Netbutik tvinges til at sælge tv for 1.093 kr. - eller give kunde 9.800 kr. i hånden

Netbutik kom ved at fejl til at sætte prisen på et 10.000 kroners fladskærmstv til 1.093 kroner. Nu afgør Forbrugerklagenævnet, at tilbuddet er bindende. Forrykt, mener ejeren af netbutikken.

Netbutikken Olsens IT blev taget på ordet, da en kunde bestilte et fladskærmstv til en pris, der var for god til at være sand.

Det 47-tommer LED-tv fra LG bliver normalt solgt til 10.935 kroner hos Olsens IT. Men ved en fejl stod prisen til 1.093 kroner.

Olsens IT trak tilbuddet tilbage, og sagen endte sidste år i Forbrugerklagenævnet. Nu har Forbrugerklagenævnet truffet en afgørelse, og Olsens IT skal enten betale kunden 9.841 kroner eller levere tv’et til kunden til prisen på 1.093 kroner.

»Det er forrykt. Jeg synes, at tvang er forrykt. Hvis folk skal handle med hinanden, skal det helst være baseret på frivillighed fra begge parter. Det er da det sjoveste,« siger Jørgen Olsen, ejeren af Olsens IT ApS, til Version2.

Netbutik: Kunden handlede i ond tro

Han forsvarer sig med, at prisen var så lav, at kunden handlede i ond tro og udnyttede et ekstraordinært tilbud. Ifølge Olsens IT var prisen så lav i forhold til andre priser i netbutikken og det øvrige marked, at det åbenlyst var en fejl.

Sagen handler om prisen på dette 47" LG-tv model SL9000 med LED-teknologi, Bluetooth og indbygget medieafspiller (Foto: LG.com)

Desuden påpeger Jørgen Olsen, at priserne på siden kun er en opfordring til tilbud og derfor ikke bindende.

Men den køber Forbrugerklagenævnet ikke.

Nævnet afgør, at udbud af varer, som er tilknyttet en betalingsfunktion, betragtes som et bindende tilbud. Med mindre kunden bliver udtrykkeligt gjort opmærksom på, at det kun er en opfordring til tilbud, inden kunden accepterer handlen.

Nu har Jørgen Olsen skrevet på sin netbutik, at priserne ikke er et tilbud, men kun en opfordring til, at kunderne skal gøre tilbud.

»Jeg synes det er nonsens. Det fatter kunderne jo ikke en meter af alligevel,« siger Jørgen Olsen til Version2.

Jørgen Olsen skal nu også betale 8.300 kroner i sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kommentarer (71)

Peter Nilsson

kunden må være i ond tro, der er for stor en forskel, så stor at man måske endda kunne være blevet anklaget for hæleri hvis politiet skulle se på det. det undrer mig at forbrugerklagenævnet giver kunden ret her, hvor går grænsen for hvornår man er i ond eller god tro, det er jo en tiendedel af prisen.

Kenni Lund

Jeg synes at det er godt, at der for en gang skyld er en butik som får et rap over nallerne, når butikkerne gang på gang skilter med åbenlyst "forkerte" priser, med det eneste formål at komme til tops på diverse prisindekseringstjenester, herunder f.eks. edbpriser og pricerunner.

Det sker gang på gang at en forretning "sætter en forkert pris", hvorefter at interessen for det pågældende produkt stiger voldsomt og produktet nu på kort tid bliver blandt de mest populære produkter på edbpriser/hifipriser/etc og dermed havner på forsiden.

Jeg skal ikke kunne sige om der i dette tilfælde er tale om en uheldig slåfejl eller om det er gjort bevist, men ikke desto mindre bør denne afgørelse fra forbrugerstyrelsen give stof til eftertanke, til de forretninger som spekulerer i at opgive forkerte priser.

Tak til forbrugerklagenævnet.

Niels Hansen

På den ene side kan dette virke forrykt, men lad os forestille os forskellige situationer i den lokale Kvickly:

Et tv stod til 1.100,- i tilbudsavisen. Nede i butikken står prismærket dog til 10.100,-. Skal kunden betale fuld pris? Selvfølgelig skal kunden det.

Et tv stod i til 1.100,- på prismærket, kunden får ved kassen at vide at den rigtige pris er 10.100,- Skal kunden betale fuld pris. Tja, det kan diskuteres, men umiddelbart kunne man godt leve med at det var en fejl på prismærket, og at man derfor ikke kan få varen.

Et tv stod til 1.100,- på prismærket, ved kassen betaler kunden de 1.100,- men får så at vide af en medarbejder på parkeringspladsen at vide at prisen var forkert, og at han skal slippe 9.000 ekstra, eller få pengene tilbage. Er det rimeligt?

Jeg synes det ikke.

Problemet er dog at tilbudsavis, prismærke og kasseapparat er én og samme ting i en netbutik, og grænserne udvandes derfor. Og selvfølgelig er de fleste veloplyste forbrugere, der ved hvad ting koster, men et tv til 1.100 kr er vel ikke uhørt (dog ikke af denne model og størrelse, men det kunne vel være et knaldtilbud?)

Havde jeg været kunde, så skal jeg dog gerne indrømme at jeg sagtens kunne se det rimelige i at lade handlen gå tilbage, dog med alle omkostninger betalt af sælger, samt måske et lille gavekort som plaster på såret.

Martin Ipsen Pedersen

Synes det er svært at se noget positivt her:
- Butikken bliver fanget på en trykfejl der er så tydelig at ingen kan være i tvivl eller blive overrasket.
- Kunderne kan fremover ikke regne med priser der ser nogenlunde fornuftige ud også binder butikken - det var hermed et farvel til værdien af prissammenligninger på nettet, for sælger kan altid sige, at ups... det var en fejl, den koster ikke 995, men 1095 - så her var et omhyggeligt nederlag for muligheden for at gennemskue markedet...

hver gang jeg mødet det (det har jeg prøvet nogle gange - tre eller fire?) får jeg lyst til at gå ned i en almindelig butik, for hvis vi alligevel skal til at forhandle om prisen så gør jeg det hellere ansigt til ansigt.

Maciej Szeliga

så vil jeg anbefale at kikke i xxxx* webshop, de har ofte netværksudstyr i 5 cifret (før kommaet) klasse fra Cisco og Juniper stående til 0,10 kr.

*) Jeg nænner ikke at nævne dem ved navn nu, jeg har påpeget det for dem et par gange.

Peter Makholm

Der er lige nogle detaljer som artiklen ikke får med:

Jørgen Olsen har valgt hverken at efterleve afgørelsen eller at gøre indsigelser imod den. Det er en forudsætning for at afgørelsen bliver offentliggjort på denne måde.

Selve forløbet er ikke helt klart beskrevet i offentliggørelsen. Men jeg forstår at varen er blevet annonceret som et ekstraordinært resttilbud. Det kan have indvirkning på hvornår køber vurderes til at være i ond tro.

Spørgsmålet om hvornår aftalen er bindende er basalt set juridiske teknikaliteter der primært handler om små detaljer i formuleringen den normale forbruger ikke har mulighed for at forstå. Så langt er jeg enig med Jørgen Olsen, spørgsmålet er om det så skal komme sælger eller køber til gavn.

