Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Statens Museum for Kunst køber Typo3-løsning for 1,5 mio. kr.

Open source-CMS'et Typo3 erstatter en aldrende Lotus Notes-løsning hos Statens Museum for Kunst. Moc Systems snuppede ordren for næsen af et konsortium bestående af DBC og Signal Digital.

Statens Museum for Kunst er pt. ved at få bygget open source-CMS’et Typo3 i fundamentet under hjemmesiden www.smk.dk, til en samlet værdi af 1,46 millioner kroner.

Statens Museum for Kunst skifter fra et gammelt Lotus Notes 7-system, som har kørt siden 2000.

Det er Typo3-huset Moc Systems, der har vundet pladsen i leverandørstolen i et begrænset EU-udbud af opgaven. Et konsortium bestående af DBC (Dansk Bibliotekscenter) og webbureauet Signal Digital havde også budt på opgaven, men Moc Systems tog stikket hjem på prissedlen.

»Moc Systems endte med at vinde på grund af prisen, som skulle ligge under 1,5 millioner kroner. Derudover handlede det om deres referencer og kompetencer og besvarelsen af vores kravspecifikation, som vi har lavet meget udførligt,« siger webprojektleder ved Statens Museum for Kunst, Malene Rørdam.

Moc Systems har blandt andet Topdanmark, Roskilde Festival og Justitsministeriet på referencekortet, og implementeringen af CMS’et er allerede i fuld gang.

Bruger Scrum under implementering
Der arbejdes efter den agile udviklingsmetode Scrum under implementeringen af løsningen.

»Vi er på første sprint (udviklingsperiode, red.) nu og har i alt tre sprints inden 31. december i år,« siger Malene Rørdam.

Første fase af hjemmesiden ventes færdigt 1. april 2010, hvor det nuværende indhold på smk.dk koblet med nyt design vil være flyttet over på det nye CMS.

CMS’et skal bruges af omkring 25 redaktører og skal integrere til kunstdatabasen hos Statens Museum for Kunst for at kunne publicere information om cirka 44.000 værker.

Open source var fra begyndelsen inde i overvejelserne.

»Det var helt klart, at vi havde et ønske om open source. Men vi var også bevidste om, at den bedste platform og leverandør måtte vinde, så det skulle ikke være for enhver pris,« siger projektlederen.

Blandt andet Nationalmuseet og Eksperimentarium kører i forvejen på et Typo3-CMS.

»Det giver os nogle samarbejdsperspektiver, som vi er meget interesserede i. Typo3 har en stor kerne af standardfunktionalitet, og jeg forventer, at det i høj grad kommer til at leve op til vores ønsker,« siger Malene Rørdam.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:



E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
Hvem har hacket DI ? AF POUL-HENNING KAMP

CRM i det offentlige AF OLE BECH

SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)