Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (4)
Emner Projektledelse, Enterprise Resource Planning (ERP)

15 år gammelt Concorde XAL-system udskiftet på rekordtid

It-udfordringen: Da et oldnordisk regnskabssystem skulle skiftes ud til det nyeste og mest moderne i en industrikoncern, valgte man at bruge standardindstillingerne og så tilpasse arbejdsgangene efter softwaren.

Af Jesper Kildebogaard Fredag, 21. august 2009 - 14:51

Hos Fritz Schur Technical Group, som er en industriel handels- og produktionskoncern, var et efterhånden godt, gammelt regnskabssystem ved at synge på sidste vers. Concorde XAL 3.5 havde tjent virksomhederne i gruppen glimrende i femten år, men nu skulle hele koncernen have nye, ens ERP-systemer.

Afløseren, Microsoft Dynamics AX 2009, blev 1. januar 2009 indført på rekordtid i Fritz Schur Energy, som én af de første virksomheder i Danmark, og nu gælder det migrering hos de øvrige virksomheder i gruppen, fortæller it-chef Peter Bach Rungø.

Hvad går projektet ud på?

»Vi er ved at migrere de tre virksomheder i Fritz Schur Technical Group fra en cirka 15 år gammel XAL 3.5-platform, også kendt som Concorde, til Microsoft Dynamics AX 2009. I alt er der omkring 200 brugere.

Én enhed er migreret i slutningen af 2008, og nu er vi i fuld gang med de resterende enheder, med deadline 1. oktober 2009, 1. januar 2010 og for den sidste virksomhed samt vores afdeling i Panama primo 2010«

Hvad er din rolle i projektet?

»Jeg er it-chef i Fritz Schur Technical Group, som har en it-afdeling med fem medarbejdere. I det omtalte projekt er jeg projektleder, men vi har en ekstern partner til at hjælpe os.«

Hvad er målet med projektet?

»Vi skal over på en centraliseret, standardiseret, moderne ERP-løsning. De tre virksomheder er blevet samlet gennem en historik af opkøb, og selvom de alle sammen kører XAL, er det ikke muligt at køre dem sammen, for det er tre forskellige instanser af XAL, og de er tilrettet til det ukendelige. Derfor har vi kørt helt adskilt i alle årene. Nu ønsker vi at køre en ensartet platform. Dette, samt at supporten på XAL snart stopper, gør, at det er tid til at skifte.

Systemmæssigt er AX også et mere moderne produkt og det giver som standard langt flere muligheder end XAL. Så skiftet er også grundstenen til, at vi fremover kan lave endnu flere løsninger oven på ERP-systemet.«

Hvilken teknologi bruger I?

»Vi er et Microsoft-baseret hus.«

Hvilke problemer har I oplevet undervejs?

»Vi havde en uhyre kort tidsramme til migreringen af den første virksomhed. Beslutning blev taget i august 2008, og første implementering skulle være klar 1. januar 2009. For at kunne nå det, var forudsætningen, at det var en standardplatform, vi rullede ud, altså uden tilpasning af AX. I stedet tilpassede vi processerne i virksomheden til AX. Der er 3-4.000 parametre i AX, så det kan konfigureres på mange måder, men det tager tid.

Et så stort projekt vil aldrig være helt uden gnidninger. Det var en udfordring at få it og forretningen ensrettet og få inddraget organisationen tilstrækkeligt, samtidigt med at vi skulle nå vores deadline. Men vi nåede det til 1. januar.

Det betød også, at alting gik hurtigt, og det var ikke altid, at vi nåede at få resten af organisationen informeret nok. Men folk kastede sig virkelig ind i projektet og fik det til at lykkedes.«

Hvilke gode råd kan du give videre?

»Kør en standard-implementation og indpas i stedet forretningen til ERP-systemet. Det giver det bedste resultat. Det gør måske ondt i starten, men det ender med at være det hele værd - synes jeg, selvom jeg ikke ved, om alle i forretningen er enige. Vi valgte at sige, at vi efter implementeringen kunne tage de tilpasninger, der var nødvendige, men siden da har vi lavet under 10 tilpasninger.

At vi kun havde fem måneder, betød at vi skulle arbejde virkelig hurtigt. Det var dels et bevidst valg at få det gjort så hurtigt, men også regnskabsmæssigt mere praktisk at vi kunne gå i luften fra 1. januar, som er startdatoen på virksomhedens regnskabsår. Alt i alt har det virket godt for os.«

It-udfordringen er en serie på Version2, der hver uge dykker ned i et projekt fra den danske it-hverdag.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Proficient Global Project Manager (7005)
Udgivet 8. feb 11.47
Genopslag: It-projektleder med teknisk indsigt
Udgivet 3. feb 14.52
NodeOne Danmark søger projektleder
Udgivet 7. feb 14.02
Projektleder - Ruteplanlægger for cyklister i Hovedstadsregionen
Udgivet 7. feb 15.30

Kommentarer (4)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Christopher Nielsen 24. aug. 2009 - 12.13
 
"Succeshistorie"

Da jeg læste overskriften i min nyhedsmail blev jeg interesseret. Da jeg klikkede på linket og læste teksten under overskriften blev jeg chokeret...

