Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Sander: Vi har flyttet Microsoft

Det er ikke mindst pres fra blandt andet den danske regering, der nu har fået Microsoft til at åbne for kodeposen, mener videnskabsminister Helge Sander.

Videnskabsminister Helge Sander(V) er glad for gårsdagens udmelding fra Microsoft om øget adgang for tredjepart til Microsofts kode. I en kommentar til Version2.dk siger ministeren:

»Det er en god nyhed, at Microsoft viser vilje til at åbne op. Jeg ser Microsofts udmelding som et resultat af de konsekvente politiske bestræbelser på at skabe konkurrence og åbenhed i softwaremarkedet, som jeg har tilrettelagt i samarbejde med Folketingets it-ordførere.«

Ændringer i softwaremarkedet
Ifølge Helge Sander er det blandt andet et stigende pres fra det offentlige om brug af åbne standarder, der i øjeblikket er ved at rykke rundt på softwaremarkedet.

»Danmark har med kravet om, at det offentlige skal anvende åbne standarder, været med til at lægge et pres på softwaremarkedet. Jeg håber, at Microsofts melding er et tegn på, at virksomheden er i bevægelse,« siger ministeren til Version2.dk.

Pres mod øget åbenhed
Helge Sander og den danske regering har flere gange understreget vigtigheden af åbenhed over for Microsoft, og Helge Sander var allerede i 2003 ude med krav til Microsoft om brug af XML i forbindelse med dokumentformater.

»Selv om Danmark er en lille brik i det globale marked, er vi i front med udviklingen frem mod åbenhed og bedre sammenhæng mellem forskellige softwareprodukter. Jeg er sikker på, at den danske politik har bidraget til at flytte Microsoft i den retning,« siger ministeren til Version2.dk.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:



Kommentarer (13)
af Mark Gjøl, 22. februar 2008 14:15

Så mens mange står på sidelinjen og tålmodigt venter på hvad der rent faktisk kommer ud af det her, så råber polikerne hurra. Dvs. at vi (som forventet) kan få indført en masse Microsoft produkter, selvom deres open source dedikation ikke er mere end et mediestunt.

... Hermed ikke sagt noget om hvad Microsoft vil gøre med deres nye linje, men selvom de frigiver ubrugelig kode, så kan vi vist stadigvæk være sikre på at det vil blive brugt som argument.
af Christian Nobel, 22. februar 2008 14:19

Det var dog den til dato mest tåbelig udtalelse fodboldministeren har kommet med.

Tror Hr Snadder virkelig i al sin naivitet at hans halvhjertede holdning til åbne standarder (gad lide at vide om han egentlig ved hvad det er?) på nogen måde påvirker en kæmpe virksomhed som MS det mindste.

Politisk navlebeskueri og spin af værste skuffe!

/Christian
af Jan Keller Catalan, 22. februar 2008 14:23

Helge Sander var allerede i 2003 ude med krav til Microsoft om brug af XML i forbindelse med dokumentformater


Måske nogen skulle fortælle ham, at det ikke handler om at der går så LANG tid som muligt, fra man "kræver" til man "får"... Indflydelsesindikatoren er, hvis der går KORT tid fra krav til opfyldelse.
af Leif Lodahl, 22. februar 2008 14:46

Jeg vil hellere konkludere at den vage danske holdning har været medvirkende til, at der er gået så lang tid samt at der reelt ikke er komet noget ud af det.

Med venlig hilsen
Leif Lodahl
af Poul-Henning Kamp, 22. februar 2008 16:33

Sagde Helge da han blev mast af Bill...

Poul-Henning
af Flemming Sørensen, 22. februar 2008 21:04

Jeg har sagt det før ,og jeg siger det gerne igen; Helge Sander er et fjols.

Den eneste grund til at han er blevet politiker, var at han ikke kunne blive burger snedker hos McDonalds (hvor deres inkompetence ellers er tæt på grænseløs).
af Ole Juul, 23. februar 2008 07:14

Jeg tror ikke at det er muligt at Sander ikke forstår hvad der sker her. Bare det at Microsofts udmelding går imod GPL ("non-commercial use only") skulle være nok til at vise at der er ikke nogen almindelig "åbenhed". At skabe konkurrence og åbenhed i softwaremarkedet uden at være commercial er jo også noget bøvl.

Jeg kender ikke meget til Dansk politik, men det ser ud til at han får noget andet ud af det, som måske pænge under bordet eller andre offre fra MS. En mand vil jo ikke gerne se dum ud uden a få noget ud af det.
af Patrick Timm, 23. februar 2008 11:27

Har den kære minister ikke misforstået noget? MS siger de vil åbne for adgang til deres APIer, hvilket er noget helt andet end et format. Den åbenhed han har "krævet" har jo udelukkende været på at MS implementerer andre formater end deres egne og at MSs eget format kunne implementeres af andre. Han har - så vidt jeg ved - ikke krævet noget som helst omkring dokumentation af deres systemer som sådan.

Er det mig eller ministeren der er forvirret her?
af Død Profil, 23. februar 2008 12:05

Jeg tænkte det samme da jeg læste Microsoft's udmelding. I samme omgang tænkte jeg hvem mon ville være den første tåbe til at hoppe i og rose deres "næsten åbne API". Helge Sander bestrider så igen toppen af kransekagen.

Mvh,
Søren
af Kim Dalsgaard, 23. februar 2008 12:46

... og jeg fik personligt solen til at stå op i morges. Jeg stirrede intens på horisonten, og op kom den.
af Poul-Henning Kamp, 24. februar 2008 11:38

Mnjaa, det er så ikke helt klart.

De gange hvor der har været tilløb til at Danmark ville gøre noget radikalt ved hvad M$ antog var deres retmæssige monopol, har ministrene fået besøg af både Bill og Steve med kort varsel, så umiddelbart tror jeg faktisk at Danmark er på kortet derovre: Et Danmark der gik foran (ha!) og viste de andre lande hvordan man rystede Microsofthammlen af sig ville virkelig give Bill og Steve problemer.

Heldigvis har deres nyttige idioter i landets regering ikke gjort noget i den stil.

Poul-Henning


Det næste bliver vel en pressemeddelse hvor Helge Sander foklare at et samarbejde mellem Metrologisk institut og Landbo Højskolen der er sponsoreret af VTU er årsagen til at bøgen springer ud og foråret kommer.

Manden har nu været minister i 7 år, den tid det tager at få en kandidatgrad på København Universitet, man kan med rette spørge sig om hvor meget han har udviklet sig i de 7 år.

Personligt mener jeg ikke at han havde paseret den første stop prøve. :-)

Hilsen

John Strand

Med mindre dette videoklip er fake, så tror jeg absolut Steve og Co. er opmærksomme på lille Danmark. Det er et godt marked på trods af sin størrelse.

http://www.youtube.com/watch?v=YTML...

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)