Version2
/ It-nyheder
/ Offentlig it
/ Digitalt medicin-kort: Endelig et offentligt it-system, der virker
NNIT A/S
NNIT A/S
NNIT A/S
Microsoft Development Center Copenhagen
Dansk Standard
E.ON. Danmark A/S
Grundfos A/S
Grundfos A/S
Digitalt medicin-kort: Endelig et offentligt it-system, der virker
50 læger tester i øjeblikket det kommende digitale medicinkort. Erfaringerne er gode, og en national udrulning næste år ser realistisk ud.
Det fælles, digitale medicinkort, der giver alle i sundhedsvæsenet overblik over al medicin, en patient får, er kommet tættere på en storstilet national udrulning. Det skriver Dagens Medicin.
I dag tester 50 læger systemet, og erfaringerne tyder på, at systemet bliver et godt, anvendeligt værktøj.
»Med to klik med musen kan jeg få et overblik over den medicin, en patient tager, og når jeg selv ordinerer, ryger det automatisk over i det fælles medicinkort. Det er utrolig elegant,« sagde overlæge Jens Rokkedal på en E-sundhedskonference, som Dagens Medicin refererer fra.
Går alt efter planen, kan alle landets praktiserende læger gennem systemet få overblik over journalhåndtering, ordination og medicinkommunikation mellem praktiserende læger og sygehusafdelinger i løbet af 2010.
»Vi ruller ud til de alment praktiserende læger i løbet af 2010, og allerede fra maj begynder det at gå hurtigt. I løbet af 2011 bliver også hospitalerne koblet på,« fortæller Morten Thomsen, konsulent i i den fællesoffentlige organisation Digital Sundhed, til Dagens Medicin.
Digital Sundhed danner rammerne om og koordinerer digitaliseringen af sundhedssektoren i Danmark.
I dag tester 50 læger systemet, og erfaringerne tyder på, at systemet bliver et godt, anvendeligt værktøj.
»Med to klik med musen kan jeg få et overblik over den medicin, en patient tager, og når jeg selv ordinerer, ryger det automatisk over i det fælles medicinkort. Det er utrolig elegant,« sagde overlæge Jens Rokkedal på en E-sundhedskonference, som Dagens Medicin refererer fra.
Går alt efter planen, kan alle landets praktiserende læger gennem systemet få overblik over journalhåndtering, ordination og medicinkommunikation mellem praktiserende læger og sygehusafdelinger i løbet af 2010.
»Vi ruller ud til de alment praktiserende læger i løbet af 2010, og allerede fra maj begynder det at gå hurtigt. I løbet af 2011 bliver også hospitalerne koblet på,« fortæller Morten Thomsen, konsulent i i den fællesoffentlige organisation Digital Sundhed, til Dagens Medicin.
Digital Sundhed danner rammerne om og koordinerer digitaliseringen af sundhedssektoren i Danmark.
- Sundhed.dk har rod i certifikaterne (2/9 2009)
- Gammelt it-system revolutionerer hovedstadens hospitaler (26/8 2009)
- Digital Sundhed: Et fælles EPJ-system har aldrig været målet (25/8 2009)
- Datatrafikken i sundhedssektoren skal have nyt omstillingsbord (29/6 2009)
- Fælles medicinkort er verdens bedste (11/5 2009)
Sundheds-it
Det lyder spændende. Specielt hvis systemet samtidig er programmeret til at give advarsler til lægerne i tilfælde af krydsreaktioner mellem de forskellige præparater. Er der nogen der ved, om det er tilfældet?
Hvordan det her er anderledes end medicin profilen hvor man i de sidste par år har kunne gøre precis dette på sundhed.dk ?
Samtidigt ville det være rigtig interessant at vide hvordan de ruller ud ?
Java app, VB app, website (offentligt internet site eller det sikrede sundheds data net), ESP, brevduer ?
Hvordan sikres og bekræftelse autoritet adgang til patient data ? (hvis du ved hvad en person får af medicin så ved du hvad de fejler).
Integreres det i de nuværende systemer eller er det et standalone system ?
Hvordan sikres systemet mod ulovlig penetration ?
Hvordan skaleres systemet ?
For hvis det tar mere end 15 sekunder max per opslag så kan jeg forudse antallet af brugere efter 2 måneder for det er 0.
Hvis vi siger 5000 praksislæger der skal lave opslag i en database med informationer om 5.500.000 danskere, med lad os sige 10 ordinationer i gennemsnit. Det er ikke et mikroskopisk system.
Alle ordinationer er allerede inde i den centrale recept server... (desuden et konge eksempel på hvor smart det er at ha et drift system med single point of failure...) så helt precist hvad er nyt ved dette system ?
Samtidigt ville det være rigtig interessant at vide hvordan de ruller ud ?
Java app, VB app, website (offentligt internet site eller det sikrede sundheds data net), ESP, brevduer ?
Hvordan sikres og bekræftelse autoritet adgang til patient data ? (hvis du ved hvad en person får af medicin så ved du hvad de fejler).
Integreres det i de nuværende systemer eller er det et standalone system ?
Hvordan sikres systemet mod ulovlig penetration ?
Hvordan skaleres systemet ?
For hvis det tar mere end 15 sekunder max per opslag så kan jeg forudse antallet af brugere efter 2 måneder for det er 0.
Hvis vi siger 5000 praksislæger der skal lave opslag i en database med informationer om 5.500.000 danskere, med lad os sige 10 ordinationer i gennemsnit. Det er ikke et mikroskopisk system.
Alle ordinationer er allerede inde i den centrale recept server... (desuden et konge eksempel på hvor smart det er at ha et drift system med single point of failure...) så helt precist hvad er nyt ved dette system ?
@Michael:
I den først version der rulles ud har vi fokuseret på, at medicinkortet skal angive aktuel medicinering. Når vi er kommet ”godt på vej” er der en masse udvidelses potentialer som ligger ligefor –fx interaktionsadvarsler.
@Jakob:
Du har en masse rigtig gode spørgsmål :o)
1. Hvad er den store forskel på Medicinprofilen og Fælles Medicinkort (FMK)?
På Medicinprofilen kan man finde de sidste 2 års recepter, hvilket er et godt udgangspunkt for en læge til at bedømme en patients aktuelle medicinering. Men der er nogle uhensigtsmæssigheder – de vigtigste:
- Nogle patienter har rigtig mange recepter (fx mere end 100 recepter), hvoraf mange er gengangere eller medicinen er skiftet til et andet mærke (apotekerne er forpligtet til at udlevere billigste produkt) – således det bliver uoverskueligt.
- Ofte aftaler en læge og en patient at stoppe en behandling med et lægemiddel, hvilket man ikke kan se, hvis man kun har recepterne at gå ud fra.
Konklusionen fra det indledende specifikationsarbejde (hvor der deltog en hel del kommende brugere) var, at man ønskede et medicinkort, der angiver: ”Aktuel medicinering”. Fx når en bevidstløs patient bringes ind til hospitalet, har sundhedspersonalet behov for at vide hvad patienten tager af medicin her og nu.
2. Hvordan sker udrulningen af FMK?
Vi satser på en løbende udrulning, hvor de praktiserende lægers leverandører opgraderer lægernes systemer i 2010, således de praktiserende læger kan gå i gang med at ”afstemme medicinkort” for de patienter der tager mest medicin. De første hospitaler kommer også på i 2010 og resten i 2011. Hjemmeplejen i kommunerne kommer på i løbet af 2011 og 2012.
3. Hvordan er adgangen til FMK?
Der kommer en webadgang for borgere på sundheds.dk og/eller medicin-it.dk. Sundhedspersoner kommer til at få adgang via deres egne EPJ/medicinmoduler/lægepraksissystemer (integreret med webservices) på Sundhedsdatatnettet eller via en webportal – interesseret kan finde servicebeskrivelser og andet godt her:
https://projektportal.sdsd.dk/proje...
4. Hvem får adgang?
Borgeren (til eget medicinkort), læger, sygeplejerske og lægesekretærer (som lægens medhjælp). Al adgang forudsætter digital medarbejder certifikat. Planen er, at der skal laves en national brugerstyring indenfor sundhedsområdet – indtil den er på plads, arbejder vi med et register til lægens medhjælp. Al adgang logges, borgeren kan selv se hvem der har haft adgang og borgeren har mulighed for at få markeret lægemidler med ”negativt samtygge” – dvs kun borgeren selv og den ordinerende læge kan se disse.
