It-skepsis | Poul-Henning Kamp
Systemprogrammør uden særlig portefølje
Dybt nede i fundamentet under min bondefornærede stolthed, ligger utallige generationer af mødres formaninger: Det er forkert at tigge.
Alligevel har jeg gjort det to gange, for at kunne programmere.
En gang
for FreeBSD og nu er jeg begyndt at gøre det
for Varnish.
Forleden læste jeg et blogindlæg der næsten handler om det samme problem, eller rettere, som handler om det præcist samme problem, for nogle andre skabende kunstnere.
Jeg har en mistanke om, at en lille introduktion er på sin plads, så inden vi fortsætter, tillader jeg mig at præsentere: "
Amanda Fucking Palmer"
Amanda Fucking Palmer er en fandenivoldsk kompromisløs kunstner, for hvem "Carpe Diem" kun er begyndelsen. Hvad enten det er en "Ambush Ukulele", en pudset og poleret Steinway, eller et laset gammelt klaver på en bæverding hun kaster sig over, er tilhørene garanteret en stor musikalsk oplevelse.
Smag kan naturligvis diskuteres, men musikalitet og talent kan ikke og damen besider begge dele til overflod.
Hendes gennembrud var som 50% af
Dresden Dolls, men nu er hun nærmest blevet guerillamusiker, der arrangerer et gig i et fodgængerfelt via Twitter, fordi hun
passerer igennem en by og har et par timer til overs.
At damen har stil er ligeledes uomtvisteligt:

Og ja, hun er optaget: hun kommer sammen med
Neil Gaiman Så, nu burde I være nogenlunde forberedt.
Jeg gider ikke engang spørge jer, hvad I forventer damen mener om pladeselskaber, læs selv hvad hun skrev på sin blog:
why i am not afraid to take your money,Prøv så at lave en s/musik/kode/ og overvej situationen igen.
Analogien skal naturligvis ikke strækkes ud hvor den ikke kan holde: crowdsurfing til Open Source Days er f.eks helt udelukket [1].
Men pointen holder et langt stykke hen ad vejen:
Kunstnere og Kodere skal også have råd til at leve og det er ikke tiggeri, hvis man leverer varen.
Men jeg tror stadig ikke jeg kunne forklare det for min mor, uden at stå og træde mig selv over tæerene og kigge ned i gulvet.
phk[1] Med mindre OSD hyrer AFP til at spille et gig næste gang ?