh
Så er jeg på min pind, Si'r uh uh uh
Men jeg kan ikke lær', Si'r uh uh uh
For alle folk kan se at der er ingen her

Og det er din fejl
Du lukkede min skole uden at tænk' på mig
For jeg var bare et nummer, du har dummet dig og skuffet mig, ej ej ej

Du slukked' lyset og sagde det slut
Det er for dårligt og det bude vær' forbudt
Og inderst inde er jeg ved at eksplodere
føler mig så snydt

Når klokken ringer ind...

  • Stem op 4
  • Stem ned 6
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jon Loldrup 6. dec. 2011 - 13.18
 
Haters gonna hate.

Haters gonna hate.
Det er meningsløst at begynde at vurdere om kampagnen har været for dyr eller ej, uden at vide hvilken effekt den har haft. Det er netop hvad debattørerne her i tråden gør.
Version 2: slap af
Debattører: Læs om nytteetik

  • Stem op 5
  • Stem ned 7
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Thomsen 6. dec. 2011 - 14.03
 
Including you - hater

Det er ikke meningsløst at vurdere om kampagnen eller dele af kampagne har været for dyr. Spørgsmålene er "Hvad kunne man ellers havde fået for de penge" og "Havde vi kunne opnå større effekt ved at bruge pengene bedre"

Det er da utroligt væsentlige spørgsmål. Facebookside, video m.m. har jo været utrolig dyre i forhold til hvad man ellers kan få.

Hvis kampagnen kunne havde været 10, 30 eller 50% bedre, så er effekten og din nytteetik jo helt lige meget, for så er der et potentiale der er gået tabt - for offentlige penge.

Jon Loldrup: Stop hating og kom ind i kampen og deltag i samme debat som os andre - du taler om noget andet.

  • Stem op 7
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér 6. dec. 2011 - 14.43
 
Uenig

Jeg mener ikke, at det er meningsløst at vurdere om kampagnen er for dyr, hvis det er konstateret, at man kunne have løst opgaven manuelt for et væsentligt lavere beløb.
Det kunne for eksempel være en opgave for folk i aktivering.

  • Stem op 2
  • Stem ned 4
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 6. dec. 2011 - 15.24
 
Re: Uenig

Det er et spørgsmål om mål eller midler.

På version2 er afsendelse af de famøse chikane-sms'er blevet præsenteret som målet med kampagnen. Med de briller på er det muligvis helt korrekt at regne kampagneprisen ud i kroner per SMS. Men for kampagneorganisationen tror jeg ikke at SMS'erne er andet end et middel til at opnå et højere mål. Dette højere mål har intet at gøre med at sende SMS'er. Det drejer sig om at få unge mennesker til at møde til tiden.

Den ønskede effekt er altså ikke at et ungt menneske modtager en eller flere SMS'er. Den ønskede effekte at at de unge mennesker varigt bliver bedre til at møde op. Det når man næppe med enkelte SMS'er, men man opnår det muligvis ved at give kammeraterne et (midlertidigt) værktøj der acceptabelt kan give syvsoveren et skub. Det tror jeg giver en større effekt end en SMS fra læreren eller en i aktivering.

Jeg tror at version2's dækning af kampagnen tildels er forfejlet.

  • Stem op 2
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Jepsen 6. dec. 2011 - 15.39
 
Re: Including you - hater

Hvad kan man så få? 4 stk gamle madpakker eller?
Utrolig så mange hvis'er der mides rundt med, men så kom dog igang hvis i er så utrolig dygtige.
Når jeg ser på de unger jeg færdes mellem i målgruppen er det en der hænger ved og hos de mindste et hit( og får de aldrig begyndt på pjækkerriet, tja så er det vel alle pengene værd?)

Målgruppen er den sværeste målgruppe overhovedet at ramme, så godt som umuligt når vi taler den her type budskab, så 15 milioner, tja er det mange penge for at gøre et solidt forsøg, når forældrene ikke evner at opdrage deres unger til at møde frem?

Kun at kigge på enkelte priser, uden effekten og afledte effekter er amatøragtigt at Version2, man har vel fået målene for kampangen udleveret også og naturligvis målinger på om disse er nået? Dem ser jeg frem til Version2 fremlægger.

  • Stem op 1
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Christoffersen 6. dec. 2011 - 16.08
 
Hvordan får man fingrene i sådan et projekt?

Næste gang der skal løses sådan en opgave vil jeg da gerne byde ind. Jeg tvivler stærkt på at det site kan få så meget som en eneste skoletræt elev tidligere op.
15 mio!!! Det er sgu da hul i hovedet.
I øvrigt er det ikke længere muligt at lave et wake-up Call. Tænk at den kampagne i stedet kunne have skattet arbejde til 20 -30 lærere i stedet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 6. dec. 2011 - 17.51
 
Re: Hvordan får man fingrene i sådan et projekt?

I øvrigt er det ikke længere muligt at lave et wake-up Call. Tænk at den kampagne i stedet kunne have skattet arbejde til 20 -30 lærere i stedet.

Taget i betragtning af, at vi jvf. en nylig undersøgelse er det land i Europa (eller var det verden?) med færrest elever pr. lærer, så er det måske ikke dér vi skal investere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Simon Lyngshede 6. dec. 2011 - 17.51
 
Budget vurdering

Det kan godt undre at man ikke, da man lavede budgettet, lige hurtigt lavede udregningen: 25.000 opkald til 50.000kr + plus opstarts omkostninger og reklame = 600kr per opkald. Der er vel ingen, heller ikke i det offentlige der vil vurdere at det er en rimelig pris.