Det hvor Jørgen Olsen muligvis begår en fodfejl er i mailen der hæver handlen. Ifølge sagsfremstillingen indeholder denne mail en begrundelse i at varen ikke længere kan skaffes til aftalte pris. Dette er ikke en gyldig grund for den erhvervsdrivende til at hæve en indgået aftale.

Man kan muligvis så argumentere for at forbrugeren med denne begrundelse er i god tro til fortsat at kræve handlen gennemført.

Anders Jensen

Dermed antager jeg at du mener det i orden, at alle skæres over en kam? Lige i dette tilfælde mener jeg nok at Forbrugerklagenævnet tager fortolkningen af regelgrundlaget til nye abstrakte højder.

1/10 af prisen? Hvis ikke det bringer kunden i ond tro, hvor langt skal vi så ned?

Hvis du hopper i Netto og køber en gang spegepølse til 1,39 kr. er du så i tvivl om det er en tastefejl.

Nu antager jeg selvfølgelig at Olsens IT ikke har haft siden plastret til med store tilbudsstjerner, der kunne give kunden indikationer om at dette var et virkelig godt tilbud.

Bortset fra det så har Hr. Olsen ikke sat sig ind i reglerne omkring tilbud og opfordring til at gøre tilbud... han kan mene hvad han vil men det er fast og oplyst praksis at webshops betragtes som butikker der giver tilbud... at han ikke har sørget for at gardere sig må stå for egen regning.... bogstavelig talt.

Jacob Hansen

Konsekvensen af denne sag er bare, at netbutikkerne bygger deres handelssystemet om, så de i stedet sender en "bestillingsbekræftelse", altså en email om, at de har opdaget, at man ønsker at bestille noget, men altså ikke en ordrebekræftelse. Det øger bare omstændighederne for at handle online.

Så er det da godt, at en eller anden tumpe har fået sin selvretfærdighedssans pudset, og fået vristet de 9000 kr ud af hænderne på en handlende, som den handlende så skal skrabe ind fra andre salg, der igen bliver dyrere. Og så kan vi andre slås med "bestillingsbekræftelser" og "ordrebekræftelser" osv i mellemtiden.

Det bliver snart et amerikansk samfund, hvor fornuft og tankevirksomhed er erstattet med stribevis af klagesager og et lovhelvede. Tak for det! :p

Finn Aarup Nielsen

Afgørelsen er en 3-2 i nævnet. Interessant var det at det er tre kvinder der afgør til fordel for kunden, mens en kvinde og en mand afgør til forretningens fordel. Måske følger nævnets medlemmer ikke så meget med i priserne på skærme som den vanlige Version2-læser. Der skrives: "Disse medlemmer har lagt vægt på, at tv’et var annonceret som et restparti, og at markedet for fladskærme er præget af særlige tilbud, hvor ældre modeller ofte bliver solgt til favorable priser".

Jeg selv har heller ingen fornemmelse for skærmpriser i øjeblikket. Den ikke så store fuld HD computer-skærm jeg sidder ved har vist ikke kostet ret meget mere en 100 euro i et tysk supermarked hvis jeg husker ret. Og priserne falder meget har jeg indtryk af.

Min fornemmelse er at der i forbindelse med flypriser kan være en faktor 10 i forskel. Men markedet for flysæder er selvfølgelig anderledes end for fysiske skærme.

Henrik Aa

Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan der kan laves en sag ud af dette her. Mig bekendt siger loven at det er SLÆGER der bestemmer og sætter prisen, og for mig at se vil det sige, at hvis der endnu ikke er modtaget nogen form for betaling af den omtalte vare, så er der ej heller noget problem, ikke nogen sag, og slet ikke nogen ret til indblanding fra det offentlige / retssystemet mv. . JEG ser dette som endnu en ren DUMME bøde ?

Peter Makholm

Der er ikke noget i denne sag der modsiger din ide om at det alene er sælger der bestemmer prisen. Spørgsmålet handler om hvornår køber berettiget kan antage at køber har bestmt sig for en pris og hvornår sælger så er bundet af denne pris.

For der er vel ikke noget ulogisk i at der er et tidspunkt hvorefter at sælger skal holde hvad han har lovet køber?

Men at sælger bestemmer prisen har ingen modsagt. I denne sag har sælger så (ved et uhled) givet udtryk for at han har bestemt sig til en meget lav pris.

Peter D Hansen

3-2-afgørelsen har nok ikke så meget at gøre med kønssammensætningen, men mere at 2 af nævnets medlemmer kommer fra Forbrugerrådet, og 2 fra Dansk Erhverv hhv. Dansk Industri, jvf. Version2's link til afgørelsen. Så er 4 af 5 stemmer nok givet på forhånd i tvivlstilfælde?

Her i øvrigt hvad Dansk Erhverv skriver om fejlagtige prisoplysninger i netbutikker:
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Binder-en-fejlagtig-prisoplysni...

Henrik Aa

Jo Men hvor er aftalen mellem de to. skal der ikke være "håndslag",, har sælger godtaget at køber vil købe ?, eller er det kun envejs aftale.

Martin Kirk

Der plejer da på alle hjemmesider og tilbudsaviser at stå at "der tages forbehold for trykfejl" - har Olsens IT ikke dette på deres site ?

Jeg har oplevet temmelig mange gange på EDBpriser at hardware står til urimelig lave priser - og har lykkedes at bestille nogle et par gange, men ordrene er hver gang blevet ophævet fra sælgers side.

Carsten Hamann

Det er meget vigtigt at det er troværdigt at handle på internettet. Det er den vej detailhandlen er på vej, og der skal således være både troværdighed og tryghed, når man handler på nettet. Angiver du en pris, har du givet et tilbud, og hvis en køber accepterer din pris - så har du solgt - det gælder også OlsenIT. Opdager man en fejl i sin e-butik, må man naturligvis skynde sig at rette den, så ikke der opstår unødigt mange salg med tab til følge. Så er det i og for sig ligegyldigt med alle mulige love og regler - der bør være "god skik" på nettet også, og dermed også ordentlig kundeservice. Så tag nu det tab som en mand Olsen og kom ind i kampen.

Jens Henriksen

Tak Peter - du gør journalistens arbejde!

At kunden automatisk skulle være i ond tro pga. den lave pris er rent nonsens:
- Min kæreste har lige købt en telefon for 300 kr. i en fysisk butik. Det billigste sted jeg ellers kunne finde koster den knap 2.400 kr. - og hun købte ikke et "restsalg" eller et pseudotilbud med subsidier fra et teleselskab der skal "afdrages" bagefter.
- Jeg får jævnligt tilbud på elektronik - også fladskærme, blu-ray osv. - gennem to forskellige indkøbskanaler som kan sammenlignes tilbudsprisen hr. Olsen ikke vil bindes af. Ofte er førpriserne meget kreative; dvs. ikke fra lige før, men nærmere fra produktet blev introduceret to år før. Et tv der angives en førpris på 10.135 på, kan derfor sagtens være handlet til 3.500 ugen før, hvorefter 1.100 for de to sidste på pallen ikke længere er lig med ond tro.

»Det er forrykt. Jeg synes, at tvang er forrykt. Hvis folk skal handle med hinanden, skal det helst være baseret på frivillighed fra begge parter. Det er da det sjoveste,« siger Jørgen Olsen
Det han i virkeligheden siger, er at det skal være frivilligt, om han vil sælge til den annoncerede pris. Det er ren krejlermentalitet der ikke hører hjemme i nethandel. To gange har jeg oplevet andre netbutikker bruge samme trick - fx mail med ny pris da der desværre ikke var flere på lager til annoncerede pris trods grøn lagerstatus da varen blev lagt i kurven. Den ene er siden tvangslukket pga. andre former for svindel.

Apropos jer der sammenligner med dagligvarer, så mærkede vi på mit sommerferiejob (jo vi havde ferier dengang...) dagligt ellers fejlfri varer med fx beskadiget emballage eller kort holdbarhed ned til ekstremt lave priser. Vi løb ikke efter kunderne og krævede flere penge bagefter ;-)

Peter Makholm

Aftalelovens §1:

§ 1. Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.

Så nej, der skal ikke yderligere håndslag til efter der er afgivet et tilbud og den anden part har accepteret tilbuddet.

Det er også derfor at der bliver diskuteret om en given handling fra sælgers side er et tilbud eller en opfordring til at køber afgiver tilbud. Det afgører om sælger elelr køber får det sidste ord inden aftalen er bindende.

Flemming Seerup

Hvis der som angivet har stået, at det er et ekstraordinært resttilbud, vil jeg tro at bordet fanger, men ellers virker det umiddelbart urimeligt, hvis man kan blive holdt fast i indlysende forkerte priser.
Det ville dog være rart at kunne se hvilket grundlag, at kunden har bestilt varen på for at kunne bedømme ud fra disse få fakta.

Peter Makholm

Ofte er førpriserne meget kreative; dvs. ikke fra lige før, men nærmere fra produktet blev introduceret to år før. Et tv der angives en førpris på 10.135 på, kan derfor sagtens være handlet til 3.500 ugen før, hvorefter 1.100 for de to sidste på pallen ikke længere er lig med ond tro.


De sidste par år er der blevet slået meget hårdt ned på kreative før-priser og Forbrugerombudsmandes vejledning i hvordan ordet 'førpris' må bruges er blevet skærpet og uddybet grundigt.

Jeg mener at vejledningen i dag siger at den erhvervsdrivende skal kunen tilbyde at varen har været udbudt til førprisen i mindst to uger umidelbart før tilbuddet. Men jeg er ikke sikker.

Der er dog grænser for hvor effektiv Forbrugerombudsmandens tilsyn med de erhvervsdrivende er på grund af meget begrænsede resurser.

Peter Makholm

Det ville dog være rart at kunne se hvilket grundlag, at kunden har bestilt varen på for at kunne bedømme ud fra disse få fakta.


Problemet er bare at Dansk Erhverv[0] peger på præcedens for at det at forbrugeren kan fremkomme med et sådan bevis kan bruges som argument for at forbrugeren er i ond tro. Efter sigende var der en sag i Højesteret der handelde om at varen var udbudt til 1/3 af normalprisen.

Ligeledes beskriver Dansk Erhverv klart at der er præcedens for at tilbud på 1/10 af normalprisen ikke nødvendigvis giver anledning til 'ond tro'. I den ene sag er de dog ueninge i den anden opfatter jeg at de lidt modstridende erkender en gråzone.

0) http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Binder-en-fejlagtig-prisoplysni... (Tak til Peter D Hansen)

Anders Nielsen

Jeg er lodret uenig i Forbrugerklagenævnets afgørelse i denne sag. Selvfølgelig skal en netbutik ikke risikere at skulle udbetale store summer og måske dreje nøglen om, bare fordi de kommer til at lave en trykfejl, som en lidt for smart kunde udnytter. Men så må de erhvervsdrivende jo bare til at skrive " At placere en ordre hos os svarer til at opfordre til at gøre tilbud.", siden denne formulering åbenbart beskytter dem.

Peter Makholm

Kan du beskrive hvornår i handlen du så mener man bør betragte aftalen for at være indgået?

Jeg mener ikke at forbrugerne er tjent med at de sproglige finurligheder har så stor betydning. Derfor ville det være rart at have en mere klar best practise som den erhvervsdrivende ikke så subtilt kunne ændre.

Der er selvfølgelig tale om en balance mellem den erhvervsdrivendes interesser og forbrugerens interesser. Selvfølgelig skal den erhvervsdrivende kunen beskytte sig selv mod egne fejl, men som forbruger ville jeg nok begrænse min nethandel meget hvis jeg først kunen stole på at aftalen var indgået når sælger engang om 14 dage tager sig sammen til at sende varen.

Men hvad ville en god balance være?

Carsten Stenberg

Hvis en butik har så lidt styr på angivelsen af deres priser, at de kan risikerer at dreje nøglen, så er det måske bedst for både forbrugerne og de banker som skal finansere den type forretning, at de lukker og slukke.

Tænk, hvis vi som systemudviklere valgte, at have så lidt styr på kvaliteten i vores forretning !?

Adam Drejer

Kære Stig Larsen
Prisen for en vare i en butik med - om det er digitale hyldeforkanter eller papirskilte - er den annoncerede pris i det øjeblik du flår varen ned fra hylden.

I det større billede er der forskel fra en pris annonceret på en internetside sammenlignet med en tilbudsavis. De annoncerede priser på nettet kan ændres realtime, mens priserne i en tilbudsavis ikke står til at ændre eller trække tilbage, når først de ligger i folks postkasser. Derfor vurderes disse tilfælde forskelligt, rent juridisk, selvom man kan have ondt af den erhvervsdrivende der må sælge sit TV med tab. Det er imidlertid en del af den risiko der er ved at drive forretning at man risikerer at blive holdt op på de løfter man giver :-)

Jørgen Olsen

Det er meget spændende at læse alle Jeres kommentarer på min sag. Jeg har fulgt sagen som interesserer mig meget siden jeg i morges blev vækket af Version2's journalist som ringede fordi han havde set afgørelsen hos forbrugerstyrelsen. Ja, jeg har nærmest siddet klistret til skærmen.

Grunden til at jeg, indehaver af omtalte internet-butik, ikke har valgt at efterleve afgørelsen er at jeg ikke har eller har haft den fornødne fantasi og indlevelsesevne der skal til, for at tro på at kunden i god tro havde forventet jeg skulle levere den givne vare til den givne pris. At nogle kommentatorer herinde levende kan forestille sig et sådant tilbud gør mig i godt humør, for så er forbrugerstyrelsen måske ikke helt galt på den. Så er det måske ikke så åbenlyst som jeg hidtil har troet, at kunden er i ond tro, og derfor kræver det muligvis et større stykke arbejde fra min side at godtgøre dette, når en evt. retssag bliver aktuel.

Jørgen Larsen

Jeg har som domsmand ved ØL været med i en sag, hvor dommerne mente at vi skulle dømme en midaldrende kvinde for hæleri. Hun havde købt en brugt MacBook igennem dba.dk for 6.000,- kr. Dommerne mente at hun var i ond tro. Hvordan kan en køber være i god tro, at han kan købe et tv til 1/10 af prisen og i en anden statslig retsafgørelse, idømmer straf for en brugt computer til måske 3/4 af en gns. brugtpris er mig en gåde.

