Tinglysningsskandalen: Snorksovende boligadvokater?

Den elektroniske tinglysning har lidt af mange skavanker og er kommet rigtigt skidt fra start. Dorte Toft har i på sin blog omtalt problemerne med tinglysning i forhold til brugerne af systemet. Emnet for indlægget her er, om om kunderne har levet op til deres del af ansvaret - og om de har fået lov.

Kunderne falder i tre grupper: Bankerne, boligrådgivere (ejendomsmæglere, boligadvokaterne) og almindelige borgere. To snitflader ind imod systemet er tilgængelige for kunderne: en for brugere-interaktion og en for integration med it-systemer.

Bankerne fik hvad de ville have: Integration. Jeg ved ikke hvem der betalte for hvad der ligger på ydersiden af integrationssnitfladerne, men mon ikke det var bankerne? Jeg ved heller ikke hvem der gav bruger-input til hvordan snitfladerne skule designes, men mon ikke det også var bankerne? Bankerne har naturligt været med i processen undervejs som en væsentlig tinglysningsbrugergruppe da de står for 70 % af tingslysningsvolumen.

Borgerne fik også hvad de ville have - eller hvad nogen tror, sådan nogle vil have: En voksenpædagogisk, webbaseret, trin-for-trin indgang hjemmefra. Om der så i praksis er nogen borgere, der selv har turde gå igang med at tinglyse, er et andet spørgsmål. De fleste af os er de rene amatører i tinglysningsverdenen og vil hellere overlade det til nogle andre, fx advokater eller banken, på samme måde vi helst vil have tandlægen til at bore i vores tænder.

Og så har vi (bolig)advokaterne og ejendomsmæglerne. Deres systemer har i årevis kunne udskrive tinglysnings-formularer som nu, i stedet for at blive sendt med posten, skal ind i gennem
- indgangen for brugere, dvs. den webbaserede indgang eller
- indgangen for systemer, dvs. den webservice-baserede indgang.

Snorksovende boligadvokater?
Formanden for boligadvokaterne, Henrik Høpner, har blandt så mange andre været ude med stærk kritik af systemet. Ud over at boligadvokaterne har skulle trækkes med fuldmagts-problemerne, som er en lille skandale i sig selv, så læser jeg af kritikken, at advokaterne benytter indgangen for borgerne. De stakkels folk skal altså igennem pædagogiske trin-for-trin dialoger hen over typisk 22 skærmbilleder for hver eneste tinglysning. For hvert felt skal de kopiere information, de allerede har i deres systemer, og indsætte den igen i webformularen. Trættende i længden, ja, formodentlig trættende allerede efter første gang.

Siddende mellem to stole må spørgsmålet være, hvordan man er havnet dér: Hvorfor har foreningen af boligadvokater ikke bidraget til at forme systemet, så de kunne bruge det effektivt?

Motivationen burde være høj, da de er i konkurrence med bankerne, og desuden konkurrerer ejendomsmæglere og boligadvokater også indbyrdes om markedet for tinglysningsydelser.

Min fantasi er begrænset, og har kun kunnet producere disse forklaringsmodeller:

• Boligadvokaterne har ikke fået lov til at være med i designfasen af systemet, måske fordi de er blevet holdt ude af bankerne, deres største konkurrenter på markedet. Måske på grund af tidspres
• Boligadvokaterne har fravalgt at være med, fordi de ikke har forstået konsekvenserne af at ignorere digitaliseringsprojekter.
• Boligadvokaternes forening har snorksovet og slet ikke set stormen komme.

Kender du den rigtige forklaring?