79 meter dybt hul i jorden kan holde serverne kælderkolde
Under en skrammet container på græsset foran Interxions datacenter i Ballerup gemmer sig et dybt hul i jorden. Det er prøveboringen, som kan være første skridt i retning mod en mindre energikrævende kølemetode.
Interxion er nemlig i færd med at undersøge, om det kan lade sig gøre at oprette et anlæg til grundvandskøling på grunden.
Grundvandskøling vil i dette tilfælde indebære en 79 meter dyb brønd, hvorfra Interxion kan pumpe 7-10 grader koldt vand op, køre det gennem en varmeveksler og sende det retur i en tilsvarende brønd i den anden ende af grunden med en temperatur på cirka 13-14 grader.
»Vi vil kunne køle en effekt på 600 kilowatt med en pumpe på 20 kilowatt. I dag kan et almindeligt køleanlæg på 600 kilowatt kræve 200 kilowatt strøm,« forklarer nordisk driftschef Morten Tidemand fra Interxion til Version2.
Interxion bruger i dag en blanding af traditionel køling og frikøling, hvor det er den omgivende luft, der bruges til at køle kølevandet ned. Frikøling sparer energi, men der potentiale for at spare endnu mere med grundvandskøling.
Grundvandskølesystemet vil hente køligt vand op om sommeren, men om vinteren vil man kunne vende systemet om og pumpe koldt vand tilbage i grundvandslaget.
Etableringen forudsætter dog en række tilladelser, blandt andet fordi det skal kortlægges, hvordan det kan påvirke grundvandsniveauet. En prøvepumpning på grunden viste dog, at grundvandsspejlet kun ville falde med cirka en halv meter.
»Vi suger vandet op og pumper det ned i den anden ende,« siger Morten Tidemand.
Interxion har også overvejet andre måder at reducere det samlede strømforbrug ud over nye kølemetoder. Taget på den tidligere Lauritz-Knudsen-fabrikshal vender eksempelvis ideelt til etablering af et solcelleanlæg, men tilbagebetalingstiden for sådan et anlæg i Danmark er mindre tiltalende end for datacentre i eksempelvis Arizona og Californien.
»Vi kigger på solceller, men lige nu vil vi kun kunne få cirka 270 megawatttimer om året, så det kan slet ikke svare sig,« siger Morten Tidemand.
Interxion har til sammenligning en forsyningskapacitet på knapt 10 megawatt fra Dong Energy og redundant nødstrøm med dieselgeneratorer på 11,3 megawatt.
Lige nu giver det derfor bedre mening at skifte mere af den traditionelle køling ud med frikøling, som hurtigt betaler sig hjem i sparet strøm i forhold til de 20 år, det kan tage for et solcelleanlæg at tjene sig hjem.
Artiklen er skrevet som led i Version2's Sommertour 2012, hvor redaktionen sommeren igennem besøger it-virksomheder og rapporterer om medarbejdernes dagligdag og virksomhedens projekter. Se den samlede tour-plan her., hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til de besøgte virksomheder.
Kommentarer (8)
Hmmm, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke lide tanken om at gud og hver mand begynder at pumpe grundvand op, for derefter at sende det tilbage igen.
Hvad nu hvis man kom til at forurene vandet med noget ?
-
8 -
0
helt enig, jeg bryder mig heller ikke om at de bruger grundvandet, til og køle server ned.
Hvorfor kan man ikke kunne bruge regnvand, man kan bruge taget over serveren til og samle regnvandet i en en beholder.
-
1
-
0
Hvis ideen er at bruge nedkølet vand dybt der nede i jorden, hvorfor ikke bare grave ned en stor nok tank dybt der nede, pumpe vand ned i den for afkøling, og så bruge det afkølede vandet til at køle ned serverene?
Eller endnu bedre, bygge et serverrum dybt der nede..
-
1
-
0
Hvis ideen er at bruge nedkølet vand dybt der nede i jorden, hvorfor ikke bare grave ned en stor nok tank dybt der nede, pumpe vand ned i den for afkøling, og så bruge det afkølede vandet til at køle ned serverene? Eller endnu bedre, bygge et serverrum dybt der nede..
Fordi det er væsentligt dyrere... det er nøjagtigt det samme som med olierørledningen: det skal være så billigt som muligt og/eller så hurtigt som muligt.
-
0
-
0
Hvis det udføres rigtigt, så er det en god ide.
Jeg har lavet CTS på et anlæg opbygget efter samme princip. Det er dog bedst hvis man også kan bruge varmen, f.eks. om vinteren. Det kræver så normalt en varmepumpe, men effektiviteten af den er meget bedre når den kan få varmen tilført ved 15 grader. (COP på over 4-5 under drift hele året rundt !)
@Kenneth Graulund:
Forurening kan modvirkes ved at holde et højere tryk på grundvandssiden af varmeveksleren end på forbrugssiden.
@Jesper Hedemann:
Man skal bruge væsentligt større vandmængder og temperaturen er for høj.
@Robert Voje/Maciej Szeliga:
Der er ikke varmeoverførsel nok på den måde, og risikoen for at forurene grundvandet vil være mange gange større.
-
0
-
0
Forurening kan modvirkes ved at holde et højere tryk på grundvandssiden af varmeveksleren end på forbrugssiden.
Kald mig bare naiv, men når man hiver vandet op og pumper det ned igen, må der være en risiko for forurening. Hvis tilstrækkeligt mange benytter sig af teknikken må der være en reel risiko.
Jeg vil ikke drikke radiatorvand :-)
-
1
-
0
Jeg synes ikke det lyder som en bæredygtig ide, dels er vor grundvand en knap ressource og dels synes jeg afvarmningseffekten på ca. 5 grader lyder i underkanden. Derudover er både anlæg og prisen anselige og omstændelige. Derudover kan jeg se min nabo herfra, han er ved at grave et lukket jordvarme system ned i blot 1.5 meters dybde, hvilket, sammen med lidt solceller, vil give ham et null energihus.. Lidt længere nede af vejen ligger det lokale sygehus IT afd. hvor de vander loftet som affugtning i et kæmpe køleskab, alt mens de blæser luft gennem for at køle deres box'e.. Lyder lidt som området er åben for innovation ;-)
-
1
-
0
Mht forurening så er det vel ikke anderledes end de geotermiske anlæg der kører nu. Jeg tænker at kølingen kører i et lukket anlæg og ikke trækker rent grundvand op gennem mere eller mindre klamme rør
-
0
-
0
Tilføj kommentar