Peter Makholm

Jørgen, jeg vil anbefale dig at snakke med en advokat.

Som jeg ser det, så risikerer du en tvangsfuldbyrdelse hvis du fortsat forholder dig passivt. I så fald kan det være at du får ikke mulighed for at godtgøre at Forbrugerklagenævnets afgørelse er forkert. Se retsplejelovens §501 stk. 2:

Stk. 2. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser samt betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, og indsigelser mod indenretlige forlig, som angår rettens virksomhed, jf. § 270, stk. 2, kan ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen.

... men jeg er ikke jurist.

Jørgen Olsen

Hej Makholm.
Mange tak for tippet. Jeg har nu kigget nærmere på den side af sagen igen, og ser ikke den store grund til bekymring. Umiddelbart er muligheden ikke åben eftersom nævnet straks efter afgørelsen blev informeret om at jeg ikke agtede at efterleve den. Således kan der ikke ske tvangsfuldbyrdelse, men "kunden" er nødt til på eget initiativ at indbringe sagen for domstolen.

Det er faktisk en rigtig spændende lov og jeg ser frem til at udforske den yderligere.

Mads Ravn

Jeg synes snart at "ond tro" bliver brugt det øjeblik at folk sætter forkert pris på deres varer og synes det er synd for dem selv.

Hvis folk handler i ond tro ville de så ikke købe 15 af en enhed som de ved er så meget på tilbud, at det rent faktisk er forkert?

Povl Kvols

Der er masser af måder en forretning kan sikre sig mod den slags, hvis de reelt vil! Det er deres eget valg, og med en netbutik, med priser der er fastsat via en computer, er det jo kun endnu lettere at undgå at den slags sker! (man kunne fo andre til at verificere priserne for de sendes ud på nettet, varerne kan tilknyttes varegrupper med minimumpriser, systemet kan tjekke om salgsprisen står i rimeligt forhold til indkøbsprisen etc.)

For mig at se, så handler det slet ikke om god eller ond tro, men om at forretningen vælger ikke at sikre sig mod den slags fejl. Det er altså ikke så svært.

Povl Kvols

Rigtig god pointe, Mads!

Jeg kan slet ikke se, at forretningen skal gøre andet end at betale og komme videre. Et tilbud er et tilbud - Sig undskyld til kunden, kom videre, vis at det er en reel forretning, der står ved sit ord!

Kalle Hansen

Jeg har ikke læst alle kommentarer her, men hvis jeg ser et billigt TV køber jeg det, hvis det er så billigt jeg tror jeg kan spare 9k sammenlignet med "normal prisen" så er TV'et købt på sekunder hvis jeg ellers kan overbevise mig selv om denne netbutik ikke er et scam som det som regel er.
At en eller flere personer bestemmer sig for at være dumme og sælge deres ting til underpris kan ikke være mit problem og det vil det aldrig blive her i danmark.
Han vandt fordi hvis nu retten havde dømt køber pga "ond i sindet" havde sælger kunne kræve 8000kr (17.000kr) af en person som aldrig har ville bruge andet end 1.100kr og personen kunne evt kun have råd til at bruge 1.100kr, skal han straffes for en netbutiks fejl med 8000kr (17.000kr) i bøde for at købe 1 ting i deres butik...lad mig gøre det klart for jer, kommer ALDRIG til at ske, aldrig!
Hvis du ikke kan finde ud af tjekke dit lort inden du poster det så få et job som pædagog eller skraldemand for du er for dum til at være en webadmin, færdig, bum, basta.
Sælger er jo rent til grin, jeg vil tro at han lige har mistet 50% af sine kunder med denne ene dom/nyhed for hvem køber hardware af sådan et kvaj, ikke mig! Og i stedet for bare at udlevere det skide TV (betale for sin fejl) tager han sagen som nu har kostet 17.000 og sikkert flere 100.000kr i tabt omkostning de næste par mdr da butikken stadig køre.

Tag dig sammen Jørgen Olsen, skynd dig at lukke biksen og åben en ny under nyt navn med ny ejer.

Jens Thøgersen

Arbejder til daglig med en større webshop i DK (ComputerSalg.dk).

  • at påstå at det er noget webshops gør bevist for at skabe trafik er håbløst, det eneste den slags fejl giver en seriøs webshop, er en masse sure kunder, dårlig omtale og en masse overarbejde i kundeservice. Man ønsker til enhver tid de rigtige data på shoppen, og det er uanset om det er pris, leveringstid, lagerantal eller andet.

  • Fejlene opstår som regel enten ved en menneske fejl indtastning, eller når en leverandør har lavet en fejl i deres prisfil, og prisen så er autogeneret ud fra denne. Og selv om man forsøger med alverdens algoritmer der checker sandsynligheden af prisen, så slipper der bare fejl igennem.

  • Alle seriøse webshops har forbehold for prisfejl i deres betingelser, og ydermere er det også et fremhævet element i bestillingsfasen, denne modus er godkendt af e-handelsfonden.

  • Hvad hvis 1000 kunder havde benyttet sig af tilbuddet, hvilket ikke ville være usansynligt hvis fejl prisen blev publiceret på f.eks. edbpriser.dk, skulle webshoppen så tabe 1000x 4000kr i det her tilfælde? - der må jo også være rimelighed i tingene, skal et godt drevet firma gå konkurs fordi en enkelt medarbejde laver en "lille" fejl?

@Kalle Hansen, kunden kan jo ikke blive dømt til at betale! Det eneste der kunne ske var at handlen blev annulleret.

Per Hansen

Grunden til at jeg, indehaver af omtalte internet-butik, ikke har valgt at efterleve afgørelsen

  1. Hvis du udtrykkeligt har skrevet, at det var et ekstra godt tilbud, så kan kunden sagtens være i god tro

  2. Dette er jo også hvad klagenævnet er kommet frem til, selvom du ikke vil acceptere afgørelsen

  3. Ved at nægte at efterleve afgørelsen sætter du væsentlig mere overstyr i goodwill og tiltro til din webshop, end hvad du taber på handlen

Michael Mortensen

Nu har jeg selv handlet med Olsen IT, og jeg kan kun fraråde handel med førnævnte. De specs. forretningen havde oplyst på daværende produkter passede ikke overens med virkeligheden. Hr. Olsen ville desværre ikke tage varerne retur - trods overvældende dokumentation fra min side. Da det samlede beløb var på under 500 DKK gad jeg ikke gøre mere ud af det - ikke andet end fremadrettet agere vagthund når hans firma bliver nævnt.

Relation til denne artikel? Olsen IT kan ikke betragtes som værende en ansvarlig endsige seriøs leverandør.

Per Hansen

Hvis man læser på Trustpilot, må man give dig ret. Ikke et sted jeg ville ønske at handle.
Selvom mange åbenbart får deres varer hurtigt, går det åbenbart helt galt hvis man skal have service eller kontakt.

Jeg får 1 stjerne for først at sende efter 4 dage... som kunde får du ligeledes 1 stjerne for at være ubehagelig at tale med. En sur og bitter gammel mand.

