Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Dansk Android-app dyster om 250.000 dollar i Google-konkurrence

Den danske Android-applikation Gigbox er blandt 200 applikationer, der er gået videre til anden runde af Google-konkurrencen Android Developer Challenge 2. Førstepræmien er samlet set 250.000 dollar.

Billede
Den danske Android-applikation Gigbox er med blandt de 200 bedste applikationer i Google-konkurrencen Android Developer Challenge 2. (Grafik: Gigbox)
En koncert-applikation skrevet af tre danske studerende mænger sig pt. blandt 200 særligt udvalgte programmer i Google-konkurrencen Android Developer Challenge 2.

Konkurrencens mål er at kåre den bedste applikation valgt af brugerne til Googles mobile styresystem, Android, og førstepræmien er 250.000 dollar, svarende til godt og vel 1,2 millioner danske kroner.

Det er to danske datalogistuderende ved Københavns Universitet, Klaus Kartou og Thomas Jørgensen, og den CBS-studerende Martin Leblanc Eigtved, som står bag applikationen med navnet Gigbox.

Kort fortalt lader Gigbox brugeren hente oplysninger om koncerter ned på Android-mobilen ud fra lokalitet og band eller spillested, og under selve koncerten kan koncertgængeren løbende vende tommelfingeren op eller ned og dele billeder og andet indhold med de andre koncertgængere.

Tanken er, at koncertgængeren både skal kunne bruge applikationen til at finde oplysninger og koncerter, og derudover som et socialt medie under selve koncerten, hvilket i den nyeste version er understøttet med Twitter-integration.

Gigbox befinder sig i kategorien 'Lifestyle', hvorfra den er blevet udvalgt sammen med 19 andre applikationer i samme kategori til anden runde af konkurrencen. I alt vælges der 20 applikationer fra 10 kategorier.

God mavefornemmelse
De tre studerende har fra begyndelsen haft høje forventninger til dens videre færd i Google-konkurrencen.

»Vi gik i gang med at arbejde på applikationen umiddelbart efter den første Android Developer Challenge blev afsluttet, og vi har arbejdet rimeligt meget på den det seneste års tid, så vi havde en god mavefornemmelse,« siger Martin Leblanc Eigtved til Version2.

Gigbox-applikationen sender brugerens lokation ud fra GPS-koordinater eller triangulering til musiktjenesten Last.fm, der kvitterer med en liste over koncerter i nærheden.

»Vi var heldige, at Last.fm stiller et interface til rådighed for gratis-applikationer, hvor man kan hente en data om koncerter nær brugeren. Derefter kan man klikke sig ind og se, hvordan man kommer til spillestedet, og hvor man kan købe billetter,« siger Martin Leblanc Eigtved.

Københavnske spillesteder godt med
Han fortæller, at hovedstadsområdet herhjemme indtil videre er rimeligt godt dækket ind, og at koncerterne på det fleste store spillesteder som Vega, Parken og Rust vil kunne ses fra applikationen.

For de danske billetudbyderes vedkommende håber de tre ophavsmænd, at det på et tidspunkt vil blive muligt at indscanne stregkoder fra koncertplakater placeret rundt omkring i bybilledet på telefonen og derfra hente informationer om koncerten.

Gigbox er indtil videre gratis, men vil senere blive suppleret med en betalbar udgave, som giver brugeren adgang til nye features, for eksempel videooptagelser fra koncerterne.

Android-konkurrencen ventes afgjort i løbet af november.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:



It-job & karriere »

Microsoft Development Center Copenhagen
 
Test Manager (714064)
Microsoft Development Center Copenhagen
 
Senior Program Manager

Kommentarer (1)
af martin Leblanc, 13. november 2009 10:09

Hvis man ønsker at prøve app'en kan man læse mere om hvordan man downloader den på http://www.mygigbox.com

Der ud over kan I følge Gigbox på Twitter: @gigbox

Mvh.
Martin LeBlanc Eigtved

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
At rejse er at leve... AF THERESE HANSEN

Billetlugen rammer muren - igen AF PETER NØRREGAARD

Mail i skyen? AF HENRIK T. KNOPPER

GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)