Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag
og vind en Nintendo Wii.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

Bruger du bruge samme password til alle websites?





Deltag i debatten

Politiker: It er ikke et ’hot emne’ hos vælgerne

Kommunalvalg 2009: Når byrådskandidat og softwarearkitekt Henrik Laursen holder valgtaler, sker det uden at nævne it-emner. Dem er der nemlig ikke stemmer i.

Billede
Henrik Laursen - direktør, softwarearkitekt og konservativ byrådskandidat i Viborg.
Selvom Henrik Laursen arbejder med it, er det ikke it-emner, der er øverst på dagsordenen for hans politiske virke. Faktisk er der slet ingen it-mærkesager med i hans politiske udmeldinger.

»Jeg fokuserer på økonomi og miljø i min politik. It er ikke et hot politisk emne hos befolkningen. Flere undersøgelser har vist, at det ikke interesserer folk,« siger den konservative byrådskandidat, der stiller op i Viborg Kommune.

Til daglig er han direktør for sin egen it-virksomhed, Softinvent, der har otte ansatte og udvikler it-løsninger til erhvervslivet. Baggrunden er en datamatiker-uddannelse og arbejde som softwarearkitekt.

Og bliver han valgt ind i byrådet i Viborg, har han skam masser af it-meninger.

»Der er et hav af systemer, der ikke er konsolideret endnu, selvom vi har haft kommunesammenlægningen. Målet må være at bruge ens systemer over hele landet, med åbne standarder, SOA-arkitektur og XML-udvekslingsformater,« siger Henrik Laursen.

Debatten om brugen af open source-software som Openoffice, der lige nu har fået næring med skiftet i Lyngby-Taarbæk Kommune, synes han også er interessant.

»Jeg er meget Microsoft-mand, så det er jeg nok farvet af. Men jeg synes, at det er rigtig flot, at de prøver i for eksempel Lyngby-Taarbæk. Hvis jeg kommer i byrådet, synes jeg det vil være fornuftigt at se om nogle år, hvilke erfaringer de har gjort sig,« siger han.

Han frygter dog, at det ikke er helt så nemt at skifte, som det lyder.

»Problemet er, at politikere tit bare læser overskrifterne. De ser, at Openoffice er gratis og at man kan spare en masse penge på licenser. Men jeg håber også, at de har med i overvejelserne, om der skal bruges penge på konsulenter oven i,« siger han.

Når der ikke er mange it-folk i dansk politik, kan det være fordi, der generelt er hårdt brug for it-kompetencerne andre steder.

»Det er en hård branche, og jeg har selv en arbejdsuge på 80-90 timer. Så hvis man skal lægge 20-25 timer om måneden i byrådet, må der nogle nattetimer i brug,« siger Henrik Laursen.

En plads i Folketinget vil også kunne lægge en teknisk it-karriere helt død, vurderer han.

»Hvis man er ude af branchen i fire år, er det svært at komme ind igen, fordi der sker tekniske paradigmeskift måske hvert andet år. Så må man opgive sit hverv og sin karriere inden for it, og det er en hård nød, hvis man elsker at arbejde med it,« siger byrådskandidaten.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:


Kommentarer (7)

...hvor meget man kan spare på IT...
...så pengene kan bruges på noget andet.

Skal jeg skære det mere ud i pap ??

Det er de færreste mennesker, der gider investere i IT. Man kan jo ikke tage fat i det og holde det i hånden, hvorfor så betale for det?
I dag, ser folk IT som værende noget man har og noget man "bare" får lavet.
af Stephan Engberg, 10. november 2009 18:16

Interessant at se endnu en "borgerlig" planøkonom.

»Der er et hav af systemer, der ikke er konsolideret endnu, selvom vi har haft kommunesammenlægningen. Målet må være at bruge ens systemer over hele landet, med åbne standarder, SOA-arkitektur og XML-udvekslingsformater,« siger Henrik Laursen.


Mener han også at alle restaurenter skal have de samme menuer?
af Gorm Casper, 10. november 2009 23:22

De ser, at Openoffice er gratis og at man kan spare en masse penge på licenser. Men jeg håber også, at de har med i overvejelserne, om der skal bruges penge på konsulenter oven i,« siger han.

Det lyder som om han kun får læst overskrifterne. ;-)
af Leif Lodahl, 10. november 2009 23:40

Hvis jeg kommer i byrådet, synes jeg det vil være fornuftigt at se om nogle år, hvilke erfaringer de har gjort sig,« siger han.

Hvis Viborg venter nogle år, så tror jeg at de bliver den aller sidste kommune der skifter. De andre er nemlig allerede i gang med at planlægge det ;-)
af Lars Arnbak, 11. november 2009 12:24

Nu er han jo også Microsoft mand :-)
af Ove Larsen, 11. november 2009 12:51

Vælger vi politikere - fordi de skal sidde og vente på - hvad vælgerne vil have - eller vælger vi politikere - fordi de skal varetage samfundets interesser ?

Troede at vi satte mennesker ind i tillidsposter - for at de skal være deres ansvar voksent - og turde tage beslutninger - som gavnede ALLE borgere - og ikke snævre parti-interesser - eller magtfunde virksomheder / lobby'er.

Så - hvis du gerne vil det du siger - så må du også turde.

Men - jeg ved godt - at vi ikke lever i et ideelt demokratisk samfund - så .......

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg