10.000 tingbogs-sider er gået tabt ved digitalisering

Indscanningen af 10.000 gamle tingbøger på papir er ikke sket uden problemer. 2 promille af alle fem millioner sider er nu helt eller delvist ulæselige, viser en manuel gennemgang af bøgerne.

Da Danmark i løbet af 1990'erne skiftede til en tingbogs-database i stedet for papir-tingbøger, skulle alle de gamle tingbøger fra 1927 og frem scannes ind. Men undervejs er mange data gået tabt. Det viser et svar til Folketingets kulturudvalg.

En manuel kontrol af ti procent af samtlige indscannede tingbøger viser nu, at der er to ’helt eller delvist’ ulæselige sider for hver tusind indscannede papirark, altså en fejlrate på to promille.

Kontrollen er sket efter polemik om de cirka 10.000 gamle tingbøgers videre skæbne. Staten vil destruere bøgerne, som med en samlet bredde på én hyldekilometer fylder godt op. Men modstanderne af at skrotte de gamle bøger, blandt andet Dansk Folkeparti, peger på muligheden for fejl i scanningen, som så aldrig vil kunne opklares, hvis originalmaterialet er væk for altid.

Læs også: Kulturministeren stoler på digital tinglysning - vil destruere papir-tingbøger

Spørgsmålet om de digitaliserede tingbøger er havnet hos kulturministeren, fordi en eventuel bevarelse af papirbøgerne vil ske hos Statens Arkiver. Men i svaret på spørgsmålet mener ministeren ikke, at fejl på to ud af tusind indscannede sider er et problem.

»Uanset at fejl ved scanning, der sker eller anvendes i bevaringsøjemed, principielt ikke kan accepteres, har Statens Arkiver fundet, at bevaringen af tingbøgernes oplysninger er betryggende sikret gennem den nævnte digitalisering. Statens Arkiver fandt ikke anledning til at kræve samtlige tingbøger visuelt kontrolleret og de derved konstaterede fejl udbedret,« skriver Uffe Elbæk (R).

Begrundelsen for ikke at rette op på fejlene er økonomisk, fortsætter ministeren - det bliver alt for dyrt at skulle igennem alle bøgerne og tjekke.

»Det bemærkes, at en visuel kontrol af samtlige scannede tingbøger blev anslået til at kræve ca. 2,5 årsværk, hvortil ville komme omkostningerne til nyscanning af de fejlbehæftede sider mv. At forkaste den digitaliserede kopi af tingbøgerne som grundlag for bevaring og i stedet bevare tingbøgerne i deres originale form fandt Statens Arkiver uhensigtsmæssigt, især af økonomiske og benyttelsesmæssige grunde,« lyder svaret fra kulturministeren.

De 9.700 gamle tingbøger stammer fra perioden 1927 til 1990’erne, hvor man gradvist gik over til at bruge en database. Hver bog er typisk på mellem 300 og 700 sider, enkelte er på op til 1.500 sider.

I gennemsnit er der cirka 500 sider i hver tingbog, altså samlet cirka fem millioner sider, som er blevet scannet ind. Statens arkiver skriver, at 9,7 procent af bøgerne havde sider med fejl, og i denne gruppe var der gennemsnitligt 10 fejlramte sider pr. bog. Denne fejlrate på to promille svarer til i alt 10.000 sider med officielle ejendomsoplysninger, som er gået tabt i scanningen.

Ud over tingbøgernes cirka fem millioner sider blev der ved den fulde digitalisering af tinglysningen i 2009 indscannet 75 millioner andre sider. Den opgave kostede 202 millioner kroner i sig selv. Også i den forbindelse har der været kritik af fejl i scanningerne, en kritik som Domstolsstyrelsen har afvist. De fejl, der er, må være sket i papirtiden, lød forklaringen, da Version2 behandlede sagen i 2010.

Læs også: Konverteringsfejl i tinglysning vælter frem

Læs også: Tinglysningsretten: Der var ingen problemer med scanningen

Tingbøgerne af papir er allerede destrueret - det er indscannede mikrofilm, der nu opbevares hos Statens Arkiver, oplyser Tinglysningsretten.

Opdatering: Der var ved offentliggørelsen af denne artikel tvivl om, hvor høj fejlraten faktisk var. Statens Arkiver har efterfølgende slået fast, at den er to promille.

Kommentarer (19)

Finn Aarup Nielsen

Hvis nu det var gratis at kigge i de digitale tingbøger kunne korrekturlæsningen crowdsources. Lars Aronssons's Runeberg.org og wikisource.org gør netop dette.