Jens Madsen

Normalt er det ikke et problem. Butikkerne kan godt sætte priser på, der ikke svarer til de aktuelle, og behøver ikke at sælge varen, til den pågældende pris. De kan f.eks. forklare, at den pågældende vare ikke er på lager, udgået osv. Og hvis de har opkrævet beløbet, så undlader de bare at hæve det, fra personens konto. Pengene hæves først via betalingssystemet, når varen er afsendt. Hvis Olsen IT har hævet pengene fra kundens konto, så er varen afsendt, og de har selvfølgeligt accepteret handlen. Så kan de ikke komme bagefter, og kræve mere af kunden, eller at kunden sender varen retur. Det er logik for burhøns. De må lade være at hæve pengene fra kundens konto - og naturligvis, ikke sende varen. Så er der ingen problem.

Dengang hvor harddiskene steg til x10, så de fleste butikker havde forkerte oplysninger, så skete ofte fejl. Butikkerne kunne naturligvis ikke sende harddiskene til 1/10 af prisen, og kunderne fik bare at vide, at varen ikke var på lager, og at kunden måtte forvente, at varen vil stige i pris, hvis den skulle bestilles hjem. Naturligvis hævede butikkerne ikke beløbet først, og så fortalte kunden bagefter, at de ikke kunne få varen... Pengene hæves først, når handlen er accepteret, og varen afsendt. Det står i forbrugerlovene.

Jens Madsen

Kenni Lund skrev: "Jeg synes at det er godt, at der for en gang skyld er en butik som får et rap over nallerne, når butikkerne gang på gang skilter med åbenlyst "forkerte" priser, med det eneste formål at komme til tops på diverse prisindekseringstjenester, herunder f.eks. edbpriser og pricerunner."

Det er ikke kun skiltet med forkert pris, da der altid tages forbehold for, at varer kan være udsolgt. Jeg går ud fra, at det i det pågældende tilfælde, ligger et krav bevis på, at TV'et faktisk er købt - og at det ikke er alle andre mulige, der har købt TV'et. For at TV'et er købt, så skal butikken naturligvis have accepteret handlen. Det sker helt automatisk, idet de trækker pengene fra kundens konto. Nogle butikker ser stort på loven, og hæver pengene, før at varene faktisk afsendes. Så tager de denne risiko.

Hvis der er f.eks. en kontrakt, der er underskrevet af butikken, så kan den også være en bekræftelse på handlen - og så er den naturligvis også bindende.

Men i almindelighed, kan enhver butik altid sende et brev til kunden om, at den pågældende vare er udgået. Så skal man naturligvis ikke begynde at sende faktura mv. der bekræfter handlen, eller andet der kan bruges af kunden, som dokumentation for, at handlen er gjort. At "klikke" på en vare på en netbutik, og give tilsagn om betaling med betalingssystemet, er ikke nok, for at en handel indgås. Først på det tidspunkt, at varen er afsendt, og pengene hæves fra kundens konto, er handlen indgået. Eller, hvis kunden får anden dokumentation for handlen, f.eks. kontrakt, eller en faktura er normalt også nok, da handlen er indgået, når der udskrives en faktura - uanset om kunden har betalt, eller ikke betalt den pågældende faktura. Til gengæld, er det kundens pligt, at betale fakturaen, typisk indenfor et vist antal dage. Men handlen er indgået, bindende, og kunden skal kun betale beløbet på fakturaen. En ordrebekræftelse, er til gengæld ikke en bindende aftale. Her kan prisen ændres, eller varen udgå.

Problemet tror jeg er Jørgen Olsen. Han kender ikke loven.

Jens Madsen

Hvis virksomheder vil reklamere med ekstremt billige tilbud, så kan de eventuelt sælge deffekte varer. Ifølge forbrugerloven, er de forpligtet til, at:
1: Enten reparere varen
2: Eller erstatte varen, med en ny fungerende vare
3: Eller, at give kunden det betalte beløb retur!

Butikken kan altså vælge 3, og vil her kun skulle returnere den faktiske betalte pris. Dog skal butikken også betale udgifterne til fragt. Stort set, er det detfor omkostningsfrit for butikkerne, at anvende deffekte varer til slagtilbud. Specielt i Bilka, har jeg været udsat for dette flere gange - dog får de normalt varen repareret, så den fungerer, hvis kunden foretrækker det, og tilbudende er derfor ikke fup - men det nemt tage op til et halvt år at få repareret, med flere returneringer osv. Hvis kunden derimod kunden vil have pengene, så får de dem naturligvis retur straks uden problemer. Og det deffekte apparat, går direkte tilbage på hylden, og sættes lidt længere ned i pris.

Jens Madsen

"Konsekvensen af denne sag er bare, at netbutikkerne bygger deres handelssystemet om, så de i stedet sender en "bestillingsbekræftelse", altså en email om, at de har opdaget, at man ønsker at bestille noget, men altså ikke en ordrebekræftelse. Det øger bare omstændighederne for at handle online."

Jeg mener ikke, at en ordrebekræftelse er andet end en bestillingsbekræftelse. Hammeren falder, på det tidspunkt, at der sendes en faktura. Fakturaen er det samme som bekræftelse på handlens indgåelse. Hvis virksomheden hæver pengene fra kundens konto, er det også en bekræftelse på handlens indgåelse, og pengene må først hæves, når varen afsendes.

I det pågældende tilfælde, står at det er tale om "rest tilbud". Kunden må derfor, have en rimelig dokumentation for, at være vedkommende som har "købt" produktet. En ordrebekræftelse, eller bestillingsbekræftelse, sendes normalt automatisk, og kan ikke betragtes som dokumentation. Faktura betragtes som dokumentation. De fleste E-Handels mærkede butikker, sender ordrebekræftelser automatisk, og det er ikke et krav, at der tjekkes for, om varen er på lager, eller kan sendes til den pågældende pris. Ordrebekræftelsen, er kun en bekræftelse på, at kunden har afgivet ordren. Ikke på nogen handel. Og den kan ikke bruges til noget. Ellers skal E-handels reglerne laves om, hvis at ordrebekræftelse skal fungere som faktura.

Med mindre, at der er en faktura, kontrakt, eller anden bindende aftale, eller at butikken har givet ordre til banken om at hæve pengene - så er der ikke nogen handel. Mener forbrugerstyrelsen noget andet, kan det medføre at alle netbutikkers systemer skal ændres, herunder alle netbutikker der har E-handelsmærke.

Jeg tror derfor ikke på, at afgørelsen er gjort alene på grund af en ordrebekræftelse, som er afsendt automatisk. Manden må have sendt en faktura, eller noget der kunne misforstås som faktura eller kontrakt, eller hævet pengene fysisk fra kundens konto.

Per Hansen

Netop den sidste del lyder det iflg. Trustpilot at det er kotume for Olsen It at hæve pengene med det samme, men så fanger bordet netop også, uanset om han ønsker det eller ej

Kristian Larsen

Bilkas netbutik kr. 4.999


Det er muligvis korrekt - men afgørelsen er fra 30 november 2011, og jeg formoder behandlingstiden har været ca. 1 måned, og dertil skal så lægges ca. den måned hvor køber har prøvet at bestille tv'et, dialog med forhandler osv. så det er ikke urealistisk vi taler august/september da dette er sket.

Det vil mao. sige at den typiske pris er faldet ca. 50% på ca. ½ år - og det er derfor sælger med en vis ret kan mene der er tale om ond tro.

