Kender du Danmarks bedste it-arbejdsplads?

Vær med til at udpege den bedste blandt nogle af Danmarks største it-virksomheder og it-arbejdspladser og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort á 5.000 kr. og fem gavekort à 500 kr.

Klik her for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen »

Nyhedsbrev

Få it-nyheder og blogs hver dag direkte til din indbakke.



feeds RSS Nyhedsfeed
Afstemning

NemID har nu været i brug i to måneder. Har du fået en NemID?







Skolestyrelsen: Digital folkeskole-test endelig klar – tror vi nok

Efter en pilotfase, hvor 100 folkeskoler har afprøvet de nationale test, melder Skolestyrelsen de digitale tests klar til brug. Belært af de hidtidige erfaringer med leverandøren Cowi tager styrelsen dog et par forbehold.

De nationale test i folkeskolen, som af flere omgange er blevet forsinket, er nu endelig klar til brug. Det skriver Skolestyrelsen på sin hjemmeside.

Cowi, der er leverandør af de digitale tests, blev i maj idømt en bod på en halv million kroner for ikke at leve op til den reviderede tidsplan, ligesom de i juli 2008 måtte punge ud med 1,3 millioner kroner, fordi systemet ikke virkede efter hensigten.

Nu tror Skolestyrelsen dog så meget på erfaringerne fra en pilot-udrulning på 100 folkeskoler, at ti udgaver af testen meldes klar til brug fra foråret 2010. Det betyder dog ikke, at Cowi kan læne sig tilbage med armene over kors, for der er stadig ændringer, der skal implementeres:

»Der skal udvikles flere opgaver til de dygtigste elever i dansk/læsning, og Cowi mangler også at rette nogle af opgaverne og gennemføre mindre ændringer i systemet. Der er rigtig mange elementer, som skal spille sammen. Men selv om man desværre aldrig kan udelukke muligheden af menneskelige fejl, vurderer vi nu, at testene er parat,« udtaler direktør Martin Isenbecker fra Skolestyrelsen i en pressemeddelelse

Martin Isenbecker erkender, at testene har haft en fødsel, som har været vanskeligere og mere langvarig, end han havde håbet. Og med de hidtidige præstationer fra leverandøren Cowi forstår man godt forbeholdet i direktørens udtalelse. Til gengæld ser han frem til, at testene nu får lov at vise deres værd:

»Vi tror, at lærere, elever og forældre får glæde af de digitale, adaptive test. Mange af de skoler, vi har talt med, har sagt, at testene på en nem og smidig måde bidrager til lærernes evaluering inden for de områder, som testene dækker – især når det gælder elever med særlige behov, stille elever og de dygtigste elever. Det er netop, fordi testene er adaptive, altså tilpasser sig elevens niveau undervejs. Der er også lærere, som udelukkende ser testene som et kontrolredskab. Her skal vi blive bedre til at forklare, hvad testene kan og ikke kan,” siger direktør Martin Isenbecker videre.

Skolerne kan allerede komme i gang med at prøve testene i efteråret. Systemet bliver åbnet for folkeskoler, så lærere og elever på frivillig basis kan prøve testene, inden de bliver obligatoriske til foråret.

Det drejer sig om pilotudgaven af testene. Det betyder, at der kan forekomme mindre fejl i opgaverne.

It-job & karriere »

Microsoft Development Center Copenhagen
 
SDET II (728759)
Microsoft Development Center Copenhagen
 
Program Manager II (724662)

Kommentarer (4)
af David Askirk Fotel, 10. september 2009 11:30

"Det er netop, fordi testene er adaptive, altså tilpasser sig elevens niveau undervejs."

Vil det sige at alle elever skulle kunne komme ud med samme karakter? Uafhængig af elevens niveau inde for faget?
af Per Erik Rønne, 10. september 2009 12:33

Nej, det vil naturligvis sige at eleverne får opgaver der passer til nøjagtig deres niveau.

Jeg aner ikke om programmet skal give karakterer, men i givet vil det naturligvis skulle tage hensyn til elevernes niveau, så der også gives en del 12-taller.
af David Askirk Fotel, 10. september 2009 13:59

"Nej, det vil naturligvis sige at eleverne får opgaver der passer til nøjagtig deres niveau.

Jeg aner ikke om programmet skal give karakterer, men i givet vil det naturligvis skulle tage hensyn til elevernes niveau, så der også gives en del 12-taller."

Men så det stadig passer med klokkekurven?

Men rart at de vil give opgaver efter niveau syntes jeg.
af Per Erik Rønne, 10. september 2009 18:10

Problemet for dem har netop været at få lavet opgaverne til forskellige niveauer, og med passende sværhedsgrader når elever svarer rigtigt eller forkert.

Og som nævnt aner jeg ikke om der gives karakterer; evaluering kan jo også ske på anden måde selv om de fleste elever først og fremmest fokuserer på netop karakterer.

E-mail:   Adgangskode:  
Ikke bruger? Opret en brugerkonto og deltag i debatten
Seneste blog-indlæg
GULLERS GROUP
Linux for In-Vehicle Systems (3 sider)
SAS INSTITUTE
From Business Intelligence to Analytics (18 sider)
GULLERS GROUP
Checkliste for Success (10 sider)
GULLERS GROUP
Saftey-Critical Software Development (10 sider)
SAS INSTITUTE
Web-based Query and Reporting (30 sider)