3F flytter hjemmesiden til Amazons sky under DDoS-angreb
Amazons enorme web-sky, AWS, lægger lige nu webserverplads til fagforbundet 3F's hjemmeside, som siden onsdag i sidste uge har været udsat for et DDoS-angreb i forsøg på at gøre hjemmesiden utilgængelig.
Samtidig er den normale hjemmeside blevet erstattet af en midlertidig side, som primært skal give brugerne adgang til at udfylde deres dagpengekort.
»Det foregår midt i sommerferien og i weekenden, så vi valgte at lave en simpel løsning,« siger Henrik Lilholt, ansvarlig for 3F's hjemmeside, til Version2.
Flytningen til Amazon blev foreslået af 3F's hostingudbyder som en nem måde at imødegå angrebet.
Et DDoS-angreb foregår typisk ved, at flere pc'er på samme tid sender et stort antal forespørgsler til webserveren, som kræver mere kraft af webserveren, end den har til rådighed. Det betyder, at serveren heller ikke kan svare på almindelig legitime forespørgsler.
Version2-blogger Henrik Kramshøj har skrevet [et blogindlæg] om, hvordan man kan håndtere et DDoS-angreb.
Udover 3F har også HK og LO været ramt af DDoS-angreb, og HK har valgt at politianmelde angrebet.
Angrebene er angiveligt sket i sympati med Restaurant Vejlegården, som ligger i konflikt med 3F.

Kommentarer (8)
Er der ikke noget med at man på Amazon betaler for mængden af ressourcer man bruger? Og hvis sitet skalerer op for at håndterer trafikken - vil det så ikke betyde en del ressorucer?
Eller er det fordi at Amazon afviser de IP'er der benyttes til angrebet?
Fra Amazons whitepaper omkring sikkerheds mekanismer de har implementeret, Link
Distributed Denial Of Service (DDoS) Attacks
AWS Application Programming Interface (API) endpoints are hosted on large, Internet-scale, world-class infrastructure that benefits from the same engineering expertise that has built Amazon into the world’s largest online retailer. Proprietary DDoS mitigation techniques are used. Additionally, AWS’s networks are multi-homed across a number of providers to achieve Internet access diversity.
Ydermere skulle der ligeledes være et system hvor man kan angive et beløbs loft, som hvis nås, lukker ned eller begrænser sitet og giver lyder fra sig.
Spørgsmålet er så ikke blot om det bliver et meget mere appetitligt mål for dem der står bag.
Hvis det vitterlige er internationale kræfter der spiller op, så kan det være at få lagt noget ned som er hostet på Amazon betragtes som mere 'credit'-skabende bedrift; end blot en lokal webside hos et 'lille' hosting firma.
... Det er dejligt at se den danske fagbevægelse støtte op omkring de danske arbejdspladser og leverandøre med en god solidarisk politik om at få varen leveret af danske arbejdskræfter og hænder...
Eller vent..
Måske de bare skal smide prolexic eller ligne service forand deres ip'er
Lige min tanke.
Det kan ikke være rigtigt at et fagforbund som er så meget på barrikaderne for øjeblikket. sender arbejde til udlandet eller til virksomheder som ikke har en Dansk overenskomst.
Vi må håbe at Prosa ikke bliver sure og går i konflikt mod 3f

