Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Advarer mod skødesløs OOXML-behandling

En forhastet godkendelse af OOXML som ISO standard kan gøre det svært for andre end Microsoft at få glæde af standarden, advarer OSL-formand.

Allerede inden ISO har indledt sit møde om anerkendelse af Microsofts OOXML-format som international ISO-standard, er der rejst tvivl, om det vil være muligt at give det åbne dokumentformat en seriøs behandling.

ISO afholder i næste uge et såkaldt Ballot Resolution Meeting på baggrund af de nationale standardiseringskomiteers afstemning om OOXML sidste år.

Helt hen i vejret
Risikoen for, at der bliver sjusket med behandlingen af OOXML, får nu formanden for de danske open source-leverandører (OSL) Morten Kjærsgaard til at kritisere hele forløbet omkring godkendelse af OOXML, der er forløbet efter en såkaldt fast track, der har til formål at gøre standardiseringsarbejdet hurtigere.

»Hele processen er helt hen i vejret. At anvende en fast track-proces i forhold til OOXML er helt forkert. Det er en proces, man kan anvende, når man har standarder, der allerede findes på markedet og har en vis modenhed, som blot skal knæsættes, men her har vi en standard, der er umoden og uklar, og som ikke er i udbredt anvendelse. En sådan standard skal ikke gennem et fast track-forløb, men bør behandles stille og roligt, som det sker med andre nye standarder,« siger han.

Ikke til gavn for noget som helst
Morten Kjærsgaard understreger, at han ikke er modstander af at gøre OOXML til ISO-standard.

»Men jeg er imod en skødesløs behandling, for vi risikerer at få en standard, der er presset igennem, men som ikke kan anvendes af andre end Microsoft selv, og det vil ikke være til gavn for noget som helst,« siger han.

Behov for nye regler
Formanden for det danske dokumentudvalg i Dansk Standard Mogens Kühn Pedersen erkender, at fast track processen kan give problemer, men omvendt vil han ikke bruge tidspunktet til en nyttesløs diskussion.

»Nu er det det, vi er midt i, og så må vi tage det den vej, men det har da været med til at fokusere på, om der burde være en mulighed for, om man kunne flytte en fast track-proces over i en almindelig proces, og det er der ikke mulighed for i dag,« siger han.

Når Morten Kjærsgaard er bekymret for arbejdet med OOXML, skyldes det, at hvis standarden ikke er tilstrækkelig åben og gennemskuelig, vil det blive meget svært for andre leverandører end Microsoft at levere driftssikre produkter, der baserer sig på OOXML-standarden.

OOXML-standarden er dog allerede implementeret eller understøttet i produkter fra Apple, Novell, Google, Adobe og Corels WordPerfect.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:


Kommentarer (10)
af Jasper Bojsen, 22. februar 2008 11:30

I en anden artikel her på Version 2 misforstår OSL’s Microsofts annoncering af et strategisk skift ift. interoperabilitet,som havende indflydelse på BRM mødet i næste uge. I samme artikel udtaler Morten at Microsoft annoncering er udtryk for ”timing”. http://www.version2.dk/artikel/6350

I denne artikel kan man så læse at Morten citeret for på OSL’s vegne at udtale at agendaen for BRM mødet i næste uge er skødesløs. Agendaens indhold har været kendt siden september 2007! Spørgsmålet omkring fast-track af Open XML blev tilbage behandlet i februar 2007! Hvad siger det om ”timing”?

Virkeligheden er den at mødet i næste uge har været forberedt rigtig længe og det ved OSL godt, for OSL er selv medlem af de udvalg hos Dansk Standard som behandler Open XML. Mødet er med andre ord blot et led i en lang proces, som inden den er færdig nærmer sig de 18 måneder. Processen afsluttes ultimo marts.

Med hensyn til at der ikke skulle være andre produkter som anvender Open XML specifikationen, så er tiden løbet fra dette argument: http://www.openxmlcommunity.org/app...

I øvrigt har jeg tidligere skrevet om hvilke interesser som Morten i sin rolle som formand for OSL repræsenterer: http://blog.hvorom.dk/post/2007/12/...

Jasper H. Bojsen, Microsoft
Info: http://blog.hvorom.dk
af Jesper Lund Stocholm, 22. februar 2008 11:49

Jasper,

men i mellemtiden kan man jo så glæde sig (eller græde, alt efter "tilhørsforhold) over at Morten ikke længere er principielt imod ISO-godkendelse af OOXML.

Det synes jeg da er meget glædeligt. Snakken om "there can be only one" som michael rasmussen startede på computerworld.dk har dermed fået én tilgænger mindre.

:o)
af Kim Højgaard-hansen, 22. februar 2008 12:05

der bliver ikke snakket om agenda, men om at det i det hele taget er uheldigt at behandle OOXML i fasttrack. At det blev behandlet i 2007 gør det hverken mindre problematisk eller mindre aktuelt, når man samtidig lægger behandling af mange indsigelser oveni.

Det kan da ikke være i nogens interesse at man sjusker med behandlingen af en ISO standard. Eller kan det?
af Jesper Lund Stocholm, 22. februar 2008 12:19

Kim,

Det kan da ikke være i nogens interesse at man sjusker med behandlingen af en ISO standard. Eller kan det?

Næeh - men er der nogen, der synes det?
af Michael Gustafsson, 22. februar 2008 12:22

Der er ihvertfald nogen der mener at der ikke er nok tid til at behandle punkterne på mødet

http://www.version2.dk/artikel/6337
af Kim Højgaard-hansen, 22. februar 2008 12:26

nej det kan der ikke være, det er vist bare mig der er konspiratorisk
af Jesper Lund Stocholm, 22. februar 2008 12:29

Kim,

nej det kan der ikke være, det er vist bare mig der er konspiratorisk

Super - det er godt at se, at vi er enige.

:o)
af Kim Højgaard-hansen, 22. februar 2008 12:32

men hvorfor er det nødvendigt med en fast-track process?
af Jesper Lund Stocholm, 22. februar 2008 12:43

Kim,

men hvorfor er det nødvendigt med en fast-track process?

Nu er jeg jo hverken ECMA eller Microsoft, så jeg kan ikke vide det. Jeg vil dog tro, at årsagerne til det er som OASIS' grunde til at bruge PAS-proceduren til ODF. PAS-proceduren er lige så "kort" som Fast-Track proceduren. OASIS er jo en "åben" organisation, så du kan sikkert finde bevæggrundene til dette i deres mødereferater.

http://www.oasis-open.org/committee...

(jeg har selv forsøgt at finde svaret i dem, men det er ikke lykkedes mig ... måske er du heldigere)
af Lars Hansen, 24. februar 2008 19:48

Angående dit blogindlæg om OSL. Jeg tror ærlig talt at det er svært at blive chokeret over at "Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark" repræsenterer..... leverandører af Open Source.

Det kan godt være at du så synes du mangler en mere kritisk stillingtagen i pressen til foreningens rolle. Men her tror jeg mere at der er tale om et generelt problem i pressen. Jeg har ihvertfald set min del af ukritiske afskrifter af Microsoft pressemeddelser forklædt som artikler.

Jeg er godt klar over at der er meget negativt fokus på Microsoft i mange sammenhænge (og specielt omkring standarder). Indimellem er kritikken fair og indimellem er den knap så fair. But hey - that's life.

Den manglende kritiske sans i pressen går begge veje. Eat your own dogfood - er det ikke sådan man plejer at sige hos Microsoft?


E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)