Dødsattester via nettet bliver forsinket
En planlagt sammenlægning af Cancerregistret og Dødsårsagsregistret er udskudt til næste år, men nu skal nye midler sikre, at det nye register kommer op at stå.
Af Torben R. Simonsen,
torsdag 22. nov 2007 kl. 09:27
Forsinkelser har ramt en planlagt sammenlægning af Cancerregistret og Dødsårsagsregistret, der betyder, at først fra næste år bliver indberetningen af dødsattester elektronisk.
Systemet skulle allerede have været i drift, men forskellige faktorer har forsinket projektet, men nu lover Sundhedsstyrelsen, at der kommer flere ressourcer til projektet, så det kan gennemføres i forhold til en tidsplan, der netop er offentliggjort.
Men i følge tidsplanen skal vi helt hen i 2009 før langt de fleste dødsårsagsindberetninger sker elektronisk.
Den umiddelbare målsætning for 2008 er, at 75 procent af alle dødsårsagsindberetninger sker elektronisk.