Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag
og vind en Nintendo Wii.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

Er du og din organisation klar til IPv6?






Deltag i debatten

Strømsvigt hos hosting-firma lammer websites

En simpel kortslutning hos hosting-leverandøren Netgroup lammede onsdag hjemmesider og it-løsninger hos Billetlugen.dk, Erhvervs- og Byggestyrelsen og en større dansk bank.

Hosting-selskabet Netgroup sendte onsdag formiddag en lang række sites og it-løsninger i sort, da nødstrømmen fejlede under et strømsvigt i selskabets hosting-faciliteter i Glostrup.

Ifølge salgs- og marketingchef Hans Christian Eriksen berørte nedbruddet helt eller delvist en lang række private og offentlige kunder i halvanden time – blandt andet en større dansk bank, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Billetlugen.dk.

»Vi kører backup til en anden lokalitet og har ikke fået meldinger fra kunderne om tab af data,« siger Hans Christian Eriksen.

Nedbruddet skete under vedligeholdelsesarbejde på installationerne i den bygning i Glostrup, der blandt andet rummer Netgroups hostingfaciliteter.

Telia står for en del af den opgaven, og ifølge teleselskabets pressechef Rune Fick Hansen var det en uheldig elektriker, der fik lavet en kortslutning, der fjernede strømmen og samtidig satte bygningens nødstrømsanlæg ud af drift.

Strømsvigtet satte ind klokken cirka 9.30 og ifølge Netgroup var de fleste kunder først oppe at køre igen klokken 11.

Blandt de berørte var billetbureauet Billetlugen.dk, fortæller direktør Jeppe Jensen.

»Vi kunne ikke komme i kontakt med vores server i cirka en time, hvilket betød, at vi ikke kunne sælge billetter og fik ekstra belastning på vores call-center,« siger han.

Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen betød nedbruddet hos Netgroup blandt andet, at styrelsens hjemmeside og hjemmesiden Boligejer.dk gik i sort. Også en CMS-løsning blev ramt af nedbruddet.

Kommentarer (1)
af Preben Egesø, 21. december 2006 10:42

Flamedesign har valgt Netgroup fordi de leverer god kvalitet, til en rimelig pris.
Det er første gang, vi har oplevet problemer med det produkt Netgroup leverer.
Vi har brug for en stabil leverandør til vores serverpark. Vores kunder til CMS/VPN løsninger er meget følsomme overfor ustabile forbindelser og det er af samme grund, vi har valgt at bruge dem som samarbejds partner.
Vi regner dog med –og forventer, at Netgroup tager dette uheld op til revision og laver en handlingsplan for, hvordan de hurtigt kan informere deres kunder, hvis det utænkelige sker.

Flamedesign.

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten