Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (4)
Emner Pc'er, Virtualisering

3D-spilkrav fik Herning til at vælge Citrix på bibliotekerne

VMware kunne ikke levere 3D-ydelsen til spil på bibliotekets pc'er, og derfor valgte kommunen en løsning, hvor Citrix og VMware bliver blandet, og alle klienter kan administreres centralt.

Af Jesper Stein Sandal Torsdag, 7. januar 2010 - 8:18

Biblioteksbrugerne i Herning skal have mulighed for at spille de nyeste spil på de pc'er, biblioteket stiller til rådighed. Det krav betød imidlertid, at Herning Kommune landede på en hybrid, da kommunen skulle vælge en løsning til virtualisering af bibliotekets pc'er.

»Vores grundlag var, at vi gerne ville virtualisere alle publikumsarbejdspladser. Men vi var åbne for den bedst mulige løsning,« fortæller Torben Olsen fra Herning Bibliotekerne, der har været teknisk ansvarlig for projektet.

Kravene lød på, at løsningen skulle minimere administrationen og være så centraliseret som mulig. Samtidig skulle den kunne afvikle 3D-grafik flydende.

Herning Kommune ville have en løsning baseret på en infrastruktur med et storage area network (SAN) og bladeservere, og der skulle også gerne være mulighed for at virtualisere de servere, der skulle til for at køre netværket.

Ingen 3D med VMware For Herning Bibliotekerne er der tale om en temmelig stor investering, som vil blive brugt på kommunens syv biblioteker med i alt 161 arbejdspladser til biblioteksbrugerne og den bagvedliggende infrastruktur.

Derfor fik kommunen de fem leverandører, som bød på ordren, til at lave et proof-of-concept af de løsninger, de tilbød.

»Vi ville gerne se løsningerne i praksis, så vi var ude og se forslagene. De to havde baseret sig på VMware View 3, og de tre andre på Citrix Provisioning Server. VMware View 3 var ikke moden til 3D-grafik, så vi endte med et mix, hvor de lettere maskiner bliver med VMware og de tungere bliver baseret på Citrix,« siger Torben Olsen.

VMware View 4 skulle godt nok være i stand til at levere 3D-ydelse, men den version nåede ikke med i tilbuddene, da den først blev frigivet i november.

»Vi har også nu erkendt, at hvis vi valgte ren virtualisering, så ville vi blive låst inde i en leverandørfælde. Hvis Microsoft for eksempel frigav en ny version af DirectX, så skulle vi vente på, at VMware frigav en ny viewer,« siger Torben Olsen.

Herning Bibliotekerne endte med at vælge KMD som leverandør. KMD var én af de tre leverandører, som havde valgt Citrix til at løse behovet for 3D-grafik, og ud af de tre havde KMD den laveste pris.

To typer klienter til søgning og spil

Bibliotekerne får to typer klienter, som brugerne kan anvende. Der bliver opsat et antal tynde klienter, som kan bruges til søgninger, og så bliver der opsat et antal kompakte pc'er, som også vil kunne bruges til computerspil.

Det er disse pc'er, hvor Citrix Provisioning Server skal streame styresystemet ud til. Selve images og Citrix-serverne vil køre på en central infrastruktur, som er virtualiseret med VMware.

Det giver den fordel, at det eneste, der ligger på den enkelte pc, er en cache. Alt andet ligger i serverrummet. Men i modsætning til en virtuel desktop, som kører på en server, så kører Citrix-klienterne på pc'en og kan udnytte eksempelvis et kraftigt grafikkort i pc'en.

»Vi er gået en anden vej, end vi fra starten havde sat os for. Vi havde valgt ren virtualisering, hvis det var kontorarbejdspladser, men vi tilbyder også højniveau spil til bibliotekets brugere,« siger Torben Olsen.

Den nye infrastruktur med virtuelle klienter og Citrix vil blive rullet ud på kommunens syv biblioteker i løbet af første kvartal i år.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Akademisk medarbejder
Udgivet 11. jan 15.02
Er du ekstrabladet.dk's nye udvikler med fokus på kommentarsystem og brugere?
Udgivet 2. feb 9.21
Professionel udvikler til Identity Management løsninger - Aarhus
Udgivet 8. feb 9.40
IT Security Specialist
Udgivet 20. jan 10.04

Kommentarer (4)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Uffe Kousgaard 7. jan. 2010 - 11.54
 
spild af skattekroner

Som skatteyder må man spørge sig selv hvorfor:

Biblioteksbrugerne i Herning skal have mulighed for at spille de nyeste spil på de pc'er, biblioteket stiller til rådighed.

Er det virkelig nødvendigt?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
David Askirk Fotel 7. jan. 2010 - 12.05
 
Re: spild af skattekroner

Det er jo også et medie. Så de skal da have mulighed for at spille spil. Man kan jo også låne nogle non-computer spil på nogle biblioteker.

Man kunne låne planescape på mit gamle bibliotek.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Eriksen 8. jan. 2010 - 22.06
 
Re: spild af skattekroner

Det er lige som pushere, det trækker børn og unge til, så de lærer at bruge biblioteket.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Garsdal Nielsen 9. jan. 2010 - 19.14
 
Re: spild af skattekroner
Er det virkelig nødvendigt?

Nødvendigheden ligger vel på niveau med det at låne bøger i almindelighed. Hvis man ønsker, at borgerne skal have adgang til et eller andet, må man vel også sørge for at det virker? Om man skal have adgang til computerspil eller ej og det skal være de absolut nyeste, er et helt andet politisk spørgsmål. Personligt mener jeg, at alt hvad der kan trække ungdommen ned/op/hen/over/ud/ind på biblioteket er alle mine skattekroner værd.

/kim

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teknologirådet reddet: Fortsætter i ændret konstruktion

Udgivet 10. feb 11.32Opdateret 10. feb 11.32

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 11.04

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    11 comments.
    Last update 1 minut 7 sekunder
    Skrevet af Martin Ipsen Pedersen
  2. Er it-skandalerne kontrakternes skyld?

    3 comments.
    Last update 6 minutter 55 sekunder
    Skrevet af Johnnie Hougaard Nielsen
  3. ACTA er i orden!

    52 comments.
    Last update 8 minutter 37 sekunder
    Skrevet af Mads Randstoft
  4. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    54 comments.
    Last update 10 minutter 56 sekunder
    Skrevet af Jarle Knudsen
  5. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    13 comments.
    Last update 11 minutter 3 sekunder
    Skrevet af Jimmy Frydkær Dürr
  6. Microsoft frigiver Android-version af OneNote

    7 comments.
    Last update 54 minutter 21 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  7. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    3 comments.
    Last update 1 time 7 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  8. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    5 comments.
    Last update 1 time 20 minutter
    Skrevet af Thomas Vestergaard
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300