5. Hvad med svartiderne?
Svartider for en praktiserende læge er essentielle – specielt i deres telefontid. Vi har et mål der siger, at en læge skal kunne hente et medicinkort på under 2 sekunder. P.t. varierer dette meget, afhængigt af de forskellige systemer (der er p.t. 3 lægepraksissystemer og 4 hospitalssystemer i pilotdrift), netværksopkoblinger hos lægerne og hvor mange recepter der er knyttet til en patient – men vi arbejder på det (hos de fleste læger er 80% af svartiderne under 5 sekunder) – vi er stadig i pilotfasen.
6. Hvordan sikres mod single point of failure?
Et professionelt hostingcenter driver den centrale løsning, hvor der vil blive taget højde for dette (vi er pt. stadig kun i pilotdrift) når vi går i "officiel drift" næste år. Derudover arbejdes der på en "Natonal Service Platform" i sundhedssektoren og det er planen, at den skal distrinbueres til flere lokationer. Interesseret kan se mere her:
http://arkitektur.sdsd.dk/twiki/pub...
vh/Morten Thomsen
Konsulent for Digital Sundhed
(P.s. jeg er ikke journalist på V2)
I den først version der rulles ud har vi fokuseret på, at medicinkortet skal angive aktuel medicinering. Når vi er kommet ”godt på vej” er der en masse udvidelses potentialer som ligger ligefor –fx interaktionsadvarsler.
@Jakob:
Du har en masse rigtig gode spørgsmål :o)
1. Hvad er den store forskel på Medicinprofilen og Fælles Medicinkort (FMK)?
På Medicinprofilen kan man finde de sidste 2 års recepter, hvilket er et godt udgangspunkt for en læge til at bedømme en patients aktuelle medicinering. Men der er nogle uhensigtsmæssigheder – de vigtigste:
- Nogle patienter har rigtig mange recepter (fx mere end 100 recepter), hvoraf mange er gengangere eller medicinen er skiftet til et andet mærke (apotekerne er forpligtet til at udlevere billigste produkt) – således det bliver uoverskueligt.
- Ofte aftaler en læge og en patient at stoppe en behandling med et lægemiddel, hvilket man ikke kan se, hvis man kun har recepterne at gå ud fra.
Konklusionen fra det indledende specifikationsarbejde (hvor der deltog en hel del kommende brugere) var, at man ønskede et medicinkort, der angiver: ”Aktuel medicinering”. Fx når en bevidstløs patient bringes ind til hospitalet, har sundhedspersonalet behov for at vide hvad patienten tager af medicin her og nu.
2. Hvordan sker udrulningen af FMK?
Vi satser på en løbende udrulning, hvor de praktiserende lægers leverandører opgraderer lægernes systemer i 2010, således de praktiserende læger kan gå i gang med at ”afstemme medicinkort” for de patienter der tager mest medicin. De første hospitaler kommer også på i 2010 og resten i 2011. Hjemmeplejen i kommunerne kommer på i løbet af 2011 og 2012.
3. Hvordan er adgangen til FMK?
Der kommer en webadgang for borgere på sundheds.dk og/eller medicin-it.dk. Sundhedspersoner kommer til at få adgang via deres egne EPJ/medicinmoduler/lægepraksissystemer (integreret med webservices) på Sundhedsdatatnettet eller via en webportal – interesseret kan finde servicebeskrivelser og andet godt her:
https://projektportal.sdsd.dk/proje...
4. Hvem får adgang?
Borgeren (til eget medicinkort), læger, sygeplejerske og lægesekretærer (som lægens medhjælp). Al adgang forudsætter digital medarbejder certifikat. Planen er, at der skal laves en national brugerstyring indenfor sundhedsområdet – indtil den er på plads, arbejder vi med et register til lægens medhjælp. Al adgang logges, borgeren kan selv se hvem der har haft adgang og borgeren har mulighed for at få markeret lægemidler med ”negativt samtygge” – dvs kun borgeren selv og den ordinerende læge kan se disse.
5. Hvad med svartiderne?
Svartider for en praktiserende læge er essentielle – specielt i deres telefontid. Vi har et mål der siger, at en læge skal kunne hente et medicinkort på under 2 sekunder. P.t. varierer dette meget, afhængigt af de forskellige systemer (der er p.t. 3 lægepraksissystemer og 4 hospitalssystemer i pilotdrift), netværksopkoblinger hos lægerne og hvor mange recepter der er knyttet til en patient – men vi arbejder på det (hos de fleste læger er 80% af svartiderne under 5 sekunder) – vi er stadig i pilotfasen.
6. Hvordan sikres mod single point of failure?
Et professionelt hostingcenter driver den centrale løsning, hvor der vil blive taget højde for dette (vi er pt. stadig kun i pilotdrift) når vi går i "officiel drift" næste år. Derudover arbejdes der på en "Natonal Service Platform" i sundhedssektoren og det er planen, at den skal distrinbueres til flere lokationer. Interesseret kan se mere her:
http://arkitektur.sdsd.dk/twiki/pub...
vh/Morten Thomsen
Konsulent for Digital Sundhed
(P.s. jeg er ikke journalist på V2)
Tak for godt og hurtigt svar,
Håber at sosi implementeringen kommer til at virke godt og sikkert.
Svartiden lyder som et godt mål der vil være praktisk anvendeligt, men
systemet bliver godt nok kick ass hvis den skal opretholde de svartider med hele sundhedsdanmark online samtidigt med fuldt epj.
Hvordan ser fremtiden ud mht den nye digitale signatur og dette system ?
/Jakob
Håber at sosi implementeringen kommer til at virke godt og sikkert.
Svartiden lyder som et godt mål der vil være praktisk anvendeligt, men
systemet bliver godt nok kick ass hvis den skal opretholde de svartider med hele sundhedsdanmark online samtidigt med fuldt epj.
Hvordan ser fremtiden ud mht den nye digitale signatur og dette system ?
/Jakob
For god ordens skyld bør man være opmærksom på at grundantagelsen på sikkerhedssiden om server-side kontrol med adgangen lever på lånt tid. At udbygge i den retning vil kun skabe mere legacy.
Når kontrollen overflyttes til patienten er der selvfølgelig ingen måde at overrule / sammenstille denne profil uden patientens konkrete delegering.
Emergency er en anden problemstilling fordi det reelt blot er en engangsprofil som skal holdes opdateret - i princippet af patienten selv relativt til patientens sundhedsprofil.
Når kontrollen overflyttes til patienten er der selvfølgelig ingen måde at overrule / sammenstille denne profil uden patientens konkrete delegering.
Emergency er en anden problemstilling fordi det reelt blot er en engangsprofil som skal holdes opdateret - i princippet af patienten selv relativt til patientens sundhedsprofil.
@Jakob:
Hos de læger der p.t. er i pilotdrift benyttes SOSI. De central komponenter virker ret driftsikre og lægerne er utroligt glade for at have et 8 timers sign on (se evt. https://projektportal.sdsd.dk/proje...æsentationer/Dansk-IT-09okt09-sundhed-final.pdf). For de leverandører, der selv implementerer sosi-kommunikationen, har det dog været ”en lidt tung” opgave. For EPJ leverandørerne har opgaven været noget nemmere, da de har kunnet benytte sig af ”SOSI afkoblingskomponenten”. Se evt: http://www.softwareborsen.dk/projek...
Mht. den næste version af den digitale signatur, så sker der ikke så meget nyt med medarbejdersignaturen, at det har betydning for FMK.
vh/Morten
Hos de læger der p.t. er i pilotdrift benyttes SOSI. De central komponenter virker ret driftsikre og lægerne er utroligt glade for at have et 8 timers sign on (se evt. https://projektportal.sdsd.dk/proje...æsentationer/Dansk-IT-09okt09-sundhed-final.pdf). For de leverandører, der selv implementerer sosi-kommunikationen, har det dog været ”en lidt tung” opgave. For EPJ leverandørerne har opgaven været noget nemmere, da de har kunnet benytte sig af ”SOSI afkoblingskomponenten”. Se evt: http://www.softwareborsen.dk/projek...
Mht. den næste version af den digitale signatur, så sker der ikke så meget nyt med medarbejdersignaturen, at det har betydning for FMK.
vh/Morten
Hvorfor laver man ikke sådan noget sammen med Google Health? De har allerede al medicin, de giver brugeren kontrol, og de har interaktionsadvarsler på plads.
https://www.google.com/health
https://www.google.com/health
Lad os blot konstatere at der er en gruppe på Version2 som hverken tænker på sikkerhed eller helbred - de ser kun komercielle muligheder i at etablere magtpositioner for egne misbrugsinteresser.
Lad gå at man på¨kort sigt for at redde liv går på kompromis med alle sikkerheds og økonomiske hensyn, men modellerne og specielt tanken om en IdP som "trusted party" har ingen fremtid - det er dyr og destruktiv legacy som der skal rydde op i igen.
hverken Google, IdP eller nogen andre end patienten, patientens læge opg få andre direkte involverede har nogen berettiget tilgang til sådanne personhenførbare data.
Problemet er at Danmark er fanget i en forældet mainframetankegang uden sans for hverken de kritiske faktorer i sikkerhed, økonomi eller kvalitet i serveres.
Den offentlige sektor agerer som en østeuropæisk kommandoøkonomi - det bliver dyrere og dårligere over tid - selvforskyldt.
Så kort sagt - jeg kritiserer ikke medicinkortet på ultrokort sigt - men det har højst en levetid på 4-5 år og skal afskrives indenfor den tidshorisont inkl. investeringerne til at rydde op. Faren er at man ikke tager ansvaret alvorligt, men tror at der er nogen former for varig værdi i disse modeller.
Lad gå at man på¨kort sigt for at redde liv går på kompromis med alle sikkerheds og økonomiske hensyn, men modellerne og specielt tanken om en IdP som "trusted party" har ingen fremtid - det er dyr og destruktiv legacy som der skal rydde op i igen.
hverken Google, IdP eller nogen andre end patienten, patientens læge opg få andre direkte involverede har nogen berettiget tilgang til sådanne personhenførbare data.
Problemet er at Danmark er fanget i en forældet mainframetankegang uden sans for hverken de kritiske faktorer i sikkerhed, økonomi eller kvalitet i serveres.
Den offentlige sektor agerer som en østeuropæisk kommandoøkonomi - det bliver dyrere og dårligere over tid - selvforskyldt.
Så kort sagt - jeg kritiserer ikke medicinkortet på ultrokort sigt - men det har højst en levetid på 4-5 år og skal afskrives indenfor den tidshorisont inkl. investeringerne til at rydde op. Faren er at man ikke tager ansvaret alvorligt, men tror at der er nogen former for varig værdi i disse modeller.
En borger kan selv vælge, at importere sine data i Google Health er op til borgeren selv.
Den borger rettede del af FMK er endnu ikke i luften, så hvad der kommer med i den første version er endnu uklart.
Når man fx vurderer hvordan interaktion skal med, er noget af det vigtigste hvordan interaktioner identificeres og dernæst hvordan de præsenteres. I Danmark har vi en fungerende "komponent": www.interaktionsdatabasen.dk
vh/Morten
Den borger rettede del af FMK er endnu ikke i luften, så hvad der kommer med i den første version er endnu uklart.
Når man fx vurderer hvordan interaktion skal med, er noget af det vigtigste hvordan interaktioner identificeres og dernæst hvordan de præsenteres. I Danmark har vi en fungerende "komponent": www.interaktionsdatabasen.dk
vh/Morten
7- 16 minutter siden - Leverandør om stive udbudskrav: Billigere at forære systemerne væk (10)
- 6 timer siden - Download Googles nye styresystem: Chrome OS booter på 7 sekunder (109)
- 6 timer siden - Bruce Eckel: Sådan bliver programmering i 2035 (22)
- 7 timer siden - Windows Phone 7 får hverken multitasking eller copy-paste (17)
- 8 timer siden - Novell vil putte .Net på Android-telefoner (12)
- 9 timer siden - Undgå jQuery (DOM-selectors) (72)
- 9 timer siden - Nu kommer statens forkromede single sign-on løsning (7)
- 10 timer siden - Se videoen: Danske skrot-pc'er får nyt liv med Ubuntu i Afrika (10)
- 10 timer siden - Apples kamp mod Flash får aviser til at ændre websiderne (10)
- 14 timer siden - Ny skorsten i serverskabet giver dig bedre plads i serverrummet (38)
Seneste blog-indlæg
Relaterede emner
Redaktionen anbefaler
