it-indsigt | Kurt Westh Nielsen
Master of Computer Mediated Communication
Windows 7 tog en krig at downloade. Og hvor fedt er det så at køre demoudgaven? Svaret gemmer sig inde i min virtuelle box.
Jeg spoler lige tilbage: Mens jeg har forholdt mig afventende til Vista i årevis, trak det alligevel lidt efter at afprøve Windows 7-betaen i sidste uge. Det var ikke mindst meldingerne om, måske ikke lige et mean and lean OS, men så et mindre flommet og hurtigere bootende Windows, som gjorde mig nysgerrig.
Så mens jeg vist nåede at få hentet mindst ti registreringsnøgler, mens Microsoft kæmpede for at levere betaudgaven og tydeligt måtte have assistance hos Akamai-hostingspecialisterne, var der tid til at fundere over, hvordan jeg skulle afprøve Windows 7.
Efter jeg endelig havde downloadet Windows 7 smækkede jeg den ind i
det dejlige tyske stykke virtualiseringssoftware
Virtualboxsom Sun Microsystems har købt. Jeg har tidligere blogget lidt om Virtualbox
her og er fortsat begejstret.
Tweak den boxFor at få losset Windows 7 ind i Virtualbox er der et par trick, som du lige skal kende til, hvis lyd og netværk skal fungere. Det finder man nemt ud af - for eksempel ved at opsøge
Two Guys Tech. Nå up and runnning i den virtuelle box - og hvad så?
Tjaeh, jeg synes, at Windows 7 ligner Vista overordentlig meget. Brugergrænsefladen er blevet noget forenklet, og Microsoft har åbenbart lyttet til brugerne og skruet ned for antallet af advarsler, når man installerer software. Men rigtig begejstret kan jeg nu ikke skrue mig op til at være.
Jeg er egentlig mest imponeret over, at Virtualbox lader mig køre Windows 7 i et rimeligt tempo og ikke mindst, at det overhovedet er muligt for mig at afprøve forløberen for Microsofts endelige udgave af Windows 7.
for egentlig er det utroligt, at Microsoft kan slippe af sted med at gøre download tilgængeligt af en windows 7, som kræver at du afser en hel pc til at afprøve produktet, som tilmed lover at ophøre med at fungere til august.
Når man nu som jeg er blevet forvænt med at kunne afprøve nye Ubuntu og andre Linuxdistributioner som live-cd, og jeg kun kan tweake mig udenom Windows 7's egoistiske installationskrav ved at pusle med Virtualbox og lidt ekstra indstillinger og installationer, ja, så må jeg konstatere, at jeg ikke står i en utålmodig kø efter at konvertere min pc eller laptop til Windows 7 til august.
Dertil byder Microsofts nye OS ikke på tilstrækkeligt nyt.
Har du fundet en god grund til at opgradere? Eller siger du "for seven, sikke en skuffelse"? Jeg ser frem til dine kommentarer.
/kurt