Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag
og vind en Nintendo Wii.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

Bruger du bruge samme password til alle websites?





Deltag i debatten

Download Microsoft Office 2010 gratis

Microsoft åbner i aften kl. 19:30 dansk tid for den åbne betatest af den kommende version af Microsoft Office, som primært byder på en ensartet brugerflade og mulighed for at dele dokumenter via web.

Microsoft slipper onsdag aften kl. 19:30 dansk tid officielt den først åbne betaversion af Microsoft Office 2010 fri til alle interesserede. Dermed skyder Microsoft gang i endnu en stor betatest, som skal lade selskabet finpudse den nye udgave af flagskibet, inden det lanceres inden sommerferien næste år.

»Alle, der har lyst, kan downloade betaen. Siden vi frigav det tekniske preview i sommer, har brugerne givet os feedback, og sammen med brugerne af Office 2007 og Office 2003 modtager vi flere terabyte feedbackdata hver måned,« siger divisionschef hos Microsoft Danmark, Thomas Schnegelsberg, til Version2.

De to væsentligste nyheder i Office 2010 er, at den nye brugergrænseflade Ribbon nu findes i alle applikationer. I Office 2007 var den kun inkluderet i Word, Excel og Powerpoint. Den har dog fået en væsentlig ændring i forhold til Office 2007, nemlig en genoplivning af Filer-menuen, som nu åbner Offices Backstage.

Fra Backstage kan man vælge egenskaber for dokumentet, printe med indbygget udskriftsvisning eller indstilling deling via Sharepoint eller Skydrive.

Netop delingen er en del af den anden store nyhed. Office 2010 giver nemlig brugerne mulighed for at lægge dokumenter ud på deres Skydrive, som er Microsofts storagedrev i skyen og en del af Live-tjenesterne. Fra Skydrive kan man dele med andre og redigere i dokumenterne via den nye gratis webudgave af Office.

Backstage giver som sagt også mulighed for at indstille deling internt i en virksomhed via Sharepoint, og det er også her, brugerne får mulighed for at angive tags eller emneord, der er en del af den ny taksonomi i Sharepoint 2010, som skal gøre søgning efter dokumenter lettere.

Følg linket via fanebladet 'eksterne links' for at downloade fra onsdag aften kl. 19.30.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:


Kommentarer (14)
af Claus Jørgensen, 18. november 2009 13:50

Lad os så se om det bliver bedre modtaget denne her gang.
af Morten Christensen, 18. november 2009 17:58

Ser ikke nogle grund til at downloade, google docs har alt hvad jeg skal bruge, gratis backup og altid lige ved hånden.

Office pakken er efterhånd et sammensurie af langsom/popsmart funktionalitet man aldrig får brug for!
af Daniel Horn, 18. november 2009 19:53

Men den har en ribbon! ;)
af Anders Sørensen, 18. november 2009 20:54

i det mindste kræver det ikke .net. Men glæder mig til at se hvordan det bliver med Azure. der sku vist komme en "cloud" version af office. glad for at se google docs, men mangler flere alternativer.
synes nu også det er ved at blive for meget Mac-agtigt - ribbon, eye candy etc.

Jeg syntes at der kommer en login input box når jeg prøver at downloade. Er der nogen der har en ide til hvad man gør ved den?

Jeg syntes at der kommer en login input box når jeg prøver at downloade. Er der nogen der har en ide til hvad man gør ved den?

http://www.aof.dk/kurser/IT_EDB/pc-...

Point taken. Jeg fandt nu også en omvej, men ikke via linket i "eksterne links".
af Jesper Lund Stocholm, 19. november 2009 08:38

Er der nogen, der har prøvet denne?

... og skal man have Office 2010 beta for at få adgang til det?
af Jesper Stein Sandal, 19. november 2009 08:58

Nej, det eneste, du skal gøre for at få adgang til det tekniske preview af web apps er at have en Windows Live-konto. Du skal skifte sproget til engelsk, og derefter kan du gå ind på Skydrive. Under "Ny" kan du vælge at oprette nye dokumenter i web apps, eller du kan åbne dokumenter, du har lagt op på Skydrive.

Indtil videre er det kun Excel og Powerpoint web app'en, hvor man kan redigere. Word web app'en tillader kun visning.

Måske skulle jeg lægge en vejledning med billeder på i løbet af i dag? :)

Mvh.
Jesper S. Sandal
Version2
af Jesper Lund Stocholm, 19. november 2009 09:10

Hej Jesper,

Måske skulle jeg lægge en vejledning med billeder på i løbet af i dag? :)

Det var da en god idé ... jeg kan i hvert fald ikke genskabe det du beskriver her.

:o)
af Jesper Stein Sandal, 19. november 2009 10:51

Som lovet:

http://www.version2.dk/artikel/1292...

Sig til, hvis det stadig giver problemer, og så graver jeg i det. :)
af Gustav Brock, 19. november 2009 12:13

Det var da ellers noget af en omvej Jesper ...
Gå ind på:

http://workspace.officelive.com/da-...

og log ind, så er den der, på dansk og det hele.

/gustav


Hej Gustav

Office Live Workspaces er ikke det samme som Office Web Apps, da Workspaces bruger den fulde Office-klient, der ligger på pc'en.

Det er rigtigt, at begge dele giver mulighed for at dele dokumenter og gemme dem online.

Mvh.
Jesper Stein Sandal
af Gustav Brock, 19. november 2009 12:47

OK, tak ... som SmartSuite-bruger man skal passe på med at kloge sig!

/gustav

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg