Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (5)
Emner

Advarsel fra IDC mod kun en dokumentstandard

Spørgsmålet om åbne standarder i det offentlige skal ikke være et enten-eller mellem Microsofts Open XML og alternativet OpenDoucument, mener IDC-direktør Per Andersen.

Af Kristoffer S. Madsen Fredag, 24. november 2006 - 9:51

Folketingets beslutningen om at indføre åbne standarder i det offentlige fra 2008 skal ikke udvikle sig til et spørgsmål om standarden for dokumenter skal være Microsofts Open XML eller alternativet OpenDoucument.

Det mener administrerende direktør i analysehuset IDC, Per Andersen, der sender en advarsel til den offentlige sektor i Danmark om ikke at forsøge at vælge én vinder i krigen om dokumentformater.

»Historien har vist, at den offentlige sektor ikke kan diktere standarder i markedet«, siger Per Andersen i en pressemeddelelse.

»Man bør derfor have en flerstrenget strategi i den offentlige sektor, og hvis der skal være en vinder, må markedet afgøre, hvilken det skal være,« siger han.

IDC har ifølge Per Andersen vurderet dokumentstandarderne og mener, at de begge kommer til at spille en rolle i markedet.

Ifølge IDC vil Microsofts Open XML primært appellere til den del af markedet, der har fokus på fuld understøttelse af Microsofts dominerende kontorpakke Office og de mange tidligere dokumenter skabt i kontorpakken.

OpenDocument vil derimod ifølge IDC primært appellere til den del af markedet, der har en politisk agenda om demokratisk åbenhed, idet formatet ifølge IDC generelt betragtes som mere åbent end Open XML fra Microsoft.

Send Tweet
Udskriv

Kommentarer (5)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Adam Tulinius 24. nov. 2006 - 10.31
 
Hvorfor ikke vælge det mest åbne så?

Når gutten direkte siger at OpenDocument er mest åbent, burde der ikke være nogen tvivl om hvorfor det ville være bedst at tvinge det offentlige til at benytte OpenDocument, i stedet for MS' Open XML.

For hvis det ene er mere frit end det andet, som han jo siger (og jeg desuden er helt enig i), så kommer man jo ikke uden om at Open XML ikke er brugbart for en bestemt gruppe mennesker... Han kunne i virkeligheden lige så godt have opfordret til at folk fortsatte med at bruge .doc.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders H 24. nov. 2006 - 11.08
 
Modstrid?

Er dette "OpenDocument vil derimod ifølge IDC primært appellere til den del af markedet, der har en politisk agenda om demokratisk åbenhed, idet formatet ifølge IDC generelt betragtes som mere åbent end Open XML fra Microsoft." ikke i modstrid med "Nordiske virksomheder opfatter ikke det ene dokumentformat som mere åbent end det andet i den verserende krig om fremtidens dokumentformat, viser en analyse fra IDC Nordic." fra http://www.version2.dk/artikel/640 ?

Jeg forstår ikke artiklen. Har der nogensinde været noget eksempel på at to standarder, der forsøgte at løse samme problem, har kunnet eksistere samtidigt og at det har været en fordel for kunderne? Jeg kan heller ikke se, at der bliver fremført noget argument det. Det virker mere som om de konkludere at det er en sørgelig realitet at virksomheder vil tænke kortsigtet og vælge Microsofts nye format (at det skulle være mere kompatibelt med ældre Word-formater er naturligvis forkert), mens det offentlige vil vælge OpenDocument.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 24. nov. 2006 - 11.16
 
Googling.

Jeg vil anbefale at man prøver at Google lidt på Per Andersen, og især finder lidt ældre galp frem, så vil man (måske) få en forståelse for baggrunden.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Karsten Nyblad 24. nov. 2006 - 11.19
 
Arkivering

Det offfentlige burde også kigge på, hvad der dur til arkivering. Det offentlige har behov for at kunne finde 10-20-30 år gamle sager frem, ja historikerne vil sikkert gerne kunne finde 1000år gamle dokumenter frem. Så hjælper det ikke med et format, der ikke 100% åbent, og mon ikke tiden er kommet til at gemme dokumenter digitalt?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Dam 24. nov. 2006 - 23.06
 
Sikkerhed for læsning?!?!?

Som bruger af Word gennem små 10 år på min tidligere arbejdsplads er det mig en gåde, at nogen mener, at Word kan bruges til langtidslagring af dokumenter. Min erfaring er, at der stort set har været kompatibilitetsproblemer med alle versionerne, især op til Word97. I mange tilfælde var WordPerfect (i nye flere versioner) bedre i stand til at læse ældre Word-dokumenter end de ny versioner af Word selv var. Vi havde et stort antal Word-filer fra en af de sidste DOS-versioner, som hverken Win-version 2 eller 6 var i stand til at læse. Teksten blev smidt tilfældigt på kryds og tværs henover hinanden, så det var umuligt at læse, og det var ikke muligt at rette dem til. Flere gange oplevede jeg endvidere at der gemte sig koder i filerne, som det var umuligt at finde, og at det derfor blev nødvendigt at skrive hele dokumentet om igen (hvilket er lidt af et helvede med et 45-50 sider langt dokument!), fordi ikke engang 3-4 Word-Superusers kunne finde dem......

Derimod har jeg gennem 20 år og mange versioner, lige fra DOS udgave 4.1 op til Win udgave 12 med en enkelt undtagelse (den famøse fejlbehæftede originale 6.0!) IKKE oplevet kompatibilitetsproblemer med WordPerfect - ligesom det aldrig er sket, at jeg har måttet skrive dokumenter om....

Et er, at jeg oplever Word som lettere brugerfjendsk ved at have en elendig help-funktion, og fordi mange funktioner ligger begravet temmelig ulogiske steder, hvor man skal gennem flere lag af menuer for at finde dem, men inkompatibilitets- og stabilitetsproblemerne er for mig prikken på sømmet, der gør, at jeg ikke selv kunne drømme om at satse på programmet - jeg kræver nu engang, at jeg kan læse dokumnenterne også i fremtiden - og det har jeg bestemt ikke erfaring med, at Word muliggør..... Så hvorfor skulle dette ændre sig fremover?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Derfor fik Bo og Frederik på 14 skældud for at finde sikkerhedshul

Udgivet 3. feb 16.01Opdateret 3. feb 16.13

NASA-hacker arresteret i Rumænien

Udgivet 3. feb 15.20Opdateret 3. feb 16.27

Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

Udgivet 3. feb 14.30Opdateret 3. feb 14.30

Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

Udgivet 3. feb 14.14Opdateret 3. feb 14.20

Venstre vil stille CSC til ansvar: Overvejer erstatningssag

Udgivet 3. feb 14.04Opdateret 3. feb 14.04
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Mød fremtidens it-talenter: To 14-årige udvikler software til kommunen

    22 comments.
    Last update 7 minutter 5 sekunder
    Skrevet af Carsten Gehling
  2. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    7 comments.
    Last update 2 timer 47 minutter
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  3. Politiet dropper skandalesystemet Polsag

    52 comments.
    Last update 3 timer 44 minutter
    Skrevet af Jesper Frimann
  4. Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

    8 comments.
    Last update 4 timer 51 minutter
    Skrevet af Peter Stricker
  5. Den dag fik jeg geografi-lektion i Schweiz

    4 comments.
    Last update 5 timer 47 minutter
    Skrevet af Christian Nobel
  6. Rigspolitichef efter skrotning af Polsag: »Vi tror ikke på projektet«

    9 comments.
    Last update 5 timer 52 minutter
    Skrevet af Christian Nobel
  7. It-ordfører (S): Ikke alle Polsag-millionerne er spildt

    6 comments.
    Last update 6 timer 27 minutter
    Skrevet af Keld Simonsen
  8. Her er CSC's it-skandaler

    14 comments.
    Last update 6 timer 42 minutter
    Skrevet af Bjorn Thrane
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300