Jeg gad vide om der er organisationer der er interesseret i at overtage 1 kilometer papir tingbøger, og derefter indskanne dem. Er der privatlivs problemer med tingbøgerne?

De kunne måske også foræres til antikvariater.

Regnefejlen 2 procent/promille skal klarlægges.

Jesper Jepsen

Med 100.000 sider hvor man nu ikke uden retslig indblanding kan finde ud af ejerskab, bør man klart bevare de gamle bøger.
Desuden kan der nemt være voldsomme værdier representeret på disse sider, er staten klar til at erstatte disse?
Mon ikke prisen for at tjekke det igennem er lav i forhold til troværdighed, og værdi som disse sider dækker over?.

Thomas Johansen

Smid dem i en kælder på lolland og ansæt én eller to til at holde styr på dem og slå fejlene op hvis man finder nogen. Hva koster det i drift om året. 2 mil? det kan vi vel nok bruge på opbevaring af sådan et arkiv.

Edit:
1000m hyldeplads / 5 rækker i højden / 20m længde kælder = 10 rækker reoler

Finn Aarup Nielsen

På baggrund af Kristoffer Olsen's link kan jeg se at jeg er gal på den med min ovenstående kommentar. Som Uffe Elbæk skriver så er Tingbøgerne tilgængelige på Statens Arkiver.

"Jeg kan i øvrigt oplyse, at samtlige digitaliserede tingbøger fra 1927 og op til 90'erne nu er tilgængelige på http://www.arkivalieronline.dk. "

Tingbøgerne kan ses med SA's sædvanlige Java program. SA har så vidt jeg husker/forstår lavet crowdsourcing på kirkebøgerne.

Man kunne måske også fordele Tingbøgerne på lokalarkiverne.

Thomas Hansen

I det omfang at man ikke har styr på tingbogsoplysningerne, opstår der et problem med den finansielle sektor.
Den finansielle sektor har en stor del af sit grundlag i tinglyste dokumenter der beskriver et aktiv. F.eks. et pantebrev.
Hvis disse tinglyste aktiver ikke kan bekræftes, så eksisterer disse aktiver ikke.
Der vil så være tale om at man bedrager over for de love der beskæftiger sig med revision, skat, osv. Og i forbindelse med handel, vil der være tale om egentligt bedrageri, da man jo sælger en vare, som man ikke ejer.

Uanset om der er tale om 2 promille eller 2 procent, er det alvorligt mange sager, hvor der er tale om egentligt bedrag.

Set ud fra en investors synspunkt, er det helt uacceptabelt at mam ikke kan stole på om der er substans bag ved den investering man har foretaget.

Steen Thomassen

@Thomas
Det er længe siden tingbøger har været i brug - faktisk blev den del digitaliseret i 1990'erne og ikke i 2009 som står i artiklen. Så mængden af fejl burde allerede nu være overskuelige. Og man har indskannet kopierne de dokumenter som blev brugt til tingslysningen. Ellers kan evt. panthave o.lign. stadig også de originale tinglyste dokumenter.

Årstalet 2009 er for indførelse af digital tinglysning - og her blev bilagsmaterialet indskannet - og det er også desværre allerede smidt ud.

Robert Voje

Jeg vil tro, at alle sider er scannet som image, derefter kørt OCR på, og imaget slettet ved 100% (eller tæt på) OCR genkendelse.

Hvis ikke, og images af sider med fejl ikke er tilgængelig, så mener jeg det er en alvorlig mangel i scanning projektet.

2 promille af de sider kan da ikke fylde så meget gemt som images..

Jan Michael Due

Jeg har løseligt regnet 50 hyldemeter reoler i min ene stue, så mon ikke staten skulle kunne få plads til det materiale et sted?
Om ikke andet, så er der efterhånden masser af tomme offentlige bygninger i Vestjylland.

Thomas Hansen

Jeg ved godt at det er startet digitaliseret allerede i 90'erne.
Men det ændrer ikke ved, at tinglyst ejerskab er gået tabt, i det omfang som beskrives i artiklen. Der er i alle tinglyste tilfælde, tale om et ejerskab.

Det med selve gennemførslen af digitaliseringen, var ikke bragt til ende i 2006, for der var jeg selv nede på tingkontoret her lokalt, og måtte møjsommelig kverne igennem en række oplysninger, som var indført i forbindelse med min private ejendom.

Værdipapircentralen, var indført længe inden nævnte tidspunkter.

Michael Intile
Allan Astrup Jensen

Det er vist på tide at vi får et digitaliserings moratorium, så fornuften i fremtidige digitaliseringer kan undersøges ordentligt inden disse iværksættes.
Havde Folketinget mon vedtaget tingbogsdigitaliseringen, hvis de havde vidst hvor mange problemer denne gav, og hvor mange oplysninger, som er mistet?
Selvom det nu er muligt at digitalisere alt muligt er det ikke sikkert at det er fornuftigt og hensigtsmæssigt.

