Emner
Sikkerhedshuller
Adobe var for sløv: Google fikser selv Flash-exploit i Chrome
Google har selv sørget for at lukke for et hul i Flash Player, som kunne udnyttes til at udføre målrettede angreb mod systemet. Dermed kom Google før Adobe selv med en løsning. Det skriver Guardian.
Men indtil videre gælder udbedringen kun for brugere af Googles egen Chrome-browser. Brugere af andre browsere som Firefox og Internet Explorer må med andre ord vente til Adobe er klar med den officielle patch.
Google er i stand til at gøre dette, fordi firmaet indgår i et tæt samarbejde med Adobe. Det giver Google adgang til tidlige udgaver af Flash.
Selv om rettelsen indtil videre er eksklusiv for Chrome-brugere, så fortæller Adobe, at den officielle patch skulle blive tilgængelig i løbet af denne uge.


Tilføj kommentar