Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag
og vind en Nintendo Wii.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

Hvilken betydning tror du, Folketingets beslutning om åbne dokumentstandarder vil få?







Deltag i debatten

SAP og Salesforce rider med på Google Wave

Googles platform til kommunikation og samarbejde har vakt interesse hos både SAP og Salesforce.com, som har udviklet applikationer, der udnytter Google Wave.

Google Wave bliver måske mest udråbt til at være en trussel mod sociale netværkstjenester som Facebook, Twitter og sågar konventionel e-mail. Men platformen har også potentiale til at understøtte arbejdsgange i virksomheder.

Det mener i hvert fald både SAP og Salesforce.com, som begge har udviklet udvidelser til Google Wave. Det skriver Infoworld.

SAP har udviklet udvidelsen Gravity, som gør det muligt at samarbejde om at opbygge modeller for en ny forretningsproces. Salesforce.com har udviklet en udvidelse, som kan bruges til at lade en kunde få support fra en automatisk robot, før kunden bliver sendt videre til den normale support.

Google Wave gør det muligt i realtid at kommunikere med sine kontakter og tilføje nye brugere til et projekt, mens man arbejder på det. I modsætning til eksempelvis samarbejdsfunktionerne i Microsoft Office, så er Google Wave samtidig en platform til udvikling af mere avancerede værktøjer.

I stedet for blot at være flere, som arbejder på det samme dokument med mulighed for at kommunikere undervejs, så kan man i Google Wave lave værktøjer, hvor man eksempelvis også har mulighed for at optage arbejdsgangen, så en ny bruger kan se, hvad der er gået forud.

Samtidig er det muligt at tilføje robotter til et projekt, som eksempelvis i SAP's Gravity kan hjælpe med at tjekke, om man har lavet fejl i syntaksen i den procesmodel, man har udarbejdet.

Da Google Wave kan tilgås fra en browser, er det samtidig muligt at have personer med i projektet, som eksempelvis kun har adgang via en mobiltelefon.

Bliv klogere på artiklens emner i Version2's gruppeunivers:

Kommentarer (1)
af Daniel Graversen, 1. oktober 2009 21:14

De to nævnte eksempler er rigtig gode, og giver en rigtig god beskrivelse af hvad wave kan gøre i forbindelse med forretninger.
Jeg prøvede at lave et tilsvarende eksempel, svarende til Salesforce og det var forholdsvis nemt at få lavet.

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
RM Standardbrev 2s (Part 3, ODF) AF JESPER LUND STOCHOLM

Damn, jeg elsker det website! AF ANNE-SOFIE NIELSEN