Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag
og vind en Nintendo Wii.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

Bruger du bruge samme password til alle websites?





Deltag i debatten

Knotten netværksmester forlader Københavns Universitet

Netværksadministrator på Københavns Universitet Jan P. Sørensen er utilfreds med, at eksterne konsulenter nu skal til at opgradere det net, han har opbygget de seneste 13 år.

I 13 år har netværksadministrator Jan P. Sørensen på Københavns Universitet (KU) opbygget et både komplekst og stabilt netværk. Men nu skal nye folk designe fremtidens net, og det har fået Jan P. Sørensen til at skippe KU.

»KU har besluttet at lave nogle driftscentre, og i den forbindelse har man stoppet min igangværende udbygning af netværket, fordi man ville afvente etableringen af de nye driftscentre, og det er jeg blevet knotten over,« siger Jan P. Sørensen til Version2.dk.

Det er ikke så meget planerne om nye driftscentre, der er faldet Jan P. Sørensen for brystet som det forhold, at opgaven er ovedraget til eksterne konsulenter.

»Man har også hyret eksterne konsulenter til at designe netværket til de nye driftscentre, og det tager jeg som manglende tillid til mit arbejde. Det ville have været naturligt at have spurgt mig først,« siger Jan P. Sørensen.

Han afviser dog, at hans utilfredshed betyder, at han har smækket med døren over for Københavns Universitet.

»De er jo velkommen til at komme tilbage og få råd og vejledning, men jeg vil bare ikke være ansat her,« siger

Jan P. Sørensen forklarer en del af utilfredsheden med, at udbygning af netværk ofte foregår som ringe i vandet, hvor nyt udstyr køres ind et sted og hvor det gamle udstyr så kan finde anvendelse et andet sted og så fremdeles.

»Det kan jeg godt lide at gøre stille og roligt, og når det så bliver afbrudt, så går der rod i systemet,« siger han.

It-driftschef på Københavns Universitets Koncern-IT Henrik Larsen vil ikke kommentere netværksadministratorens opsigelse.

»Jeg diskuterer ikke medarbejdersager,« siger han.

Jan P. Sørensen oplyser endvidere, at han fik to jobtilbud samme dag, som han stoppede, og han har besluttet sig for at vælge det ene.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:



Kommentarer (7)
af Morten W. Jørgensen, 17. juni 2008 13:58

Engang blev et projekt jeg arbejdede på også taget fra mig og givet til nogle eksterne konsulenter. Da blev jeg også fornærmet.
Vil I ikke skrive en artikel om mig også?
af Peter Makholm, 17. juni 2008 14:53

Morten, nu skriver du hverken noget om hvilket projekt du tænker på eller hvornår projektet blev taget fra dig. Men brugen af ordet 'engang' antyder for mig at historien næppe har nogen nyhedsværdi længere.

Uden at kende til projektet der blev taget fra dig, kan vi heller ikke vurdere om projektet kan have generel interesse for en passende del af Version2's læsere.
af Troels Arvin, 17. juni 2008 17:43

Artiklen kan ganske rigtig forekomme dubiøs, hvis man ikke ved at Jan P. Sørensen er lidt af en legende inden for visse kredse.
af Poul-Henning Kamp, 17. juni 2008 19:59


Jan P. Sørensen er lidt af en legende


er hermed nomineret til "årets underdrivelse".

Poul-Henning




af Jan Skinnerup, 17. juni 2008 23:15

Jeg har aldrig hørt om ham.
Til gengæld kan jeg også godt være knotten ;-)
af Ove Andersen, 18. juni 2008 00:24

Ville også gerne høre mere om hans arbejde.. Er selv fra det mørke Nordjylland, men netværk interesserer mig, og ville da gerne høre om hans gøren.. Ved han har haft fingrene i noget IPV6 samt er en såkaldt netværksguru, men har desværre aldrig hørt noget om hvad egentligt han har udrette (udover denne artikel)..

Men har da hørt navnet før :)

"Det har altid været et problem at Jan var så ene om det. I hans ferier kunne jeg til nød lave nogle småting og skifte defekte enheder, men det tog mig lang tid selv om alt var dokumenteret (hvis man kunne tyde dokumentationen når man ikke er net-mand til daglig). Så vi må forvente at der kommer mere end én mand og erstatter Jan"

Det kan jo også være lidt af et problem i sig selv, måske endda med i overvejelsen over hvordan et nyt netværk skulle opbygges. Men det kunne vi måske få Version2 til at skrive lidt om ?


E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
Fremtidens programmering AF TORBEN MOGENSEN

9X effekten drukner innovation AF PETER NØRREGAARD