De 2kr per opkald, virker helt fornuftigt, lidt dyrt for et automatiseret opkald, men jeg er ikke i tvivl om at det er markedsprisen. Det er den manglende udregning på de samlede udgifter der bør bekymre. Det her er et lille projekt, det er meget meget nemt at regne ud at det bliver for dyrt per opkald, når man regner alle opstarts og reklame udgifterne ud, alligevel har man ikke gjort det. Hvad så med alle de projekter staten har hos CSC, KMD, Logica og andre, er de ligeså dårligt efterregnet, bare med større og mere komplicerede budgetter?

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
David Anker 6. dec. 2011 - 19.23
 
Ikke for sarte sjæle:

Facebook hjemmesiden findes på:
http://www.facebook.com/pages/Godt-du-kom
og det er virkelig dystert hvordan kommentarene staves. Måske ikke vækning er det vigtigste at fokusere på, men derimod stavning.

  • Stem op 1
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 6. dec. 2011 - 20.17
 
Re: Budget vurdering

Jeg synes at disse udregninger med al tydelighed viser at Version2 og deres læsere mangler enhver realitetssans.

Der er budgeteret med omkring 72Kkr til udsendlese af SMS'er. Derudover er der budgeteret med 800Kkr til afholdelse af 2 konferencer for lærere og skoleledere, 1 inspirationscamp for elever, 1 kronikkonkurrence for elever, udarbejdelse af værktøjer for elevråd og undervisningsmateriale.

Men selvfølgelig giver det mening at fokuserer på SMS'erne og vurdere hele materialet ud fra det. Næsten lige så meget mening som at skrive stolpe op og stolpe ned om at kampagnen koster 200Kkr per elev <small>(der deltager på inspirationscampen)</small>.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Waldersdorff Knudsen 6. dec. 2011 - 22.24
 
Hvor fanden er forældrene?
... til Undervisningsministeriets telefonvækningskampagne, der skal få unge syvsovere ud af fjerene.

Tænk, jeg troede det var forældrene der skulle vække/opdrage deres børn.

Men hvad, sådan er der jo så meget.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Steffen Sørensen 6. dec. 2011 - 22.57
 
Sangrettigheder

1.5mill for en sang der kun må bruges frem til uge 6, 2012.... (ifg. fb siden)
Jeg er målløs over endnu et eksempel på hvor offentlige ansatte brænder MINE penge af på projekter som en almindelig forældre burde gøre selv!

Ja, jeg er pixxe sur!

  • Stem op 1
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jon Loldrup 7. dec. 2011 - 15.09
 
Re: Including you - hater

Peter Thomsen skrev:
"Det er ikke meningsløst at vurdere om kampagnen eller dele af kampagne har været for dyr."

Det sagde jeg heller ikke.

Peter Thomsen skrev:
Spørgsmålene er "Hvad kunne man ellers havde fået for de penge" og "Havde vi kunne opnå større effekt ved at bruge pengene bedre"

enig. Mener du jeg skrev det modsatte? Læs igen.

Peter Thomsen skrev:
"Det er da utroligt væsentlige spørgsmål."

enig. Mener du jeg skrev det modsatte? Læs igen.

Peter Thomsen skrev:
"Hvis kampagnen kunne havde været 10, 30 eller 50% bedre, så er effekten og din nytteetik jo helt lige meget, for så er der et potentiale der er gået tabt - for offentlige penge."

Du har næsten ret. Du har i hvert fald en pointe. Men du har ikke ret når du siger at nytteetik så er lige meget. Begge effektergælder nemlig. De har begge betydning for hvilken moralsk dom man bør fælde over projektet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lotte Andreasen 18. dec. 2011 - 19.17
 
Wake-up calls opbrugt

Jeg var inde på www.godtdukom.dk i dag d. 18/12 og kan se, at mængden af wake-up calls er opbrugt.

Er der nogen herinde, der ved, om der bliver en offentlig evaluering af kampagnen. Jeg er meget spændt på at se udbyttet af investeringen på 15millioner skattekroner.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Microsoft-dansker gør C#-udviklere klogere med nyt kodeværktøj

Udgivet 23. maj 16.03Opdateret 24. maj 16.08

Rygte: Microsoft lancerer Office til iOS i november

Udgivet 24. maj 15.33Opdateret 24. maj 15.33

Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

Udgivet 24. maj 14.52Opdateret 24. maj 14.53

Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 13.58

Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 15.49

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Om eBinder

eBinder ApS

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. Microsoft-dansker gør C#-udviklere klogere med nyt kodeværktøj

    2 comments.
    Last update 7 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Torben Mogensen
  2. GOTO - programming with the stars (F#)

    10 comments.
    Last update 15 minutter 2 sekunder
    Skrevet af Henrik Schmidt
  3. Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

    6 comments.
    Last update 35 minutter 35 sekunder
    Skrevet af Peter Brodersen
  4. Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

    4 comments.
    Last update 1 time 14 minutter
    Skrevet af Mikkel Kirkgaard Nielsen
  5. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    12 comments.
    Last update 2 timer 11 minutter
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  6. Kynisk it-guru: »Internettet er basalt set noget lort«

    7 comments.
    Last update 2 timer 18 minutter
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  7. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    16 comments.
    Last update 2 timer 28 minutter
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  8. Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

    1 comment.
    Last update 2 timer 39 minutter
    Skrevet af Thue Kristensen

Mere debat »

It-virksomheder

Visma Sirius A/S
|
Humac Pro
|
IT Company
|
CODEWIRE.NET
|
MOC
|
Olsens IT
|
Presswire
|
Planahead
|
Platon
|
Visma
|
Biwise
|
Scanarmor
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300