Jeg vil i øvrigt også mene at præcis den her slags sager har brug for mere præcedens ved domstolene som forbrugerklageankenævnet så må rette sig efter - og det er vel netop ved 2/3 afgørelser at det giver mening, da forbrugerklagenævnet netop er personer udpeget med visse interesser.

Jens Madsen

Artiklen skriver:

"IT skal enten betale kunden 9.841 kroner eller levere tv’et til kunden til prisen på 1.093 kroner."

Heraf fremgår klart, at ejeren har hævet pengene med det samme. Udover det er ulovligt, da man først må hæve pengene, når varen er afsendt, så bekræfter det naturligvis også handlen.

Det svarer til, at du går ud med en vare af butikken, efter du har betalt, og at ejeren så står på parkeringspladsen, for at kræve ekstra - du kan da godt se, at den vare du købte, kostede for lidt.

Det kan man ikke. Måske burde han politianmeldes udover at betale omkostninger til retsag, fjernsynet osv.

Jonathan Schwabe

Jeg har selv haft en sag hos forbrugerklagenævnet vedrørende en prisfejl og selvom vi kun på det tidspunkt sendte en bestillingbekrætelse, hvori der står det med "opfordring til at gøre tilbud mm", men lige meget hvad, så var det bindenden så snart kunden havde proppet en vare i kurven.
Vi er så bagefter blevet rådet af ehandelsonfden til og sende en mail med overskriften "Vi har modtaget din bestilling – hvad så nu?" med indholdet "Vi har nu modtaget din bestilling. Vi tjekker nu om varerne er på lager, og derefter sender vi dig en ordrebekræftelse.

Aftalen er først bindende når vi har sendt dig en bekræftelse.

Vi behandler og bekræfter normalt bestillinger indenfor 1-3 timer i hverdagen " og en oversigt af det kunden vil købe neden under.

Dette skulle kunne sikre os.

Jens Madsen

Hvis du ikke hæver pengene på kundens konto, tror jeg ikke du får problemer. Som det fremgår af artiklen, så er pengene blevet hævet, i det pågældende tilfælde, og dermed har sælgeren indirekte godkendt handlen. Sælger må ikke hæve pengene, før at varen fysisk er hentet fra lager, og afsendt. Og dermed er handlen naturligvis også indgået.

Det er ikke bindende at proppe en vare i kurven. Det kan det aldrigt blive. Først, når den betales, er det bindende. Og det sker først, når du hæver pengene fra kundens konto. Hvis pengene hæves lidt for automatisk, så er vigtigt, at du som sælger får stoppet dette, før at kunden betaler for en vare, som ikke er afsendt, eller som ikke er sat til salg, til den pågældende pris.

Normalt skriver butikkerne en række fraskrivelser for en sikkerhedsskyld, f.eks. at der tages forbehold for prisændringer, at varerne ikke er på lager, osv.

Som sælger bliver du uden tvivl udsat for bunker af "tomme trusler" fra kunder. Men selv i et oplagt tilfælde som her, hvor pengene (ulovligt) er hentet fra kundens konto, og at sælgeren også burde stævnes for svindel, så har afgørelsen været næsten til sælgers fordel, med kun en stemme i overtal til kunden.

Jonathan Schwabe

Jeg fandt denne mail fra e-handelsfonden, da jeg havde prisfejlen:

"Vi har modtaget nedenstående henvendelse fra en forbruger vedr. en prisfejl samt annullering af ordre. I har annulleret en ordre fra en kunde, med den begrundelse at der foreligger en prisfejl. Derefter fortæller i ham at der er sket en prisfejl og at I tager forbehold for dette på jeres hjemmeside. Derefter sletter i ordren med den begrundelse at i kun har sendt en bestillingsbekræftelse og ikke en ordrebekræftelse til kunden.

Prisfejl er altid en problematisk størrelse, butikken har som regel altid ansvaret herfor, også selvom i tager forbehold . Altså uanset om i sender en bestillingsbekræftelse ud og i skriver i jeres betingelser at i tager forbehold for prisfejl så er praksis på området at uanset hvad, så er der indgået en bindende aftale med forbrugeren når denne har lagt varen i kurven. Derfor skal I sende varen til kunden til prisen.

I kan læse nærme om dette på

http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Nyheder-fra-FO/Pressemeddelelser/For...

"

Jens Madsen

Ja, lovene er en svær ting. Idag tvinges forretningsdrivende til ansvarsfraskrivelser og alle mulige andre fraskrivelser, selv i tilfælde, hvor det ikke burde være gjort. Så selvom reglerne, måske skulle være til kundens fordel - så ender det ofte med, at være til forretningerne (og specielt svindleres) fordel, fordi det hele drukner i ansvarsfraskrivelser og forbehold af enhver karakter. Samtidigt, søges ethvert problem placeret hos kunden, således det i sidste ende, bliver kunden der får problemet. Det er katastrofalt, at lovene gør så meget for at beskytte kunden, at det i sidste ende, går ud over også ærlige kunder.

Jens Madsen

Da jeg læste artiklen første gang, var det mit indtryk at betalingen var gennemført, og pengene overført. En ny gennemlæsning af artiklen viser, at dette ikke står nævnt.

Jeg beklager, at jeg i første omgang misforstod artiklen.

Jens Madsen

Jeg har svært ved at forstå resultatet af afgørelsen. Der fremlægger ikke nogen manuel bekræftelse af ordren, og det er her tale om, at man lader robotter bekræfte ordren automatisk. Jeg mener ikke at dette muligt. En robot, eller en computer, kan ikke underskrive for dig eller din virksomhed. Det er korrekt, at man skal angive priserne korrekt på hjemmesiden og i butikken, og er der fejl, kan man få bøde for det. Men det har ikke noget med sagen at gøre. Som jeg ser det, så accepteres åbentbart at robotter, computere, og andet automatik, kan underskrive på butikkens vegne, og dette kan naturligvis på ingen måde, betragtes som en bindende aftale. Computere kan ikke indgå aftaler.

Her er man gået for vidt - og jeg mener ikke, at vores lovgivning på nogen måde, er baseret på, at aftaler sædvanligvis indgås automatisk af computere. Det vil være en stor risiko, at tillade computere gør dette, da computerenes sikkerhed, ikke er på et tilstrækkeligt niveau, til at det er muligt. Som eksempel, kan software være årsag til, at computeren en sjælden gang giver forkerte indformationer, f.eks. mangler et ciffer. Uanset, om det er softwarefejl der er årsag, eller en decideret indtastningsfejl fra en programmørs side, eller fra virksomheden, så har jeg meget svært ved at se, hvordan dette skal kunne danne grundlag for en aftale. Som jeg ser det, kræver en aftale, en mundtlig eller skriftlig samtykke fra begge parter. At en computer "bekræfter" at den har modtaget noget i dens mave, er ikke en bekræftelse af en aftale.

Hvis man hævder dette fra forbrugerstyrelsen går man for vidt. Mange sider, er e-handelsmærket, og sender en automatisk ordrebekræftelse til kunden. Jeg har svært ved at begribe, at det er en lovlig fremgangsmåde, hvis det automatisk medfører, at butikken indgår en aftale.

