Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Hostingfirma udvider med plads til skræddersyede datacentre

Netgroup er i færd med at udvide med 500 ekstra kvadratmeter, som skal rumme dels færdigbyggede datacentre, kunderne kan leje sig ind på, og dels give plads til at skræddersy et nyt datacenter til kunderne.

Hostingfirmaet Netgroup er i færd med at udvide kapaciteten i selskabets hostingcentre med 500 ekstra kvadratmeter, der skal åbne for både leje af kapacitet hos Netgroups datacentre og for, at kunderne kan opbygge deres helt egne datacentre i Netgroups hostingcenter.

Netgroup er i dag fortrinsvis kendt for co-location hosting. Det vil sige, at kunderne lejer sig ind på Netgroups udstyr, men også i begrænset omfang har mulighed for selv at opstille eksempelvis et serverskab og så bruge Netgroups faciliteter for køling, netværk og andre datacenterfornødenheder.

Nu vil Netgroup imidlertid gerne udvide forretningen til også at omfatte kunder med henholdvis større og mindre behov.

»Med den her udvidelse udbygger vi vores datacentre. Så kan du som kunde enten leje dig ind på vores infrastruktur, eller få bygget dit eget datacenter,« siger administrerende direktør Jesper Dyhr fra Netgroup.

Som led i udvidelsen har Netgroup derfor investeret i et stort Storage Area Network, SAN, fra Hitachi. Det skal danne basis for storage for både de nye komplette datacentre og for Netgroups eksisterende hostingkunder.

»Vi har efterhånden en af Danmarks største VMware-løsninger, og det er utrolig vigtigt at have et godt SAN til virtualisering. Det er krumtappen i vores virtuelle miljø,« siger Jesper Dyhr.

Netgroup oplever også, at flere kunder har behov for at have deres data liggende replikeret på to fysisk adskilte lokationer. Derfor har Netgroup også investeret i software fra Hitachi til spejling af data mellem flere fysiske datacentre. Endelig skal det nye store SAN også understøtte de kunder, som benytter Netgroup som leverandør af ekstern storage.

Netgroup vil også byde ind over for de største hostingfirmaer i Danmark med et nyt tilbud, som en stor del af de 500 kvadratmeter er afsat til. Nemlig muligheden for at få Netgroup til at opbygge et specialtilpasset datacenter. Det er en udvidelse af Netgroups eksisterende co-location-forretning, men med mulighed for, at en kunde kan opbygge et datacenter hos Netgroup og have eksempelvis 100 kvadratmeter for sig selv.

En del af tanken med udvidelsen er at give plads til mere forretning efter cloud computing-modellen, hvor kunden betaler for sit forbrug og har mulighed for at skrue op og ned for sit engagement. Det kan både være i form af private skyer i et virtuelt miljø, men selve co-location-modellen kan i yderste konsekvens også ses som forbrugsafregnet it.

»Der er et stort behov omkring cloud computing for en fælles forståelse for, hvad det egentlig rummer. Først og fremmest er det en forretningsmodel, hvor du betaler for det, du har behov for. Så er det så også cloud, når du med co-location den ene måned skal bruge to rackskabe, den næste måned skal du bruge fem, og senere skal du måske drosle ned til tre,« siger Jesper Dyhr.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:


E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
At rejse er at leve... AF THERESE HANSEN

Billetlugen rammer muren - igen AF PETER NØRREGAARD

Mail i skyen? AF HENRIK T. KNOPPER

GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)