Gert Madsen

Hvad er en fejl, og hvad er gået tabt ?

Jeg har selv trawlet gennem nogle tingbøger, og kunne finde mange referencer til dokumenter, der var tinglyst, men som i registeret, ikke var tilknyttet den matrikel de var tinglyst på.

Hvorvidt de er borte, eller er tilknyttet et forkert sted, er ikke til at vide. Men hvis man betragter en side som bortkommet, hvis den ikke er tilknyttet den rigtige tingbogsattest, så tror jeg at 10 ud af 500 sider er alt for lavt sat.
Det er i hvert fald noget højere i de 30-40 attester jeg har læst igennem.

Og for at det ikke skal være for nemt at afsløre fejl, så har man samlet en række servitutter sammen i et skannet dokument. Så kan man jo forsøge at gætte hvilken servitut der refereres til i en given reference i tingbogen. Suk . . .

Torben Mogensen

Hvis der ikke er originaler gemt, og de scannede sider er ulæselige, kan man forestille sig, at visse folk vil lede efter ulæselige sider og lave krav på de dele, der er ulæselige. F.eks. påstå, at der var en tinglyst brugsret til dele af en grund e.lign. Med lidt fingerfærdighed kan man sikkert også fremstille "godkendte kopier af originalen", der viser et ønsket indhold på de ulæselige steder.

Lasse Lindgård

Så vidt jeg kan se, så ligger de omtalte tingbøger frit tilgængeligt hos Statens Arkiver her:
http://www.sa.dk/ao/andre/Tingboeger.aspx

Akterne (pantebreve, skøder, servitutter) ligger hos tinglysning.dk, hvor man gratis kan akterne fra ejendomme, hvor man er registreret som adkomsthaver med CPR-nummer.

Tingbøgerne hos Statens arkiver er kun dækkende op til 1993. Så de fejl som der måtte være skal have overlevet første digitalisering, konverteringen i 2009, samt manuelle rettelser og gennemsyn i de sidste små 20 år - OG så skal den side i den oprindelige indskannede tingbog være ulæselig, så man ikke kan få opklaret hvad der stod.

Jeg kan godt se det principielle, men jeg gad også godt se bare et konkret eksempel.

Hvis man skulle bevare de gamle tingbøger eller rette indskanningen op, så er det mere af lokal-historisk interesse. Det anviser i øvrigt også en løsningsmulighed: De lokalhistoriske arkiver kunne få overdraget de tingbøger som hører til deres retskreds.

Lars Lundin

Hvis nu det var gratis at kigge i de digitale tingbøger kunne korrekturlæsningen crowdsources. Lars Aronssons's Runeberg.org og wikisource.org gør netop dette.

Her er et teknisk set rigtigt godt projekt med et dansk arkivalie:
http://www.politietsregisterblade.dk/.

Det er nemt at blive indtaster, søgefunktionen er god, og så har man undgået en dedikeret javabaseret-browser, hvilket igen giver mulighed for permanente links til både tydet tekst og scannede billeder.

Den side mener jeg er forbilledlig for digitaliseringen af (danske) arkivalier.

I forhold til arkivalieronline.dk så gør nordmændene det også meget godt, se
arkivverket.no

Lars Lundin

De lokalhistoriske arkiver kunne få overdraget de tingbøger som hører til deres retskreds

En god og konstruktiv ide.

Inden man falder i svime over hvor mange steder man kan finde plads til en hyldekilometer, så er ideen med (og arkivloven om) arkivalierne at de skal være tilgængelige for offentligheden. Arkivalier i fjernmagasin bestilles normalt af publikum, og bringes dernæst til en læsesal, typisk med nogle dages ventetid.

Ovenstående ide løser opbevaringsspørgsmålet på en måde, der stadig tillader tilgængelighed for de fleste af de få der vil se originalen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

CERT 70-410 Installing and Configuring Windows Server 2012

Hvornår: 2015-09-18 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4950.00

Sundhedsøkonomi - organisering og styring

Hvornår: 2015-11-18 Hvor: Fyn Pris: kr. 10500.00

Tips og tricks til Office 2010 - spar tid

Hvornår: 2015-09-09 Hvor: Østjylland Pris: kr. 6200.00

Forny dit medie

Hvornår: 2015-10-05 Hvor: Fyn Pris: kr. Efter aftale

Compliance with the Medical Device Directive 93/42/EEC (MDD)

Hvornår: 2015-10-28 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 14850.00