TDC skruer mobil-hastigheden op til 21 Mbit/s i hele landet
I løbet af efteråret vil datahastigheden på TDC’s mobile netværk blive tredoblet. Og opgraderingen vil ske i hele landet, lover teleselskabet.
Af
Jesper Kildebogaard ,
mandag 26. jul 2010 kl. 10:55
EMNER:
mobilt-bredbaand
Mobilt bredbånd og datagrådige telefoner finder vej til flere og flere danskerne, og datakapaciteten på landets mobilmaster er under hårdt pres.
Derfor har teleselskaberne travlt med at opgradere netværket, og samtidigt giver det mulighed for at skrue op for hastigheden.
Hos TDC betyder det, at den maksimale teoretiske hastighed på datatrafik downstream i løbet af efteråret bliver øget til 21 megabit pr. sekund, mod i dag højst syv megabit per sekund. Det
skriver Epn.dk.
De teoretiske tal skal dog tages med et gran salt og svarer i praksis snarere til højst 15 megabit per sekund. Samtidigt kræver det også nyt udstyr, før der er hul igennem til de tocifrede megabit-hastigheder.
Til gengæld lover TDC, at opgraderingen vil ske i hele landet, så det ikke kun er storbyerne, som får glæde af forbedringerne.
Indtil for nyligt var højeste teoretiske hastighed på TDC's mobile netværk 7,2 megabit per sekund i de største byer, og 3,6 megabit per sekund i resten af landet. Før sommerferien begyndte TDC at opgradere de store byer til 21-megabit-standarden.
Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:
Når man nu ser TDC's dækiningskort, kan man se, hvor håbløst langt bagefter 3 de er!
Der er rigeligt at tage fat på for TDC. Rigtig mange steder ligger hastigheden på 0,2 - 1 Mb, men der er sikkert "bredbånd" hos dem.

Enig - er lige skiftet til Oister fra Telmore og har tidligere haft Telia og mens jeg ikke lagde mærke til den store forskel i skiftet fra Telia til Telmore, så har mit skift til Oister helt klart betydet en forskel - jeg røg tit over på edge med Telia og Telmore også selvom jeg bor i Århus. Jeg har testet lidt med speedtest.net specielt de steder hvor jeg generelt har oplevet problemer og jeg har endnu ikke oplevet problemer med hastigheden.

I sommerhusområdet på Sjællands Odde angiver TDC´s dækningskort en hastighed på 3 Mb, men siden de flyttede antennerne til senderen på Gniben over på en ny mast i foråret 2009, er der ikke mere bredbånd til sommerhusene. Derimod har Mols-linien fået god dækning til skibene. Det kan derfor være lige meget med en hastighedsforøgelse.

På Sjællands Odde, ligger 3 på 16 Mbit.
Man vælger heldigvis selv, hvilken udbyder man vil have....
På Sjællands Odde, ligger 3 på 16 Mbit.
Man vælger heldigvis selv, hvilken udbyder man vil have....