SOA | Henrik Hvid Jensen
Forfatter og projektchef hos Devoteam
Jeg deltog i Offentlige Data i Spil ODIS-Konferencen, som dels præmierede vinderne af ODIS-konkurrencen og dels havde nogle spændende nationale talere såvel som internationale eksperter.
Alle havde spændende eksempler på hvordan borgerrettede mashup’s med offentlige data kunne berige vores hverdag.
Men jeg savner i høj grad en holdning til også at få hændelser i spil og ikke kun data. Det var påfaldende at selv ikke førende eksperterne, havde denne dimension med.
De data man typisk fokuserer på, vil give svar på mange spørgsmål, når man spørger (Hvor er det nærmeste toliet? Hvad er kiminalitetsrisikoen i dette område? Har denne restaurant en glad smiley? …).
Hændelser derimod sendes ud til alle interesserede, når der sker en begivenhed indenfor ens interesseområde. Det vil sige i modsætning til dataservices, som svarer, når man spørger, giver hændelser dig besked om at noget er sket,
i det øjeblik det sker. Så uden hændelser risikerer du at mangle væsentlig information, fordi du ikke vidste, du skulle spørge.
En offentlig strategiDet bør være en fast offentlig strategi ved al nyudvikling og vedligeholdelse, at man også sender hændelser ud til abonnenter. Man har typisk ikke været vant til at informere eksterne om, hver gang der sker et tilstandsskift i ens system. Det skal laves om. Det skal være en rygradsreaktion: Informer andre hver gang der sker en hændelse, de er interesseret i!
Vent ikke med at fortælle dem det, til de spørger!Hændelser vil væsentligt
forøge reaktionsevnen hos danske virksomheder, nu kan de reagere i det øjeblik noget sker i stedet for f.eks. at vente på en filoverførsel.
F.eks. kan man i tinglysningssystemet abonnere på de ejendomme, man er interesseret i. I det øjeblik der sker en aktivitet på den ejendom, får alle abonnenter (f.eks. en bank) besked. Banken kan nu reagere i henhold til deres egen forretningskontekst
ODIS skal udvides med OHISJeg savner derfor, at ODIS-initiativet udvides med et OHIS-initiativ (Offentlige Hændelser i Spil). Myndigheder og virksomheder skal forstå mulighederne for at forbedre konkurrenceevne hos danske virksomheder, ved at de kan reagere hurtigere på begivenheder, der har relevans for dem.
Det danske samfund må ikke miste denne mulighed for at også at være internationalt førende her, OHIS-initiativet skal køre som en naturlig udvidelse af ODIS. Det vil gavne vores konkurrenceevne.
Flere tanker om hændelser kan du finde her:
http://www.version2.dk/artikel/9796-haendelser-er-vigtige-for-forretningenhttp://www.version2.dk/artikel/9795-haendelser-en-vigtig-ingrediens-i-soahttp://www.version2.dk/artikel/10163-det-skal-ske-saa-hurtigt-at-vaerdien-ikke-degradereshttp://soanetwork.dk/Event%20Driven%20Architecture.htm