Ulrik Moe

Vi er nogle erhvervsdrivende som knokler røven ud af bukserne for at drive virksomhed i Danmark, jeg ved godt at mange af jer omgående tror at det er en dans på roser, men det er det ikke. Havde der været tale om El-giganten eller en anden milliard-koncern, så havde jeg ikke gidet skrive dette indlæg, men det er til at brække sig over at nogle rent faktisk synes at Olsens IT skal tvinges til at sælge en vare til en grådig køber som kender sine "rettigheder" og vel og mærke tjener ekstremt på handlen. Hav lidt respekt for os selvstændige som arbejder 60-70 timer om ugen for at tjene til dagen og vejen - vi er ikke alle mange millionærer og jeg tvivler på at Olsen har en ferrari holdende i indkørslen.

Jens Madsen

Nu er det jo ikke befolkningen som er problemet. I det pågældende tilfælde må det være uvidenhed blandt dem der laver lovene, embedsmændende, og måske forbrugerstyrelsen, når de "tror", at man kan lade computere indgå aftaler. Det går nok ikke længe, før computerne også får stemmeret.

Når det drejer sig om computere, er det meget sjovt computerne som gør fejlen. Ikke programmørene. Programmørene er ikke ansvarlige for computerens handling. Indenfor næsten alt andet, er det den som anvender, eller programmerer udstyret, som er ansvarlig. Sætter en bombemand timeren til 1 time, så er han ansvarlig for bomben og eksplosionen. Gør en programmør det samme, så er det computeren der er eksploderet, og computeren som er ansvarlig. Politikkerne mangler totalt forståelse for computerteknologi, og for at begribe, at en computer ikke kan gøres ansvarlig for dens handlinger, og derfor hellerikke må begå handlinger, hvor den skal tage et ansvar. Hvis en automatisk bekræftelse, skulle være som at indgå en aftale, så vil den efter min opfattelse være direkte ulovlig. Og ikke noget, som e-handelsfonden, eller andre kan eller må godkende.

Jens Madsen

Jeg har aldrig sagt, at en transaktion ikke kan være juridisk gyldig. Kunden giver sin accept, ved at anvende pinkode osv. og godkender derfor transaktionen. Men jeg mener også, at det kræver særligt godkendt software.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan at bindende aftaler skal indgås af en computer. Og enda uden ejerens navn, underskrift, eller anden former for tilsagn. Ejeren taster ingen pinkode, eller anden bekræftelseskoder.

Loven er en underlig ting, og f.eks. ved benzinstationer, giver kunden "tilsagn" til at maskinen kan hæve et vilkårligt beløb. Prisen på maskinen, er måske frosset fast, og angivet forkert. Vi skal altid forvente, at computere og teknik kan fejle, og derfor kan det jo ikke begå en bindnede aftale. Hvis ejeren tillader, at maskinen hælder benzin på, så mener jeg, at enhver fejl, må være på tankstationens regning og risiko. På den anden side, virker det også urimeligt, at kunden kan komme og forlange et halvt år senere, at få benzin til en "aftalt pris", fordi den har stået på et fastfrosset display, eller et display hvor sidste ciffer har været ude af drift eller forsvundet i bytejunglen.

Ved en nethandelsbutik, hvor der ikke er overført penge, mener jeg ikke, at der er en aftale. Ejeren har ikke indgået nogen bindende aftale. Først på det tidspunkt, hvor ordren ekspedieres af et menneske, kan man sige, at virksomheden - eller en ansat hos virksomheden som må indgå aftaler - har indgået en reel aftale.

Hvis ejeren direkte har underskrevet på, at computeren er "ansat" og har fået myndighed, til at indgå aftaler, på virksomhedens vejne, så kan jeg da ikke udelukkes, at det er muligt. Men har ejeren underskrevet ved købet af softwaren, at computeren har lov til at indgå aftaler på virksomhedens vejne? Jeg mener det ikke. Og sikkerhedsmæssigt burde det ikke kunne tillades, med mindre softwaren opfylder helt særlige sikkerhedskrav. Computerens software, og dens sikkerhedskrav, er sædvanligvis på et niveau, hvor den ikke kan betragtes som en myndig. Ellers skal softwaren særligt godkendes, og så tager dem der godkender softwaren (og hardwaren), ansvaret for, at computeren ikke laver fejl, på samme måde, som hvis den er ansat.

Hvorfor ikke give computeren stemmeret?

Jeg mener, at loven er helt ud i det tåbelige, hvis man tillader computeren indgår aftaler, på linie med en myndig person, og endog uden nogen myndig, har tilkendegivet, at de står inde for de aftaler som computeren og dens software indgår, uden ejerens medvirken.

Flemming Seerup

uden ejerens medvirken

Det er jo hele ideen med en webshop. At folk kan bestille de varer, som de ønsker, uden ejerens medvirken.
Ejeren har sat sin webshop op, på vilkår som HAN har valgt og forhåbenligt står inde for.
Det er ejeren som har valgt den software som benyttes på webshoppen, og ikke noget "computeren" selv har installeret.
Hvis man ikke stoler på at computeren gør det som man har bedt den om, bør man ikke have en webshop, men etablere en god gammeldags kundevendt forretning, hvor det er ejeren som selv står i butikken.
Men selv i den situation, skal han sælge varer til kunden, til den pris han har angivet på sine pris-skilte/annoncer, medmindre det er en indlysende forkert pris.

Finn Aarup Nielsen

@Jens Madsen: "Computere kan ikke indgå aftaler."

Sikke en besynderlig måde at stille det op på. Der er et menneske bag der har sat computeren op. Når jeg køber en flybillet på Internettet er der vel ingen mennesker direkte indblandet i handlen fra sælgers side. Mange aktiehandler foretages algoritmisk. Læs denne side:

http://en.wikipedia.org/wiki/Algorithmic_trading

Man må vel formode at hvis en aktiehandler eller en programmør til disse systemer laver en kommafejl, så er det bare ærgeligt. Massevis af handler foregår med computersystemer som har "prokura", ikke bare til aktier og flybilletter, men til biografbilletter, koncerter, togrejser (rejsekort, uha), den MP3-fil jeg købte i forgårs, osv. Jeg gætter på at store Internethandler som Amazon har automatiseret indpakning og afsendelse for standardvarer og der stort set ikke er medarbejdere hos sælger som er involveret i den individuelle handel.

Povl Kvols

Reglerne er ret enkle: Når man giver et tilbud, så er tilbudet bindende!

Konsekvenserne ved at tilbud ikke skulle være bindende ville være langt værre for alle parter!

Dertil kommer, at når en forretning kommer til at sælge en vare til 1100 kr i stedet for 11000 kr, så er det altså reelt ikke et tab på 9900 kr: Forretninger ganger typisk deres indkøbspris med 3-5 for at dække løn, lokaler, IT, markedsføring og nåhja: fejl!

Tabet kan derimod let blive langt større for Olsens IT hvis de ikke efterlever forbrugerstyrelsen, og sørger for hurtigst muligt at få lukket sagen på en pæn måde overfor kunden.

Jeg har ikke ondt af, at forretninger tjener penge. Jeg håber faktisk at de gode og hæderlige forretninger tjener penge, så de kan blive i branchen. Men det surmuleri og bortforklaringer vi hører fra Olsens IT er simpelthen decideret pinagtigt at høre på! Luk sagen på en god måde, og brug sagen til at få noget positiv omtale i stedet. Sagen kunne være det billigste reklame Olsens IT kunne have fået! Men hvis det i øvrigt er vigtigt at undgå den slags fremover, så få lavet nogle foranstaltninger så den slags fejl undgåes!