Da jeg var færdig med at læse hele artiklen om "IT udfordringen" var jeg lamslået og forvirret... Artiklen ligner et skoleeksempel fra min lærebog om hvordan man IKKE skal implementere IT-projekter.

"Det betød også, at alting gik hurtigt, og det var ikke altid, at vi nåede at få resten af organisationen informeret nok."

Information af medarbejderne er alpha og omega ved implementering af forandringer i deres arbejdsprocesser. Brugerne skal kunne forstå deres nye system og være med til at forme det.

"Kør en standard-implementation og indpas i stedet forretningen til ERP-systemet. Det giver det bedste resultat. Det gør måske ondt i starten, men det ender med at være det hele værd - synes jeg, selvom jeg ikke ved, om alle i forretningen er enige."

For mig skal IT understøtte virksomhedens forretningsprocesser og derfor formes efter disse og ikke omvendt. Det er ikke forretningsprocesser der skal tilpasses begrænsninger i et IT-system.

Som produktionsingeniør vil det ofte være mig der sidder i stolen over IT-konsulenterne når forretningsprocesser skal beskrives og understøttes af et IT-system. Dette projekt har måske været en succes for IT-afdelingen der hurtigt fik implementeret et nyt system, men hvordan har denne standardisering af forretningsprocesserne påvirket virksomheden? Er de indbyggede processer i Microsoft Dynamics AX den bedste måde at gøre tingene på i alle virksomheder?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mickey Mouse 27. aug. 2009 - 22.06
 
Re: "Succeshistorie"

Jeg syntes ellers det var en interessant tilgang. Hvorfor skal IT understøtte virksomhedens (eksisterende) forretningsprocesser? Var det ikke en anledning til at finde på nyte?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christopher Nielsen 1. sep. 2009 - 12.29
 
Re: "Succeshistorie"

Jeg vil se om jeg kan svare kort på dine spørgsmål.

  1. Hvorfor skal IT understøtte virksomhedens (eksisterende) forretningsprocesser?

IT skal understøtte virksomhedens forretningsprocesser fordi det er disse processer der skaber værdi for virksomheden. IT hjælper med at holde omkostningerne til forretningsprocesserne nede og øger derfor den skabte værdi.

[i] EKS: Processen "SVAR TIL KUNDE". Uden at udpensle for meget, vil jeg postulere at det er hurtigere at svare per email end at svare per brev. Dermed reduceres omkostningerne til denne forretningsproces (både løn og materialer) [/i]

  1. Var det ikke en anledning til at finde på nyte?

Kort og godt: JO! Ved implementering at et nye IT-system bør de forretningsprocesser der automatiseres analyseres og revideres inden de implementeres i det nye system.
Min kæphest er også at sådan er det ikke foregået ifølge artiklen, hvor IT-systemet har defineret de nye forretningsprocesser.

cnphch

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Nielsen 1. sep. 2009 - 13.47
 
Re: "Succeshistorie"

Sker det ikke ofte når man bruger standard ERP systemer at forretningsprocesserne må bøje sig for IT systemet ??

Det er ihvertfald min erfaring at forretningen ofte må finde sig i at lave sin forretningsprocess om for at reducere omkostningerne til implementering af et nyt ERP system.
Min erfaring er at de færreste ønsker customisere standardsystemerne når de se hvor lidt de får for pengene. (men det giver selvfølgelig nogle gange god mening)

/Rasmus

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teknologirådet reddet: Fortsætter i ændret konstruktion

Udgivet 10. feb 11.32Opdateret 10. feb 11.32

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 11.04

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    11 comments.
    Last update 10 minutter 13 sekunder
    Skrevet af Rasmus Toftdahl Olesen
  2. Er it-skandalerne kontrakternes skyld?

    2 comments.
    Last update 17 minutter 17 sekunder
    Skrevet af Nicolai Dragsted
  3. Microsoft frigiver Android-version af OneNote

    7 comments.
    Last update 19 minutter 51 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  4. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    3 comments.
    Last update 32 minutter 56 sekunder
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  5. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    5 comments.
    Last update 45 minutter 46 sekunder
    Skrevet af Thomas Vestergaard
  6. XBMC på fit-PC3

    19 comments.
    Last update 47 minutter 50 sekunder
    Skrevet af John Knuhtsen
  7. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    53 comments.
    Last update 59 minutter 46 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  8. It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

    1 comment.
    Last update 59 minutter 49 sekunder
    Skrevet af Christian Nobel
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300