Det er slet ikke så svært!

Jens Thøgersen

Det er tydeligt at du intet kendskab har til avancer i IT-Branchen, typisk har en webshop der handler med elektronik/hardware mellem 1 & 3% i avance når alt er betalt. Så dit postulat om en avance på 300-500% er jo helt ude i skoven.

"Reglerne er ret enkle: Når man giver et tilbud, så er tilbudet bindende!"
Så simpelt er det vist ikke helst når vi snakker online tilbud, det er noget andet i den fysiske verden, hvor det måske godt kan sættes op på den måde.

Martin Frandsen

Til alle de uvidende som er "uenige i afgørelsen," fordi "en butik skal have lov at lave slåfejl." well... som det også er nævnt i tråeden, så er der firmaer som udnytter dette groft. Det skal der sættes en stopper for og det sker kun hvis prisen man skilter med er bindende.

og til kvikly-argumentet kan man kun sige, at nvænet har lagt vægt på at prisen ikke var et tilbud, det var en listepris på et online bestillings og betalingsystem - ikke en tilbudsavis uden WLAN.

Den her slags prisfusk forgår hver eneste dag, ikke kun online. Man kan med fordel se de tre største fødevare-kæder efter og opdage at visse butikker systematisk skilter forkert og håber kunderne ikke tjekker bonen.

Hvis man skriver at en Fem meter høj, gul plastik-ko koster 500,- OG har ladet kunden tjekke ud via en digital kasse, så er reglerne klare.

Jeg har ingen sympati for taberen i sagen fordi hans advokat ikke formåede at sandsynliggøre at kunden havde handlet i ond tro - altså at han udnyttede en åbenlys fejl.

Moralen er, at de handlende ALTID skal kontrollere deres priser, bon'er, skilte, digitale kasser, interne kataloger og reklametryksager. Gør de ikke det, så kan det blive dyrt. Enten fordi kunder går forgæves og får et forkert indtryk af virksomhedens brand, eller fordi man tvinges ind i en handel man aldrig ville have indgået hvis man havde beholdt sin kasselinje i stedet for at lave en webshop med affald fra slavefabrikker.

Hvis de handlende vil undgå disse problemer fremover så kan de skride fra nettet, købe lokaler og lave en gammeldags butik - end of discussion.

Morten Rasmussen

Peter Makholm sagde:

Problemet er bare at Dansk Erhverv[0] peger på præcedens for at det at forbrugeren kan fremkomme med et sådan bevis kan bruges som argument for at forbrugeren er i ond tro. Efter sigende var der en sag i Højesteret der handelde om at varen var udbudt til 1/3 af normalprisen.

Ligeledes beskriver Dansk Erhverv klart at der er præcedens for at tilbud på 1/10 af normalprisen ikke nødvendigvis giver anledning til 'ond tro'. I den ene sag er de dog ueninge i den anden opfatter jeg at de lidt modstridende erkender en gråzone.

Den dom fra Højesteret, som Dansk Erhverv formentlig henviser til er den dom som blandt jurister ofte omtales som "Fona-dommen".

Det var nogle jurastuderende som efter lukketid i en radio/tv-forretning så et tilbud på to fjernsyn i et udstillingsvindue, hvor prisen alene var angivet som en 1/3 af normalprisen. Normalprisen kunne man se på de 3 andre fjernsyn af samme type som var mærket korrekt i samme vindue.

For at sikre sig dokumentation for tilbuddet havde en af dem skyndt sig ned og fotograferet forretningsvinduet så man kunne dokumentere den udbudte pris.

Højesteret bemærkede, at:

"Det må lægges til grund, at anbringelsen af prisskiltet med angivelse af en kontantpris på 1.695 kr. oven på de tre udstillede fabriksnye fjernsynsapparater skyldtes en fejl, og at to tilsvarende apparater var udstillet i vinduet til en »tilbudspris« af 5.421 kr. Det må for de indstævnte have stået som en nærliggende mulighed, at angivelsen - uden særlig fremhævelse - af den usædvanlig lave pris for de tre apparater skyldtes en fejl. At de har haft en mistanke herom, bestyrkes da også ved deres optræden, herunder navnlig fotograferingen af vinduet. Herefter findes de indstævnte, som straks ved indstævnte Rabuchins henvendelse i forretningen blev gjort bekendt med fejlen, ikke at kunne støtte ret på prisangivelsen, jfr. aftalelovens § 32."

Selvom prisdifferencen i forhold til normalprisen ikke var overvældende agerede de studerende på en måde som klart indikerede, at de var i ond tro.

Problemet er for Olsen IT's vedkommende, at varen angiveligt var annonceret som et restparti, hvilket giver forbrugeren en formodning for, at prisen er væsentlig under den sædvanlige pris. Det har formentlig heller ikke hjulpet på velvilligheden hos Forbrugerklagenævnet, at man fra Olsen IT's vedkommende ikke første omgang forklarede, at der var tale om en fejl, men istedet undskyldte sig med, at varen ikke længere kunne fremskaffes.

Jeg synes dog, at afgørelsen er meget hård og tvivlsom. Selvom der som bemærket af flertallet i Forbrugerklagenævnet ofte er særlige tilbud vedrørende ældre modeller er prisen så uforholdsmæssig lav, at forbrugeren må have indset eller burde have indset det. Jeg kunne forstå det, hvis det havde været 47" billedrørs-tv (hvis sådan et overhoved er blev lavet).

Jeg synes endvidere ikke, at flertallets begrundelse er særlig overbevisende:

"Uanset at den oplyste pris må have forekommet usædvanlig lav, mener disse medlemmer ikke, at Olsens it ApS har løftet sin bevisbyrde for, at forbrugeren med sikkerhed skulle være i ond tro." (min fremhævelse)

Den centrale bestemmelse er aftalelovens § 32, stk. 1:

"Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse." (min fremhævelse)

I henhold til aftalelovens § 32, stk. 1, Olsen IT behøver således ikke at løfte bevisbyrden for, at forbrugeren med sikkerhed skulle være i ond tro, men alene løfte bevisbyrden for, at forbrugeren burde have indset, at der forelå en fejltagelse.

Jeg kan derfor godt forstå, at Jørgen Olsen ønsker afgørelsen prøvet ved domstolene. Under hensyn til sagsgenstandens begrænsede størrelse vil omkostningerne ved en byretssag formentlig også være til at overskue, særligt hvis han vælger at føre den selv.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Den balancerede borgerservicemedarbejder

Hvornår: Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. Efter aftale

Webinar: Word - Få styr på korrekturlæsningen

Hvornår: 2015-10-30 Hvor: Efter aftale Pris: kr. 990.00

DS/EN 60204 el på maskiner - kom godt i gang

Hvornår: 2015-10-28 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 1650.00

Effektiv Service og Kommunikation

Hvornår: 2015-08-24 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 8900.00

Praksis - Videnskabsteori og metode

Hvornår: 2016-01-18 Hvor: Østjylland Pris: kr. 10800.00